Mens vi venter på de vanskeligste regeringsforhandlinger i dansk politik i nyere tid, holder mediedanmark vejret.
Særligt afgørende bliver det for Danmarks Radio. For selvom borgerlige partier længe har haft et anstrengt forhold til medieinstitutionen, så er der udsigt til en decideret afvikling af DR, hvis forhandlingerne ender ud i en borgerlig regeringskonstellation.
En sådan regering vil nemlig, uanset sammensætningen, skulle sidde på mandater fra Dansk Folkeparti, Konservative, Liberal Alliance og Nye Borgerlige.
De fire blå partier gik sidste år sammen om at etablere det de kalder Borgerligt Fundament, og en del af det fælles politiske fodslag er forslaget om et “slankere DR, der fokuserer på kerneopgaverne.”
Ifølge Liberal Alliance skal staten over en årrække helt sælge DR, og indtil da skal de 3,7 milliarder kroner, der i dag finansierer DR årligt, reduceres til halvanden milliard. Den halvanden milliard skal i stedet for Danmarks Radio, finansiere tre landsdækkende og ti regionale medier, og et selvejende DR vil blot være en af mange aktører der kan byde ind på opgaverne.
Medielandskab som i USA
Anja Bechmann er professor i medievidenskab på Aarhus Universitet, og hun mener, at forslaget vil betyde, at nyheder og public service-indhold i stor grad skal kunne klare sig på almindelige kommercielle vilkår.
– Jeg kan ikke se at der skulle være kommercielt grundlag for det. Hvis vi vil have indhold der ikke er hurtigt lavet efter markedsvilkår, og som er godt for demokrati, så kan vi ikke levere det, medmindre det er støttet, fortæller hun.
– Det vil føre til et mediebillede som vi kender det fra USA, hvor alt indhold er understøttet af store kommercielle interesser som ikke vil gavne almindelige mennesker, men økonomiske interesser.
Docent ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Julie Mejse Münter Lassen er enig, i at et reduceret DR, der primært skal producere dansk public service på markedsvilkår, vil få det svært.
– Og så er spørgsmålet, hvem der så vil samle det op. Vil Netflix så producere mere dansk indhold, vil Amazon Prime, eller vil Viaplay gøre det? Og hvem vil fx producere indholdet til børn og unge? Det ved vi ikke, og jeg kan ikke lige pege på nogle aktører der vil have samme interesse i det, som DR har nu, fordi de er forpligtet til det, fortæller hun.
Et helt særligt buzzword
For Anja Bechmann er det afgørende, at der skabes en dansk modpol til det amerikanske indhold, vi i dag møder på platforme overalt.
Og så peger hun på at public serviceindhold har en anden væsentlig samfundsgevinst.
– DR har ikke kun til formål at lave demokratisk indhold, men også at samle os om kultur. Her mener jeg virkelig vi undervurderer den betydning medierne generelt spiller for sammenhængskraften i de nordlige lande. Hvis vi eroderer det indhold som ikke er styret af vores følelser og hvad der ellers giver klik, tror jeg at det kan få alvorlige konsekvenser, siger hun.
Læs også: Sociale medier kan skabe mistrivsel og skubbe til unges grænser
Også strategisk direktør for Altinget og Mandag Morgen, og tidligere nyhedsdirektør for DR, Lisbeth Knudsen, peger på den rolle DR spiller for samfundets sammenhængskraft.
– For mig at se er DR vigtig som kulturinstitution, i hele den rolle DR spiller for vores kulturelle værdier, det danske sprog og den danske sammenhængskraft. DR er meget mere end bare nyhedsformidling, og spørgsmålet er, om andre kan varetage opgaven.
Et risikabelt eksperiment
Det er især i kampen mod fake news og for at bevare befolkningens tillid til medier generelt, understreger Julie Mejse Münter Lassen, at public servicemedier spiller en central rolle.
– Der vil være risiko for at vi som borgere må gå andre steder hen, hvor vi så ikke kan stole på troværdigheden, og hvor nyhederne ikke er faktatjekkede, fordi ingen er forpligtede til at leve op til bestemte saglighedskriterier, eller at de ikke er lavet i en dansk kontekst, fortæller hun.
Læs også: I en tid, hvor fake news vokser, må journalister spidse blyanten
– Jeg mener det er et risikabelt eksperiment, fordi vi ikke ved hvad det vil gøre ved befolkningens mediebrug og den danske mediebranche i det hele taget, konkluderer Julie Mejse Münter Lassen.
Mens de fire partier har forskellige versioner af hvor omfattende reduktionen af DR skal være, er de alle enige om én ting: DR skal begrænse sin rækkevidde og fokusere mere snævert på det, partierne kalder ‘kerneopgaven’. Det skriver de i hæftet, ‘50 forandringer på 100 dage’.
Vigtigt at noget ‘lokker’ os ind i butikken
Julie Mejse Münter Lassen beskæftiger sig især med hvordan medier sammensætter deres indhold for at nå ud til flest muligt brugere, og hun forklarer at en ‘slankning’ og omlægning af DR til i større grad at fokusere på kerneopgaven, vil betyde at man skærer de programmer, der har bred, folkelig appel, væk.
Men de brede, populære programformater er i virkeligheden – stik imod hvad man kunne tro – essentielle for public servicemedierne.
– Hele den del, der handler om at vi har noget der samler os, som Bagedysten eller Frank og Kastaniegården, det er både for at vi kan have et fælles samtaleemne som folk, men det er også et middel, der kan få os lokket ind i butikken, og der blive eksponeret for resten af sendefladen, fortæller Julie Mejse Münter Lassen.
Derfor kan et snævert nichefokus på det klassiske kulturelt dannende indhold, der svækker DR’s indsats for at nå brugerne, blive et problem, for public servicemedierne er kun legitime at støtte med skattekroner, så længe tilstrækkeligt mange bruger dem.
Læs også: Journalister fejrer nyhedsnæse
Julie Mejse Münter Lassen formulerer det med at public service ‘går på to ben’, det ene er public: publikummet, og det andet: service, er indholdet, og at hele ideen om public service ryger, hvis seerne og lytterne bliver væk. Derfor kan forslaget kaste DR ud i en nedadgående spiral, som på den lange bane kan ende med at rokke ved stationens eksistensberettigelse.
– Hvis der ikke er nogen public, det vil sige, ingen der ser med og bruger indholdet, og det ikke kommer nogen til gavn, jamen så kan det jo alt sammen være lige meget – om det så er nok så demokratiunderstøttende, eller viser en national forankring, eller danner os til et eller andet kulturelt. Og så er spørgsmålet om man vil klikke ind, kun for at få nyhederne alligevel. Vi ved det ikke, men det er den risiko man løber, afslutter Julie Mejse Münter Lassen.