Der kommer angiveligt til at være færre shotsflasker til de fremtidige gymnasiefester.
Regeringen har nemlig gjort det ulovligt at sælge drikkevarer med mere end 6% alkohol til personer under 18 år.
En ny forebyggelsesplan skal nu være med til at ændre unges alkohol- og nikotinvaner, og forebyggelsesplanen består af 30 initiativer, hvorved ikke alle initiativer er lige godt modtaget af supermarkedskæden Coop Danmark.
Coop Danmark er en større virksomhed i Danmark, med omkring 1.000 butikker i alt.
I forebyggelsesplanen er et af de 3o initiativer blandt andet, at butiksejere kan få en bøde på 50 000 kroner ved første lovovertrædelse for at sælge alkohol, tobak eller nikotinprodukter ulovligt til mindreårige.
Derudover bliver det også muligt at fratage butiksejeren rettigheden til at sælge tobaks- og nikotinprodukter i ét år. Det sker såfremt, at der er sket to overtrædelser i forvejen, altså ved 3. overtrædelse.
Det beskriver aftalepartierne i den nye forebyggelsesplan målrettet børn og unge.
Derudover åbner regeringen også op for muligheden for at skabe en digital måde at kontrollere alderen på købere. Aftalepartierne skriver, at der skal være forslag på bordet til efteråret 2024.
Læs også: Bekymrende tendens i 7. klasse: Hver 10. har selv købt alkohol
Gad vide om det bliver påvirket af, om alkohol står tæt på juice?
Thomas Roland, ansvarlighedschef i Coop Danmark, forholder sig kritisk over for visse aspekter af de 30 initiativer.
– Vi kommer selvfølgelig til at leve op til lovgivningen. Men vi er uhyre kritiske over for proportionaliteten i forslaget, skriver han.
Et udvalg af regeringens 30 initiativer
- Styrket kontrol og hårdere straffe ved ulovligt salg og salg af ulovlige produkter
- Begrænset tilgængelighed af tobak, nikotin og alkohol
- Mindre attraktive tobaks- og nikotinprodukter
- Flere røg- og dampfrie miljøer samt fællesskaber uden tobak, nikotin og alkohol
- Skærpet beskyttelse af børn og unge i EU´s Tobaksdirektiv og Tobaksreklamedirektiv
Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Hertil lister Thomas Roland nogle af regeringens initiativer op, som han ikke mener, nødvendigvis kan have en proportionel effekt på at nedsætte unges drukvaner.
– Man vil gerne have unge til at drikke mindre, men gad vide om det bliver påvirket af, om alkohol står tæt på juice.
Forebyggelsesordfører Matilde Powers (S) forklarer, at det skal præciseres yderligere, hvordan butikkerne skal forholde sig til det punkt, da der er forskel på at være en stor supermarkedskæde og en lille kiosk.
– En løsning kunne også have været, at man samlede det et sted, så det var nemmere at afskærme og gøre tydeligt, at her er der tale om alkohol. Men selvfølgelig er der et hensyn at tage i forhold til små kiosker og købmænd, hvor det kan være svært. Så det er ikke fuldstændig præciseret, hvordan det skal finde sted, men formålet med den bestemmelse er, at det ikke skal være i børnehøjde, siger hun.
Væk fra sodavand og chips
Derudover sætter Thomas Roland også spørgsmålstegn ved, hvorvidt at rykke alkohol rykket rundt i butikkerne, vil være med til at nedsætte unges drukvaner.
Han skriver, at det vil være enormt dyrt at ændre indretningen i 1000 butikker, for “en højest tvivlsom effekt”. Det store problem med ungdomsdruk er ikke, at børn under 16 år selv køber alkohol, men derimod den kultur, som vi har skabt omkring druk, skriver Thomas Roland i en mail til NetAvisen.
Her refererer Thomas Roland til forebyggelsesplanen, hvori der står “aftalepartierne er enige om, at alkohol ikke skal placeres på en måde, hvor produkterne ses i sammenhæng med produkter, der særligt appellerer til børn og unge. Aftalepartierne er derfor enige om, at alkohol ikke må placeres i umiddelbar tilknytning til fx juice, sodavand, chips og slik.”
– I forhold til placering af varerne i butikken, så er det ulogisk at skille eksempelvis snack og øl for meget ad. Mange forbrugere køber sodavand, øl og chips sammen, siger Thomas Roland.
Læs også: Nikotinforbrug blandt unge i Rudersdal er rekordhøjt
Matilde Powers mener dog, at alkoholprodukterne stadig ville befinde sig i børnehøjde, og derfor også bør få en anden plads, end ved siden af produkter, som mindreårige drages af.
– Vores ønske er at fjerne skadelige produkter, der ikke er til mindreårige fra nogle steder, hvor børn og mindreårige orienterer sig, og hvor de køber produkter, siger hun.
På trods af at Thomas Roland sætter spørgsmålstegn ved, at butikkerne skal rykke rundt på indretningen i butikkerne, er han positiv for muligheden for en digital måde at tjekke alder på. Dog mener han, at det bør være valgfrit for butikken, hvordan de ønsker at kontrollere alderen hos køberen.
Når Thomas Roland bliver præsenteret for muligheden for, at butikkerne kan få en bøde på 50.000 kroner, mener han at man skal undersøge, om det er en proportionel “straf”.
– Bødeniveauet har vi ikke så mange holdninger til ud over igen at skele til proportionalitetsprincippet. Der er noget sygt ved den situation, der kan opstå, hvis den 16-årige i kassen laver en fejl, der koster butikken 50 000 kroner, mens den 15-årige kunde, der har løjet om sin alder, absolut ingen sanktioner kan få, skriver han i mailen.
Læs også: Udskældt skruelåg gør hverdagen lettere for gigtpatienter
Det er dog ikke for at straffe dagligvarekæderne, men derimod for at give supermarkederne mere medansvar, at bøderne bliver hævet.
– Grunden til, at vi giver en bøde, er for at forebygge, at de overhovedet sælger de her ting til mindreårige. Vi håber jo med bøderne, at det afskrækker, så de får lavet nogle procedurer, så de husker at spørge til ID hver eneste gang. Det er ikke vores ønske at give supermarkederne nogle bøder, det er vores ønske, at de laver nogle procedurer, så de ikke glemmer at spørge til ID, siger Matilde Powers.
Sådan gjorde vi: Vi læste pressemeddelelsen, og så pressemødet, som blev afholdt af regeringen og aftalepartierne. Derudover læste vi forebyggelsesplanen igennem og udvalgte punkter, som kunne være relevante at undersøge. Derefter tog vi kontakt til Coop Danmark, som gav os mulighed for at skrive med ansvarlighedschef Thomas Roland over mail. Matilde Powers, forebyggelsesordfører i Socialdemokratiet, er interviewet telefonisk.