Brøndby Kommune har mange stressede borgere. I 2017 svarede 31 % af byens borgere, at de har et generelt højt stressniveau. Det viser nye tal fra Sundhedsstyrelsens nationale sundhedsprofil.
Sundhedsstyrelsens seneste to sundhedsprofiler blev offentliggjort i 2010 og 2013, hvor Brøndby også scorede højt på stressniveauet. Sundhedsprofilen undersøger også borgernes generelle mentale helbred, samt hvor mange, der har følelsen af at være kombineret nervøs og stresset.
Ifølge tallene var gennemsnittet af borgere med højt stressniveau 25,1 % på landsplan samt 25,3 % i regionen. Brøndby, som er en del af Region Hovedstaden, ligger derfor både over gennemsnittet i regionen og på landsplan.
Udvalgsformand: Demografien bærer meget af skylden
Ifølge formand for Sundheds- og Socialudvalget, Per Jensen (S), er en stor del af forklaringen den demografi, som Brøndby besidder. Undersøgelsen fra Sundhedsstyrelsen tager udgangspunkt i alle slags borgere, og her er Brøndby udfordret
– Vi har et lavere uddannelsesmæssigt niveau blandt vores borgere, hvilket påvirkes nemt af ydre faktorer og nemmere giver stress, eller følelsen af stress, siger han
I 2017 lancerede Social- og sundhedsudvalget i Brøndby Kommune en ny sundhedspolitik, som i højere grad skulle fokusere på mental sundhed. Blandt de nye tiltag var tilbud om kurser med meditation og mindfulness. Dog er det uvist om kommunen har sat disse tiltag igang endnu
– Jeg tror ikke vi har sat noget konkret i gang, på det område, endnu. Ikke af hvad jeg er bekendt med, siger han.
En af de aldersgrupper som alle årene har været hårdest ramt, har været de unge mellem 16 og 24 år.
Her har kommunen dog allerede sat et initiativ igang.
– Der er ansat personale, som skal fungere som ungekontakter, hvor en familiekoordinator, der er ansat som mentor på ungeindsatsen i Brøndby, hjælper de unge.
På trods af at Brøndby i mange år har været en af de kommuner med den højeste andel af stressede borgere, fordelt på flere aldersgrupper, er der stadig ikke fundet den helt rigtige løsning
– Der er ikke nogen specielle tilbud rettet mod dem over 18 år. Hvis der er tale om arbejdsløse, er de dog allerede en del af jobcenteret, og de mentorer, som er der for at hjælpe dem med jobsøgning, hjælper også med stress.
Forsker: Langvarig stress giver grund til bekymring
Trine Østergaard Wulf-Andersen, som er lektor på Institut for Mennesker og Teknologi på RUC, er for nylig blevet udvalgt til regeringens stresspanel, der i den kommende tid skal arbejde løsningsorienteret med stress i samfundet. Ifølge hende findes stress mange steder.
– Stress opleves i stigende grad som et problem både i arbejdsmæssige sammenhænge og i balancen mellem arbejde og privatliv, siger hun.
Den mest udsatte befolkningsgruppe, er ifølge hende de socialt udsatte. Her tælles de arbejdsløse, førtidspensionerede og sygemeldte. Ifølge hende er det dog ikke nok, at man kun kommer med tilbud, der kan løse problemet, efter at det er opstået.
– Det er fint at komme med tilbud til folk, der er stressede. Men det er vigtigt, at vi også taler om forebyggelse, i stedet for først at træde til, når skaden er sket.
Ifølge hende er grunden til stress blandt unge i høj grad påvirket af vores uddannelseskultur.
– Mange unge føler sig meget pressede i uddannelsessystemet. Vi ser nu både i grundskolen, i gymnasiet og på de videregående uddannelser unge, der mistrives i en kultur, der er orienteret mod præstation, perfektion og højt tempo.
Hendes betragtninger om stress i sammenhæng med unge, stemmer dog overens med nogle af de betragtinger som Per Jensen (S) har om Brøndby Kommune.
– Der er en del af vores unge, som har uddannelsesmæssige udfordringer, som påvirker dem længe, hvis de ikke opnår de ting de vil. Og derudover har vi en ungdomsårgang, hvor 25 % ikke får en uddannelse, hvilket giver os dårlige forudsætninger, og som også vil komme til at påvirke faktoren, siger han.
“Heldigvis, er der mere fokus på det”
Ifølge Per Jensen (S) har de ikke i Brøndby Kommune et mål om, at de skal nå ned på et bestemt tal, på et bestemt tidspunkt.
– Hver gang de her undersøgelser bliver lavet, bliver der også lavet pakker fra Social- og Sundhedsministeriet. Der forsøger vi at sætte alle de initiativer igang, vi kan, så vi kan udligne de her skævheder hele vejen rundt. Det er ikke et mål i sig selv, at komme på niveau med nogle andre. Vi vil gerne ned på den score, men demografien gør det vanskeligt at nå derned.
Der er flere typer af stress
Sundhedsstyrelsen har i deres undersøgelse undersøgt flere faktorer inde for mentalt helbred. De nævnte tal, hvor Brøndbys borgere oplever at være hårdt ramt, er:
– Højt stressniveau
Dette niveau er defineret ud fra Cohens Perceived Stress Scale (PSS), hvor deltageren svarer på spørgsmål om deres stressniveau inden for de seneste fire uger. 10 spørgsmål giver en score. Jo højere score, jo højere stressniveau.
– Nervøs eller stresset
Dette niveau er defineret ud fra spørgeskemaer, hvor deltagerene har svaret, at de enten ofte eller meget ofte har oplevet meget stressede situationer, inden for den seneste måned.
– Mentalt helbred
Dette niveau er defineret ud fra spørgsmål vedrørende mentalt helbred sat op imod en standardafgrænsning, der bliver brugt i sundhedsvæsenet, om mentalt helbred.
Fokus på forvaltning
Udover de demografiske udfordringer, har Brøndby Kommune også været opmærksomme på de forvaltningsmæssige arbejdsmetoder, som ind i mellem forhindrer tiltagene i at tage fart. De har i kommunen haft et projekt kørende, Familier i forandring, hvor en sagsbehandler intensivt har hjulpet familier med at komme på benene igen. Og det har de lært meget af, mener Per Jensen (S).
Selvom projektet har været en succes, kan for meget, ikke borgerorienteret kontakt med kommunen godt gøre mere skade end gavn, ifølge Trine Østergaard Wulf-Andersen.
– Det er socialt udsatte, der i højeste grad er stressede. De er ofte under flere forskellige typer af pres, som de føler sig magtesløse overfor. Nogle udsatte borgere oplever selve kontakten med de velfærdsindsatser, der skal hjælpe dem, som uoverskuelig, uigennemskuelig og umyndiggørende – og følgelig som en stressfaktor, siger hun.
Den måde som Brøndby har haft kontakt med deres borgere i forbindelse med Familier i forandring, har dog haft gode resultater i Brøndby Kommune. Og det er lærdommen fra det projekt, som kommunen vil arbejde videre med.
– Der er massere af mulige handlingsforslag. Alt kan løses, det er bare et spørgsmål om en tidshorisont, og om, hvilken økonomi der er til rådighed i den tidshorisont. Succesen ligger ikke lige om hjørnet, men der er heldigvis kommet mere fokus på det, siger han.