Banedanmark opgiver at fjerne efterårsblade fra togskinnerne

Løvfald medfører glatte blade på skinnerne i efterårsperioden. Alligevel har Banedanmark kørt sine løvfaldstroljer i remise.
Foto: Linea Madeline Grøndal

Når efterårets røde og gule blade falder af træerne og ned på skinnerne, giver det udfordringer med glatte skinner, som skaber forsinkelser i togdriften. Der er tradition for, at Banedanmark sender deres såkaldte løvfaldstroljer ud for at spule skinnerne rene for blade. 

Sidste år stod løvfaldstroljerne klar i tilfælde af akut behov, men den tid er nu forbi.

– Vi er stoppet med at anvende løvfaldstroljer i 2016, da vi ikke kunne måle en dokumenteret effekt. Sidste år var et test-år, hvor vi have et beredskab klar til at rykke ud, hvis det blev nødvendigt. Det gjorde det ikke. Derfor er beslutningen taget om ikke at anvende dem mere. De er kørt i remise og bliver brugt til noget andet nu, siger Søren-Peter Fiirgaard, kommunikationskonsulent i Banedanmark.

En løvfaldstrolje er en vogn, der er udstyret med en højtryksspuler, der sprøjter kalkholdigt vand på skinnerne for at spule dem rene for den klæbrige masse, som bladene danner i kollision med togene. 

Banedanmark kunne gøre mere, hvis de fik pengene til det, og hvis vores politikere var indforstået med, at det er enormt vigtigt, at banen er i god stand hele året rundt
Danny W. Pedersen, formand for Roskilde Pendlerklub

Danny W. Pedersen, formand for Roskilde Pendlerklub, mener ikke, at Banedanmark har haft den rette tilgang til at løse problemet. Han mener, at løsningen skal findes ved at rette opmærksomheden mod den natur, der omkranser skinnerne.

– Med de tidligere løvfaldstroljer er man gået meget teknisk til problemet. Man kan i stedet tale med meteorologer og kigge på biodiversiteten, så man i langt større grad kan lave en plan for, hvornår træerne taber bladene, siger Danny W. Pedersen. 

Toge rustet med sand

DSB sørger for at vedligeholde togene, så de er modstandsdygtige over for bl.a. efterårsvejret. Når man bremser mange gange, kommer der nogle små flade kanter i hjulene, der gør, at hjulene kan skride. Det er særligt et problem i løvfaldsperioden. Der bruges en del ressourcer på at afdreje hjulene og sikre, at de er runde og afslebne.

– Det er ikke en operation, der tager lang tid, men det er selvfølgelig noget, der gør, at vi har noget ekstra aktivitet på værkstederne lige omkring denne her øvelse, oplyser Tony Bispeskov, informationschef i DSB.

Banedanmarks personale har et tæt samarbejde med lokomotivførerne fra DSB og godsoperatørerne. De deler informationer om løvfald og forsinkelser, som kommer hurtigt fra lokomotivførerne ind til Banedanmarks personale på fjernstyringscentralerne og ud til de efterfølgende lokomotivførere, så de kan køre efter forholdene.

Samtidig er togene udrustet med sand, som lokomotivføreren kan sprede på skinnerne netop for at gøre det lettere for togene at starte op på glatte skinner og sikre bedre ‘vejgreb’.

Læs også: Efterårsblade skaber forsinkelser i togtrafikken – igen

Danny W. Pedersen er dog ikke overbevist om, at der bliver gjort tilstrækkeligt for at forebygge nedfaldne blade på skinnerne. Han mener, at det er et politisk ansvar.

– Banedanmark bliver skåret og skåret, så de udliciterer opgaven. Banedanmark kunne gøre mere, hvis de fik pengene til det, og hvis vores politikere var indforstået med, at det er enormt vigtigt, at banen er i god stand hele året rundt – også om efteråret og i forbindelse med løvfald, siger Danny W. Pedersen.

Alternative løsninger

Hos DSB forholder man sig til en ensrettet køreplan hele året rundt, da det bedst kan betale sig for kunderne. En ny køreplan for løvfaldsperioden vil medføre udfordringer for de rejsende, mener Tony Bispeskov.

– Udfordringen med en ny køreplan vil være, at den ikke nødvendigvis stemmer overens med de andre transportformer, kunderne skal med. Det er samtidig vanskeligt, da man skal forholde sig til, hvornår løvfaldsperioden er, og hvordan den skal påvirke tog og busser. Omfanget af løvfald er meget forskelligt og varierer fra år til år, siger han.

Omkring en tredjedel af alle forsinkelser på grund af løvfald sidste år var på Kystbanestrækningen, og derfor har Banedanmark nogle alternative køreplaner klar der, hvis togene får store problemer med at overholde køreplanen. Der vil køre færre tog for at sikre, at de kommer rettidigt frem.

Problemstillingen med nedfaldne blade bliver taget op til debat hvert efterår. I den forbindelse har det været diskuteret i medierne, hvorvidt man kan løse problemet ved at fælde træerne langs banen.

– Vi får altid spørgsmålet: ’Hvorfor fælder I ikke bare træerne?’ Langt de fleste af de træer, som bladene kommer fra, ejes af andre. Vi kan ikke fælde andre folks træer, siger Søren-Peter Fiirgaard fra Banedanmark.

Pendler Danny W. Pedersen, mener også, at det vil være synd for den danske natur at fælde træerne. 

– Banedanmark ejer det største grønne areal i Danmark rundt om skinnerne, som har stor betydning for vores natur. Løsningen må ikke være, at man fælder træerne. Løsningen skal være, at man får løst løvfaldsproblemet korrekt, siger Danny W. Pedersen.

Sådan gjorde vi: Idéen til denne artikel stammer fra journalistens interesse for DSB og Banedanmarks håndtering af udfordringen med nedfaldne blade – herunder at tidligere indsatser er ophørt. Alle kilderne er interviewet telefonisk.