Foto: Iben Amalie Kjær
Gladsaxe: Hvis man har adresse i Mørkhøj og Gyngemose i Gladsaxe Kommune, kan man handle ind i én enkelt butik på Gyngemose Parkvej. Anette Lina Restorff har boet i Mørkhøj i næsten 43 år. Hun udtaler, at der udover Rema 1000 kun ligger en coop365.
– Den ligger nede i bunden af Mørkhøj, men der er rimelig langt for os andre. For ældre mennesker tænker jeg, at det er rigtig problematisk at gå derhen, siger hun.
Anette Lina Restorff handler selv til dagligt i Rema 1000, men hos hende selv og folk hun taler med, er der et ønske om flere dagligvarebutikker.
– Dem, jeg snakker med ønsker et alternativ til Rema 1000, siger Annette Lina Restorff.
Borgmesteren i Gladsaxe Kommune Trine Græse (S) har i et Facebook opslag anerkendt, at borgerne i Gyngemosen og Mørkhøj har et ønske om flere dagligvarebutikker.
– Jeg forstår ønsket om flere dagligvarebutikker, men som kommune kan vi give muligheden for, at der kan være butikker, men vi har ikke nogen mulighed for at tvinge dem til at flytte ind eller til at blive der, skriver Trine Græse (A) i en kommentar.
Borgmesteren skriver yderligere, at de er i dialog med grundejerforeningen om området, men at deres muligheder er begrænsede, da det er et privat område.
Anette Lina Restorff kan godt se problematikken i, at området er privat, og at kommunen derfor ikke kan tvinge butikker til at flytte ind ved siden af Rema 1000.
– Man kan ikke tvinge nogen til noget, men jeg synes det er mærkeligt, for det kan lade sig gøre alle andre steder i kommunen. Det er ikke et uattraktivt sted at have en forretning, for der bor rigtig mange mennesker her, siger hun.
Læs også: (Frygten for butiksdød har endelig sluppet Glostrup Shoppingcenter)
Manglende byfornyelse gør området uattraktivt for forretninger
Ifølge Anette Lina Restorff kan manglende byfornyelse i Mørkhøj være med til at forklare, hvorfor forretninger ikke har lyst til at flytte ind.
– Det er et gråt område at ankomme til. På Søborg og Bagsværd Torv har man sat bænke og blomsterkrukker og plantede nogle træer. Herover er der bare gråt og tomt, så man gør ikke noget for at tiltrække nogle til Mørkhøj, siger Anette Restorff.
Iben Holck er Ph.d. studerende på Roskilde Universitet i interkulturelle studier og forsker i byudvikling og rums betydning i almene boligområder. Hun kender ikke til de specifikke forhold, som gør sig gældende i Gyngemose og Mørkhøj men påpeger, at det i sidste ende er en politisk prioritering oppefra og ned, hvor mange midler der sættes af til byfornyelse og hvilke områder, der kan få adgang til midlerne.
– Det kan være svært for ens identitet, hvis ens gode tilhørsforhold til der, hvor man bor, ikke stemmer overens med, hvordan der tales om området politisk, i medierne og omverdenen, og når man dagligt oplever fysisk nedslidning, der ikke bliver gjort noget ved, siger hun.
Anette Lina Restorff har, i de 43 år hun har boet i Mørkhøj, ikke set meget byfornyelse i området.
– Mørkhøj ser ud, som det altid har set ud bortset fra byggeriet ved TV-byen, men det er jo ikke forskønnende.
Bliv klogere på loven om byfornyelse og udvikling af byer
Loven blev sidst ændret 8. juni 2016.
Formålet med loven er at give kommunerne mulighed for at sikre gode boligsociale forhold i og uden for vækstområderne i byerne og på landet.
Ifølge loven påhviler det medlemmerne i kommunalbestyrelsen at medvirke til at igangsætte udvikling om omdannelse af problemramte byer og byområder, der gør dem attraktive for bosætning og privat investering.
Du kan læse mere om loven på Retsinformation.dk
Kilde: Retsinformation.dk
Forsker: Lokal medbestemmelse er vigtig
Ifølge Iben Holck er byfornyelse en svær størrelse, så længe boligmarkedet og byplanlægning i så høj grad er styret af markedskræfter.
– Folk skal ikke bo i nedslidte områder, men byfornyelse kan i sig selv skabe huslejestigninger, der gør, at beboere med færre økonomiske midler ikke længere har råd til at bo der. Det handler også om lokal medbestemmelse. Når fokus er på at tiltrække investeringer, ser vi tit, at beboere ikke har meget adgang til at være med til at definere, hvad man vil for sit område, udover om der skal stå et gyngestativ her og der. I min forskning har jeg set, hvordan det kan gøre byfornyelse til endnu en oplevelse af ikke at blive prioriteret, men at noget presses ned over hovedet på en.
Sådan gjorde vi: Journalisten har interviewet en beboer i Mørkhøj, som havde kommenteret et opslag på facebook. Journalisten har citeret borgmesteren i Gladsaxe kommune, Trine Græse (A), som også havde skrevet en kommentar på opslaget. Gladsaxe kommunes kommunikationschef er blevet kontaktet, men hun kunne ikke give journalisten et interview med borgmesteren