Bekymrede forældre: “Vores børn betaler prisen for investeringer i folkeskolen”

Frederikssund Kommune vil forbedre folkeskolen. Men under overfladen ligger besparelser på lur, og det får forældre og eksperter til at ryste på hovedet.

Kommunen vedtager nu en ny normering, så der bliver færre voksne pr. elev i specialklasserne, som underviser børn med særlige behov.

Specialskolerne skal helt konkret spare 2,18 millioner kroner, og de penge bliver tildelt den almene folkeskole.

Det fremgår af budgetmaterialet for 2025-2028 på kommunens hjemmeside.

Investering i folkeskolen

Anna Poulsen (SF), formand for Skoleudvalget i Frederikssund Kommune mener, at der har været et stort behov for et løft af folkeskolen.

– Det er ikke fordi, at specialskolerne ikke mangler penge, men den almene folkeskole mangler bare mere. Derfor har vi valgt at omfordele pengene, siger Anna Poulsen (SF).

Jørgen Bech (V), byrådsmedlem i Skoleudvalget i Frederikssund Kommune forklarer, at det er op til den enkelte folkeskole, hvordan de vil bruge de tildelte penge, men målet er, at elevernes trivsel og faglige niveau skal løftes.

Han siger også, at det har været nødvendigt med en kvalitetssikring af folkeskolen, blandt andet på grund af den høje dumpeprocent af afgangselever fra 9. klasse.

Færre voksne truer trivslen

Tamara Christensen er mor til et barn, der går på Skolen i Herredet, som er den specialskole, der rammes hårdest af besparelserne.

Tamara Christensens barn kan ligsom de andre børn på skolen ikke rumme at være i en stor klasse med 25 elever.

Moren forklarer, at børnene på skolen generelt har normal intelligens, men problemer med sociale relationer, følelser og opførsel.

Derfor har de i høj grad behov for en voksen, der kan være tæt på, og som hele tiden kan guide dem i, hvordan de skal begå sig.

– Jeg har som mor en bekymring for, at vores børn i specialklasserne kommer til at betale prisen for, at den almindelige folkeskole skal forbedres, siger Tamara Christensen.

Hun forklarer, at de børn, der går på Skolen i Herredet har mange forskellige udfordringer, og derfor behov for mange voksne, med forskellige evner til at hjælpe dem.

– Det kan gå ud over trivsel og udvikling hos børnene, hvis der fjernes voksne fra klasserne. De normeringer, som specialskolerne har lige nu, dem har de af en årsag. Skær man normeringen, så rammer det børnene ved, at de ikke har den trygge voksen tæt på, der kan hjælpe dem med at begå sig i verdenen med de udfordringer, de nu engang har med sig, siger Tamara Christensen.

Andreas Rash-Christensen er ekspert på dagtilbuds- og skoleområdet og peger på, at det kan skade kvaliteten af undervisningen, hvis der skæres i normeringerne.

Han sidder også i Rådet for Børns Læring, en gruppe eksperter i Børne- og Undervisningsministeriet, der rådgiver regeringen om, hvordan børn bedst lærer og udvikler sig fagligt og socialt. Han understreger, at høje normeringer er nødvendige for at støtte børn med særlige behov.

– Pædagoger og lærere på specialskoler er dem, der har den største betydning for, hvorvidt eleverne trives og lærer noget, siger Andreas Rasch-Christensen.

Bekymringen breder sig – børnene betaler

Astrid Allin er mor til et barn, der går på Kølholm skole, en af de specialskoler, der også rammes af besparelserne. Hendes barn er meget skrøbelig overfor stress, sansepåvirkninger og krav og går på Kølholm skole, da det ikke har fungeret med de tiltag, der har været forsøgt på folkeskolen.

Kølholm skole er for elever med autisme og adhd men normal begavelse.

Astrid Allin frygter også, at færre voksne vil betyde, at der ikke kan gives den nødvendige opmærksomhed til børnene.

– På Kølholm skole går der flere udadreagerende elever. De kræver en særlig bemanding at håndtere, og derfor skal vi have en høj normering. Hvis man ikke har en ordentlig normering, kan konsekvensen være, at andre børn må sidde for sig selv. Det er ikke godt, fordi flere af vores børn har brug for særlig undervisning, og de trives dårligt, hvis der ikke er fokus på individuel relationsdannelse og læring, siger hun.

Både Tamara Christensen og Astrid Allin sidder i skolebestyrelser, men udtaler sig her som privatpersoner.

Læs også: Landsforening: Kommune svigter skolebørn med autisme

Børn kan ikke opgøres i kroner og øre

Anna Poulsen (SF) formand for skoleudvalget i Frederikssund Kommune er ærgerlig over besparelserne på specialskolerne, men ser ikke, at kommunen har haft noget valg.

– Man kommer i en urimelig situation. Regeringens økonomiaftale er tarvelig. Vi skulle spare 25 millioner kroner, siger Anna Poulsen, der forklarer, at uden flere penge til rådighed, har kommunen været nødt til at prioritere folkeskolen.

-Det havde været rigtig godt, hvis vi havde haft mulighed for at løfte folkeskolen uden at tage fra specialområdet, indrømmer Anna Poulsen (SF).

Det er ikke for sjov, at vores børn går på specialskole
Astrid Allin, mor til et barn på specialskolen Kølholm Skole

Astrid Allin mener ikke, at børn kan opgøres i kroner og øre.

– Jeg er enig i, at folkeskolen skal forbedres. Men det skal bare ikke ske på bekostningen af vores børn. Der er en samtale lige nu om hvor dyre vores børn er, men det er altså  ikke for sjov, at vores børn går på en specialskole, hvor der er behov for flere voksne end i folkeskolen, siger Astrid Allin.

Tamara Christensen er enig. Hun mener, at kommunen lukker øjnene for, at der er nogle børn, der har behov for mere.

– Jeg ville ønske, at man lavede en investering i folkeskoleområdet og samtidig lod specialområdet være, siger Tamara Christensen.

Skoleleder på Kærholm skole Anders Scott Rhode ønsker ikke at kommentere på sagen.

Specialskolen Kølholm skole er en afdeling af Kærholm skole. Skoleleder på Skolen i Herred henviser til Søren Bromman, skoleleder på Jægerspris skole.

Søren Bromann ønsker ikke at kommentere på sagen.

Læs også: Flere penge skal forbedre folkeskolerne: “Fuldstændig uforståeligt, at man ikke har prioriteret børn og unge højere”

Lektor fraråder besparelser 

Katrine Krogholm Olesen, lektor i pædagogik og læring ved Act2Learn UCN og ekspert i god og inkludernede undervisning, fraråder generelt besparelser på specialskoler.

Act to Learn ved UCN er en afdeling for videreuddannelse, der tilbyder kurser til professionelle indenfor forskellige sektorer, med fokus på at gøre læring praktisk og relevant. Katrine Krogholm Olesen samarbejder med en lang række skoler om, hvordan undervisningen kan bidrage til at skabe inkluderende fællesskaber for børn og unge, hvor de kan lære og udvikle sig.

Katrine Krogholm Olesen forklarer, at børn med specielle behov, der har deres skolegang på en folkeskole får bedre livsvilkår end børn med samme specielle behov, der har sin skolegang på en specialskole.

– Derfor giver det god mening fra et forskningsmæssigt perspektiv, at man investerer i folkeskolen, så den kan rumme børn med flere forskellige behov. Men folkeskolen skal kapacitetsopbygges, og det giver derfor ikke mening at spare på specialskoler, som løser en vigtig opgave, siger Katrine Krogholm Olesen.

Hun udtaler sig generelt og ikke specifikt om Frederikssund Kommune.

Katrine Krogholm Olesen understreger, at der stadig er børn, som har brug for et specialtilbud.

– Det giver ikke mening at tage penge fra specialskolerne og putte dem ind den almindelige folkeskole. Det er ikke et enten-eller. Det er et både- og, siger Katrine Krogholm Olesen.

Sådan gjorde vi: Journalisten læste Frederikssund Kommunens budgetinitiativer 2025-2028, og bed mærke i besparelserne på specialskoleområdet. Journalisten ringede først til ovenstående skoleledere, som ikke ønskede at deltage. Dernæst skrev journalisten ud i lokale Facebook grupper og blev efterfølgende kontaktet af Tamara Christensen og Astrid Allin, der gerne ville udtale sig om besparelserne. Journalisten kontaktede formanden for skoleudvalget Anna Poulsen (SF), byrådsmedlem Jørgen Bech (V) og Kathrine Krogholm Olesen for kommentarer. 

  besparelser, børn, børn og unge, Folkeskolen, skole, specialskolerne, specialtilbud