Det kan blive dyrt for en familie at sende barnet på efterskole, hvis en forælder pludselig bliver ramt af en alvorlig, længerevarende sygdom. Det kan Jørgen Dan Pedersen nikke genkendende til. Hans kone blev ramt af en blodprop i hjernen i januar 2011 – et halvt år før deres ældste datter skulle begynde på Ryslinge Efterskole på Fyn.
»Min kone gik pludselig fra en fuldtidslønnet stilling som sygeplejerske til sygedagpenge som eneste indtægtsgrundlag. Så her oplevede vi virkelig en ændring i vores økonomiske situation,« fortæller Jørgen Dan Pedersen.
Planlægning var alt
Jørgen Dan Pedersen og hans kone lavede en separat opsparing til datterens efterskoleophold allerede to år før, at hun skulle starte på efterskolen. Og det priser Jørgen sig lykkelig for i dag. For havde det ikke været for den gode planlægning, så havde forældrene været nødt til at droppe datterens efterskoleophold.
»Jeg er rigtig glad for, at vi sparede op i sin tid. Vi overvejede at vente, fordi vi begge på det tidspunkt havde gode indtægter og sagtens kunne lægge nogle tusinde kroner til side om måneden til efterskolen. Men det ville vi aldrig kunne nu. Så det er vi meget glade for, at vi gjorde. Ellers var vi blevet nødt til at afmelde vores datters plads på efterskolen,« siger han.
Ingen ekstra støtte
Jørgen Dan Pedersen og hans familie har oplevet den klemme, der er i statsstøtte-systemet for forældre til børn på efterskole. Alle forældre er berettiget til støtte fra staten, når et eller flere børn går på efterskole. Støtten beregnes ud fra to år gamle opgørelser over husstands-indkomsten, men hvis en forælder bliver alvorligt syg efter, at beregningen er lavet, kan det få store økonomiske konsekvenser. For så kan familien nemlig ikke få den støtte, en forælder på sygedagpenge ellers er berettiget til. Og det giver ingen mening, mener Jørgen Dan Pedersen.
»Jeg synes, at det er fjollet at have et tilskudssystem, som baserer sig på indkomsten, som det så ud, to år før barnet starter på efterskolen. For den situation, man stod i for to år siden, behøver langt fra at være den samme situation, man står i i dag,« siger han.
Støtte til andre tilfælde
Hvad Jørgen Dan Pedersen heller ikke forstår er, hvorfor forældre, der oplever skilsmisse eller dødsfald, godt kan få dispensation i systemet, og på den måde få den støtte, deres økonomiske situation svarer til.
»Det giver slet ikke mening. Det er da ret ulogisk, at folk der bliver skilt eller oplever dødsfald godt kan få omregnet deres støtte, når en forælder, der mister sin arbejdsevne og går på sygedagpenge, ikke kan. Det gælder også folk der bliver fyret. De kan heller ikke få omregnet støtten,« siger Jørgen Dan Pedersen. Han så gerne et system, der tager højde for, hvordan økonomien ser ud i dag, og ikke hvordan den var for to år siden.
Efterskolens støtte ikke nok
Alle efterskoler får årligt et beløb fra staten, som de kan bruge til at støtte familier, der oplever drastiske ændringer i økonomien. Det beløb modtager Jørgen Dan Pedersens familie, og det er de da også glade for. Men det havde ikke gjort nogen forskel, hvis familien ikke havde sparet op inden ulykken, fortæller Jørgen.
»Vi er glade for den individuelle støtte, vi får af efterskolen. Det giver lidt luft i budgettet. Men i sidste ende gør det ikke den store forskel. Vi får 500 kr. om måneden af skolen, men betaler 5000 kr. om måneden til selve opholdet. Havde vi ikke haft opsparingen på forhånd, havde det ikke gjort nogen som helst forskel. Så var vores datter ganske enkelt ikke kommet af sted.«
Læs også: