Foto: Martin Harvøe Kristensen
Godt 73 procent af Stevns Kommune er landbrugsareal. Det gør kommunen til landets tredje-mest opdyrkede, kun overgået af Morsø og Lolland kommune viser tal fra Danmarks Statistik. Den store mængde landbrugsjord, og deraf følgende mangel på naturområder gør det svært for dyre og planteliv at overleve og trives i kommunen.
Det er noget, kommunen nu ønsker at ændre med tiltaget ‘Stevns Skaber Liv’, der startede sidste år. Projektets formål er at forbedre biodiversiteten, altså mangfoldigheden af dyre- og plantearter, i kommunen.
Generelt har naturen det rigtigt dårligt på Stevns
Michael Kruse, formand for Danmarks Naturfredningsforening Stevns
Foreløbigt har projektet ført til, at 16 procent af kommunens arealer er blevet omlagt til ‘biodiversitetsfremmende drift’, siger Kristoffer Schou, der er ansat som projektmedarbejder hos Stevns kommunes Teknik- og Miljøforvaltning.
Denne biodiversitetsfremmende drift går blandt andet ud på, at man prøver forskellige ting af i forskellige kommunalt ejede områder. For eksempel lader man nogle steder naturen gro selv, og andre steder sår man forskellige frøblandinger. Projektet involverer også kommunens borgere.
– Vi har lavet arrangementer sammen med borgerne og givet mulighed for at blive en del af projektet. Det kan de blive på forskellige måder, for eksempel ved at lade dele af deres græsplæne være uklippet. Jeg mener, vi lige har rundet 300 haver på Stevns, som har tilkendegivet at de vil hjælpe biodiversiteten og naturen som helhed. Så får de et skilt med ’Stevns skaber liv’ de kan sætte i haven, og får på den måde også lidt ”branding” ud af det, siger Kristoffer Schou.
‘Stevns skaber liv’ har dog stadig det problem, at kommunen kun ejer få hektar land, og dermed ikke har råderet over kommunens store landbrugsarealer, der som nævnt ifølge Danmarks statistik udgør ca. 73 procent af kommunens samlede areal.
– Vi har ingen råderet over de opdyrkede arealer. Det man kan gøre, er at lave et projekt, som er målrettet landbrug. Men det er rigtigt svært at inddrage jord til biodiversitet, hvor der er god landbrugsjord, og det er der meget af på Stevns, siger Kristoffer Schou.
Læs også: Roskildes borgmester uenig med ekspert: »Jeg tænker ikke, at Tour de France er klimabelastende«
Landbrugssektoren er en af synderne
Netop landbrugssektoren fylder store arealer i Danmark, og det presser biodiversiteten viser en rapport foretaget af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet i 2020.
– Der er rigtigt meget konventionelt landbrug på Stevns, og meget af landbrugsjorden er ejet af folk, der bor langt væk. Landbruget bliver i høj grad drevet som en ”business”. Derfor tages der mindre hensyn til for eksempel de vandhuller og levende hegn, som man kan have på marker, og som forbedrer mikroklimaet for både afgrøder, dyr og planter. Generelt har naturen det rigtigt dårligt på Stevns, men der er nogle få gode steder, heriblandt Tryggevælde Ådal, men også Stevns Klint der, især efter fredningen, er blevet et rigtigt fint sted, siger Michael Kruse, der er formand for Danmarks Naturfredningsforening Stevns.
Formanden fortæller, at Tryggevælde Ådal har fået lov til at vokse mere vildt, og ikke længere bruges til konventionelt landbrug. Han siger, at vildtvoksende natur er specielt godt her, da ca. 80 procent af det vand, der løber væk fra Stevns og ud i havet løber gennem ådalen. Mere vild natur i form af eksempelvis buskads og træer, kan derfor sortere mange af de kvælstoffer fra gødning og lignende fra, der ellers ville skylle direkte ud i havet.
Læs også: Mere natur på skoleskemaet: Nu skal lokale børn lære gennem udekøkken, drivhus og regnvandsbed
Landbrugets effekt på naturen samt den store CO2-udledning, som det er skyld i, er langt fra kun et problem på Stevns. I efteråret sidste år indgik en bred vifte af folketingets partier, bestående af regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne, en fælles aftale om, hvordan den grønne omstilling af dansk landbrug skal foregå . Ét af punkterne i aftalen omhandler den såkaldte ’lavbundsjord’, der i aftalen og af flere forskere, blandt andet ved Aarhus Universitet, forklares som værende særligt belastende for klimaet, og også er dårligere landbrugsjord end meget andet. Mere specifikt ønsker man regeringen, at 100.000 ud af de i alt 179.000 hektar lavbundsjord i landet, skal omlægges til naturområder, og dette tiltag mener Kristoffer Schou, ville kunne rykke meget mere, end Stevns Kommune nogensinde ville kunne på egen hånd.
Sådan gjorde vi: I forbindelse med at skulle tage nogle billeder, var jeg ude og køre rundt i Stevns Kommune. Her lagde jeg mærke til, at der var utroligt mange marker i kommunen og meget få skovområder. Ved et tilfælde kørte jeg forbi et naturcenter, hvor jeg gik ind og snakkede med en mand, der gav mig en masse gode råd og ideer til, hvem der vidste noget om landbrug og natur på Stevns. Jeg ringede så lidt rundt og undersøgte hjemmesider og politiske udspil og forslag på området, og ligeså stille fik jeg stykket biderne sammen, og skrev denne artikel ud fra dem.