Albertslund er hotspot for knoglemarvskræft: Forskere skal nu kigge på drikkevand og arbejdsmiljø

De fire kommuner Albertslund, Vejen, Vejle og Horsens har markant mere knoglemarvskræft end de andre kommuner. På landsplan bliver 6.2 per 100.000 borgere ramt af knoglemarvskræft, tallet er op til 50 pct. højere i de fire nævnte kommuner.

I Albertslund Kommune er dette tal på 8.7.

Tallene er blevet målt i årene 2005-2020 på 5.243 patienter, der er blevet diagnosticeret med knoglemarvskræft.

Det viser en ny undersøgelse, der er foretaget af en række forskere fra Aalborg Universitet.

Arbejdsmiljø og drikkevand bør undersøges

Baggrunden for studiet er, at man ikke med sikkerhed ved, hvad knoglemarvskræft skyldes, men man har en mistanke om, at miljøeksponeringer kan være en risikofaktor.

En af forskerne bag studiet, Marianne Tang Severinsen, professor på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet forklarer, at det er for tidligt at kunne konkludere, hvad der skyldes udsvingene i lige disse fire kommuner.

– Det skyldes i hvert fald ikke, at der er en anden køns- og aldersmæssig fordeling, fordi det har vi taget højde for. Forklaringen skal dermed være en anden, og der kan godt være mere end en faktor, som er skyld i det her, forklarer hun.

Årsagen til studiet er, at patienter gerne vil vide, hvorfor det lige har ramt dem. Her forklarer, Marianne Tang Severinsen, at hvis det skal undersøges, så er et sted at starte i såkaldte miljøfaktorer.

I flere kommuner er der blevet fundet for høje PFAS-værdier i drikkevandet. PFAS-stoffer har skadelige sundhedskonsekvenser, men sammenhængen mellem PFAS og kræft er ikke tilstrækkeligt undersøgt. Forskerne vil derfor undersøge, om der kan være en sammenhæng mellem fluorstoffer i drikkevandet og den geografiske fordeling af sygdommene.

– Vi skal til at kigge på arbejdsmiljø, drikkevand, så der er mange ting, der skal afklares.Vi skal blandt andet se på drikkevandet, fordi det er en større fælles faktor for en større gruppe af beboere. Vi skal ned i mindre enheder, fordi det er ikke sikkert, at det for eksempel er hele Albertslund Kommune, som er et problem, hvis det overhovedet er et problem, forklarer hun.

Læs også: Overlæge: Sådan genkender du symptomer på kræft

Borger: “Jeg er flyttet derfra på grund af drikkevandet”

Marianne Tang Severinsen mener ikke, at der på nuværende tidspunkt er grund til panik i lokalsamfundet.

– Man skal simpelthen ikke bekymre sig, da det stadig kan være tilfældigheder. Hvis jeg selv boede i en af disse kommuner, ville jeg ikke flytte væk, da der ikke er belæg for at gøre det. Vi kender stadig ikke årsagen til knoglemarvskræft. Det er en form for detektivarbejde, hvor man bliver nødt til at tage en ting af gangen, forklarer hun.

Selvom forskerne ikke mener, at der er grund til panik, så vækker de nye tal stadig opsigt i Albertslund Kommune.

Firat Korkmaz, tidligere beboer i Albertslund Kommune, er nervøs over de nye tal.

– Jeg er allerede selv flyttet væk. Mine forældre og hele min familie overvejer også at flytte derfra. Jeg er flyttet derfra på grund af drikkevandet. Vandet i Albertslund har altid smagt rigtig dårligt. Jeg har boet der i 25 år, og altid undret mig over, hvorfor vandet smager så dårligt. Min storebror, der bor i Albertslund drikker ikke fra vandhanen, han har valgt at købe alt drikkevand ind, forklarer han.

Firat Korkmaz har selv siddet i bestyrelsen i lejlighedskomplekset Topperne i Albertslund, hvor drikkevandet har været oppe at vende.

– Jeg har altid sagt, at vi skulle undersøge drikkevandet, men fik aldrig medhold til at undersøge drikkevandet, da jeg sad i bestyrelsen i Topperne i Albertslund. Årsagen var, at det gik ud over vores kompetencer i bestyrelsen, så forslaget blev bare lukket ned. Det nye studie er for mig bare en bekræftelse på min hypotese, siger han.

Albertslund Kommune afventer yderligere undersøgelser

I Albertslund Kommune vil man ikke umiddelbart gøre noget anderledes end tidligere oven på det nye studie, forklarer Janus Enemark Nissen, chefkonsulent i Albertslund Kommune.

– Vi vil umiddelbart ikke gøre noget anderledes. Vi forstår, at knoglemarvskræft er en relativt sjælden sygdom, og derfor skal der ikke så store forskelle i incidensraten i de forskellige kommuner til, at forskellene ser betydelige ud.

Janus Enemark Nissen er ikke vidende om, at der tidligere skulle have været større bekymringer for drikkevandet eller miljøpåvirkninger fra borgere i kommunen. Han mener dog, at det er positivt, at forskellene i kommunerne bliver grundigere undersøgt.

– Vi synes, det er både godt og fornuftigt, at forskerne undersøger nærmere, om der er en særlig årsag til den højere forekomst i de fire kommuner, som jo altså inkluderer Albertslund.

Læs også: Mættet af indsamlinger: Færre gik på gaden i kampen mod kræft

Janus Enemark Nissen understreger, at han har forståelse for, at det kan skabe bekymringer for borgerne, når sådan et studie kommer ud, men at man bliver nødt til at stole på forskerne.

– Vi hæfter os ved, at forskerne understreger, at forskningsresultaterne ikke må overfortolkes, og at der ikke er belæg for at sige, at det er farligt at bo i de fire kommuner, som er udpeget som hotspots på baggrund af resultaterne. Men det er klart, at det ikke kan undgå at skabe bekymringer, og de bekymringer håber jeg, at nye undersøgelser kan mane til jorden, forklarer han.

Forskerne fra Aalborg Universitet vil i den kommende fremtid foretage yderligere undersøgelser i de fire kommuner.

Sådan gjorde vi: Journalisten opfangede nyheden ved at flere borgere havde delt nyheden i diverse Albertslund-grupper på Facebook. Herefter blev en af forskerne af studiet samt en af borgerne, der havde delt et opslag på en af Facebook-grupperne interviewet telefonisk. Albertslund Kommune blev kontaktet, som valgte at stille op via mail.