Blinde famler forgæves efter blå punkter til rejsekort på danske stationer

Forestil dig, at du står på en togstation, som du enten ikke kender eller meget sjældent færdes på. Toget afgår om få minutter, og du har endnu ikke fundet check ind-kortlæseren til dit rejsekort. Perronen er proppet med mennesker, og der er meget støj. Du kan høre, at toget nærmer sig. Nu får du travlt. Og du er iøvrigt også blind.

Det er virkeligheden for 58-årige Carsten Baltsen.

– På den ene side gælder det om ikke at falde ud over kanten på perronerne og ned på skinnerne, men det gælder også om at finde kortlæserne, siger han.

– For dem uden rutine kan det være en skræmmende oplevelse at tage toget
John Heilbrunn, Næstformanden i Dansk Blindesamfund

Næstformanden i Dansk Blindesamfund, John Heilbrunn, mener ligeledes, at den usystematiske placeringer af check ind-kortlæsere til rejsekort er uhensigtsmæssigt for blinde.

Læs også: Carsten tog toget med livet som indsats

– Problemet med kortlæserne er, at de ikke står de samme steder. Og hvis der nu bare var ledelinjer på alle stationer, ville det være fint. Sådan er det bare ikke. Man kan rode rundt efter en i lang tid, fordi de både kan være i stationshallerne, ved trappernes bund og top og andre steder.

For Carsten Baltsen betyder systematikken på de danske togstationer meget. Det er nemlig ikke alle stationer, der er forsynet med ledelinjer, som gør det nemmere for blinde at finde rundt.

Skræmmende at tage toget

John Heilbrunn mener, at adgang til togstationer er problematisk for blinde og folk med stærkt nedsat syn.

– For dem, der kender deres stationer og rejser samme rute, er indretningen ikke et problem, fordi de ved, hvor kortlæserne, trapperne og andet er. For dem uden rutine kan det være en skræmmende oplevelse at tage toget, fordi de ikke ved, hvad de skal gøre af sig selv, siger John Heilbrunn.

Læs også: Nørreport er et helvede for blinde

Det er netop den problematik, som Carsten Baltsen ofte møder, og hvis stationerne bliver mere ensartede, vil det ikke kun gavne blinde, mener han.

– Jo mere ensartede ting er, des bedre er det for alle. De ting, der gavner minoritetsgrupper, gavner ofte også andre. Hvis der var systematik i det, ville det sikkert også gøre det lettere for ældre, travle og berusede mennesker, siger Carsten Baltsen.

Mangel på ledelinjer

Når man som blind går på en perron uden ledelinjer i jorden, kan det være nødvendigt at følge kanten på perronen med sin blindestok, fordi man ikke har andre muligheder, på trods af at man ikke må.

– Når man går på en perron, må man i princippet ikke følge kanten med stok, da der er nogle sikkerhedsmarkeringer, som man skal holde sig inden for. Men det kan være svært af finde rundt på anden vis, og flere får nærdødoplevelser, når togene pludseligt kommer kørende, siger John Heilbrunn.

Hverken Rejsekort eller Banedanmark ønsker at svare på kritikken, og det har ikke været muligt at få en kommentar fra DSB.

Sådan gjorde vi: Idéen til denne artikel opstod, da en bekendt henvendte sig til journalisten og forklarede de udfordringer, som et familiemedlem havde beskrevet. Derefter har journalisten skaffet informationer og citater gennem telefoninterviews og ved at kontakte Banedanmark, DSB og Dansk Blindesamfund.

  banedanmark, Blinde, Dansk Blindesamfund, DSB, perron, synshandicap, togtrafik