Glasskår, støj i gaden og dyr husleje går hånd i hånd med fortovscafeér, caffe latte og udeliv. I hvert fald hvis man spørger københavnske butiksejere, der er bekymrede over, at caféerne presser de små butikker ud af gågaderne.
– Caféerne overtager snart hele gaden. Sidste år fik fire nye caféer tilladelse til at åbne, og der er ingen ende i sigte. De presser lejen op på et niveau, hvor vi ikke kan være med, siger Henrik Westergaard, der ejer specialforretningen Søe-Jensen & Co i Kompagnistræde, der siden 1862 har solgt håndlavede dørbeslag og lamper til københavnerne.
Sidste år lukkede sølvsmeden inde ved siden af, og så kom der en cheesecake butik i stedet
Tine Starup, medejer af kunstbutikken Unika
Fra smykker til cheesecakes
Flere andre butiksdrivende på gaden deler Henrik Westergaards frustration over, at fortovscaféerne fylder for meget i gadebilledet. Peter Grosell har i mere end 30 år haft en antikvitetsbutik i Læderstræde, og han er ikke tilfreds med udviklingen:
– København er jo blevet den rene forlystelsespark. Detailhandlen bliver presset ud af indre by, hvis det fortsætter sådan her, siger han.
Hvert år oplever Peter Grosell, at butikker må dreje nøglen om, blot for at se en café åbne i stedet. Det samme har Tine Starup fra kunstbutikken Unika i Kompagnistræde oplevet.
– Sidste år lukkede sølvsmeden inde ved siden af, og så kom der en cheesecake butik i stedet, siger hun og smiler lidt af situationen
Tina Starup oplever, at gaden er ved at skifte karakter:
– Det plejede jo at være en gade, der var kendt for antikviteter og sølv, men nu er den mere kendt for cafélivet.
Modstand mod flere cafeer
Det er ikke kun i Indre By, at man er bekymret for, at caféerne indtager gadebilledet. I det seneste år har der blandt andet været stor debat om fremtiden for Værnedamsvej, hvor de lokale var kraftigt imod, at få en gågade.
Læs også: Værnedamsvej kan få lovløs trafikzone
Blandt andet blev der på et borgermøde for de lokale på Værnedamsvej luftet mange bekymringer over, at få flere store caféer ind på gaden. I referatet kan man læse, hvordan en utilfreds borger sagde:
– Min største frygt er flere cafeer, nu hvor der er planer om bredere fortov – flere ”her-kommer-jeg folk”, der vil bryde med den atmosfære, vi har.
På baggrund af mødet blev det bl.a. besluttet, at det videre arbejde med Værnedamsvej skal foregå ud fra forudsætningen om, at et bedre byliv er lig med bedre forhold for butikker, ikke for udeservering.
Der er jo fri konkurrence, det kan de ikke ændre på. Så skal de gå ind og sætte restriktioner på hvem der må ligge hvor, og det vil være decideret konkurrenceforvridning
Jeppe Herskind, jurist for brancheforeningen Danmarks Restauranter og Cafeer
Ole B. Jensen, professor i byplanlægning ved Aalborg Universitet mener, at det er en naturlig konsekvens at der opstår konflikt, når man indfører flere gågader og hollandsk inspirerede delerum i København:
– I det omfang vi begynder at udviske grænser mellem fortov, cykelsti og vejbane, så kan man som en lokal aktør tænke, at der er frit slag til at omdefinere byrummet.
- Hollandsk trafikkoncept
- En zone uden trafikregulering
- Dvs. ingen skilte, lyskryds eller cykelsti
- Man fjerner også kantsten – kørende og gående deler pladsen
- Trafikanterne tvinges til at sænke farten og vise større hensyn
Læs også: De lovede billige fadøl i København udebliver
Det hollandske trafikkoncept om at skabe delerum i trafikken, vinder større og større indpas i Nordeuropa. Man ser det blandt andet på Kompagnistræde, hvor gående og kørende deles om pladsen på vejen, da der ikke er fortove eller klassisk trafikregulering.
Kompagnistræde bliver, sammen med Læderstræde, fremhævet af Vejdirektoratet, som eksempler på hvor man ser det hollandske trafikkoncept ’shared space’ i København.
Kampen om byrummet
Konflikten for butikkerne ligger blandt andet i, at de mange caféborde og stole får cyklister til at parkere foran butikkernes udstillingsvinduer. Andre steder har caféborde og bænkesæt forvildet sig ind foran butikkernes ruder, til stor gene for butiksejerne.
Kommunen kan gå ind og lave en regulering. Det er muligt, rent juridisk set
Ole B. Jensen, professor i byplanlægning ved Aalborg Universitet
Ole B. Jensen kan godt se, hvorfor butikkerne føler sig pressede af caféerne, der fylder mere i det offentlige rum, med deres caféborde og udeservering:
– Så holder det jo op med at være et ’shared space’. Så handler det mere om kampen om byrummet.
Jeppe Herskind, jurist for brancheforeningen Danmarks Restauranter & Cafeer, mener dog at det er for letkøbt at placere ansvaret hos cafeerne:
– Cyklerne er jo en afledt effekt af de besøgende gæster. Jeg tror det er meget svært at gå ind og sige hvilke cykler der tilhører cafegæsterne alene.
Han opfordrer de enkelte butikker og cafeer der skændes om hvorvidt bordene står de rigtige steder, til at løse problemet gennem intern dialog.
Læs også: Fremtiden byder på natteshopping
Kommunen kan regulere på området
Løsningen for de frustrerede erhvervsdrivende kan i sidste ende være, at få kommunen til at gøre noget. De har nemlig magten til, at gå ind og detailregulere på sådan et område, fortæller Ole B. Jensen:
– Kommunen kan gå ind og lave en regulering. Det er muligt, rent juridisk set. De kan sætte grænser for hvor langt caférne må rykke ud på gaden, eller sige, at de ikke må rykke ind foran andre butikker.
København er jo blevet den rene forlystelsespark. Detailhandlen bliver presset ud af indre by, hvis det fortsætter sådan her
Peter Grosell, ejer af antikvitetsbutik
Henrik Westergaard, der har ejet specialforretningen Søe-Jensen & Co i Kompagnistræde i mere end 20 år, håber, at der snart bliver gjort noget for at vende udviklingen. Ellers ser han ingen anden fremtid, end at de mange antikvarer og sølvhandlere som gaden har været kendt for, vil forsvinde:
– Det vil være synd, hvis specialhandlen dør ud herinde. Det har jo været en fordel for os, at ligge samlet her. Så ved folk hvor de skal gå hen, siger han.
Jeppe Herskind ser det ikke som et problem at der ligger mange cafeer på samme gade. Han advarer mod at gå ind og lovgive for at beskytte en bestemt type butikker:
– Der er jo fri konkurrence, det kan de ikke ændre på. Så skal de gå ind og sætte restriktioner på hvem der må ligge hvor, og det vil være decideret konkurrenceforvridning.
Læs også: Røverier mod detailhandelen falder