Landsforening: Kommunerne svigter skolebørn med autisme

Børn med autisme har ofte brug for ekstra støtte i skolen. Men mange får ikke den hjælp, de har behov for.
Arkivfoto: Piqsels

Manglende specialundervisning. Manglende viden om autisme. Alt for meget kassetænkning. 51 procent af alle forældre til børn med autisme oplever, at deres barn ikke får den nødvendige støtte i skolen, uanset om de er placeret i et specialtilbud eller i den almindelige folkeskole. Kigger man alene på forældre til børn med autisme, der går i en normalklasse på en almindelig folkeskole, er tallet endnu højere, nemlig 77 procent.

Det viser Landsforeningen Autismes inklusionsundersøgelse fra 2021, der er foretaget på baggrund af 1126 respondenter.

– Det er et kæmpe problem. Kommunerne svigter deres ansvar, siger Kathe Johansen, der er landsformand i Landsforeningen Autisme.

Ifølge formanden mangler der forståelse for autisters behov. Børn med autisme har ofte brug for mere støtte til både det faglige og sociale end andre børn.

Børnene kan tildeles specialundervisning i form af støttetimer, specialklasse eller specialskole. Det er den pædagogisk psykologiske rådgivning (PPR) i kommunen, der vurderer barnets behov for specialundervisning. Men ifølge Kathe Johansen mangler der viden om autisme hos de kommunale medarbejdere.

– Det er her, vi løber panden mod en mur. Der mangler ofte autismespecifik viden i kommunen, og der er en tendens til kassetækning, hvor man tror, at alle børn med autisme har samme behov. Men autisme er et bredt spektrum, og børnene har vidt forskellige udgangspunkter i deres funktionsniveau, siger hun.

Fakta om autisme

  • Der findes flere former for og grader af autisme.
  • Man taler derfor om autismespektrumforstyrrelser (ASF), der er en fællesbetegnelse for alle diagnoser inden for en gennemgribende udviklingsforstyrrelse.
  • For at barnet får stillet diagnosen autisme, skal det have vanskeligheder inden for mindst ét af tre områder:
    Afvigelser i forestillingsevnen, afvigelser i kommunikationen, afvigelser i det sociale samspil.
  • Diagnoser inden for ASF er blandt andet: Infantil autisme, atypisk autisme og Aspergers syndrom.

Kilde: Landsforeningen Autisme

Når et barn bliver udredt for autisme i psykiatrien, får de ofte anbefalinger til det optimale skoleforløb. Men ifølge Kathe Johansen er det dyrt for kommunerne at tilrettelægge et skoleforløb specifikt til det enkelte barn. Derfor tilsidesættes de faglige vurderinger om barnets behov alt for ofte af økomiske hensyn.

– De fleste børn får en god udredning i psykiatrien med anbefalinger til, hvordan skolegangen skal være. Men ofte bliver dette ikke taget til efterretning i kommunen. Jeg vil mene, at det er på kant med sund fornuft. Man sætter en væsentlig faglighed til side, og det virker til, at økonomi ofte spiller en større rolle end hensyn til det enkelte barn, siger hun.

Læs også: Næsten halvdelen af børn med autisme kommer ikke i skole

“Hvis vi ikke har pengene, så kan vi ikke gøre ret meget”

Hvis barnet bliver tildelt en plads på en specialskole, følger pengene med barnet. Det betyder, at pengene går fra den almindelige folkeskole til specialskolen. Det bekymrer Kathe Johansen.

– Når en skoleleder siger ja til visitation, forsvinder en stor pose penge fra skolens budget. Der kan derfor været et økonomisk incitament til at sige nej, siger hun.

Claus Hjortdal, der er formand for Skolelederforeningen, er bevidst omkring den mangelfulde hjælp til børn med autisme.

– Vi er opmærksomme på alle børn i skolen, og skolelederne har et ansvar for, at børn med særlige behov får støtte. Alle skal have det rigtige tilbud, men det er ikke altid, vi lykkes, siger han.

Claus Hjortdal peger på, at der mangler penge på området.

– 99 procent af tiden er det økonomi, der gør, at vi ikke har mulighed for at hjælpe. Vi har simpelthen ikke ressourcer til at dække det godt nok ind. Hvis vi ikke har pengene, så kan vi ikke gøre ret meget. Så er det et politisk ansvar, siger han.

Kathe Johansen er enig i, at der ikke går nok penge til handicapområdet.

– Området bløder. Det har virkelig brug for flere penge, siger hun.

KL: Flere penge løser ikke automatisk problemet

I Kommunernes Landsforening er de bevidste om udfordringerne.

– Vi er meget opmærksomme på problemet. Kommunerne har selvfølgelig et ansvar for de her børn, og de gør virkelig meget derude for at hjælpe dem. Man gør, hvad man kan, men det er en kompleks opgave at hjælpe folk med autisme, siger Hanne Bertelsen, der er specialkonsulent i Kommunernes Landsforening for området Børn, Unge og Folkeskole.

Hun mener dog ikke, at flere penge til området automatisk løser problemet. Hun peger blandt andet på, at skolefraværet næsten er lige så højt på specialskolerne som på de almene folkeskoler.

– Problemet bliver ikke bare løst ved, at man bruger mange ressourcer på specialtilbud. Data viser for eksempel, at fraværsproblematikken ikke bliver løst på den måde. Specialskolerne har selvfølgelig nogle kompetencer og viden om autisme, som man skal være bedre til at få ind i de almene folkeskoler. Men jeg hører også fra kommunerne, at man arbejder på at have et tættere samarbejde mellem skolerne, siger Hanne Bertelsen.

Sådan gjorde jeg: Idéen til artiklen opstod fra et opslag af Landsforeningen Autisme i en Facebook-gruppe for folk i Helsingør. I opslaget var der linket til inklusionsundersøgelsen. Alle kilder er interviewet over telefon.

Leave a Reply

Your email address will not be published.