Foto: Danmarks Flora, fotoarkiv
Lige nu pibler det frem fra jorden med grønne godter, og det er med at være hurtigt ude med riven, for de helt unge blade og stængler smager bedst. Foråret kommer tidligt i år, og det skal udnyttes, opfordrer Friluftsrådet.
– Der står forår på kalenderen og efter en mild vinter spirer det grønne allerede frem, skriver Friluftsrådet på deres hjemmeside. De opfordrer danskerne til at komme ud og finde deres mad i det grønne.
– Ikke nok med, at du kan tage madkurven med i skoven – du kan også bruge skovens grønne herligheder i maden, står der.
Læs mere: friluftsraadet.dk
Hvad enten du bor i byen eller på landet, så er der rig mulighed for at høste sine egne spiselige planter, som både gror langs villakvarterets hække, i løvskovens bund og i parken.
På med et par handsker og så ud og høst (…)
Dorte K. Rhode Nissen, biolog.
Det forklarer biolog med speciale i botanik, Dorte K. Rhode Nissen. Ved siden af naturoplevelsen, er der desuden penge at spare ved at finde sine egne vilde urter og salater, fremfor at købe dem i supermarkederne pointerer naturvejleder Karen-Louise Smidth.
Dorte K. Rhode Nissen fortæller her, hvor du kan finde fem udvalgte arter, som vokser lige nu, og hvordan du bruger dem:
Brændenælde (de friske skud)
– Den er super lækker! På med et par handsker og så ud og høst de små skud imens de er mellem fem og ti centimeter høje, der smager de bedst. Så skolder du dem i vand, så de ikke brænder, og så kan de laves til pesto, suppe, kommes i pastaretter og omeletter.
Her finder du dem:
– De gror mange steder omkring bebyggelse, langs mure og i hjørnerne af haven.
Mælkebøtte (de friske blade)
– De små, nye blade kan man bruge i salater i stedet for rucola. De har en lidt bitter, frisk smag.
Her finder du dem:
– På græsplæner, enge, marker, lysninger i skoven. Jah, de fleste steder faktisk.
Skvalderkål (de friske blade)
– Skvalderkålen er rigtig god nu, hvor bladene er små og lækre og ikke så bitre endnu. De er rigtig gode i salater eller i urtefrikadeller.
Her finder du dem:
– De er lettest at finde i folks egen have.
Martsviol (blomsten)
– Ja, dem har jeg lige selv plukket. Brug dem som pynt på desserter, is, kager og så videre. De kan også kandiseres, eller kommes i salater.
Her finder du dem:
– Martsvioler gror langs stendiger, hække, mure og den slags. De findes altid i små klynger.
Ramsløg (de friske blade)
– Ramsløgene er meget aktuelle lige nu, da bladene er friske, og de har ikke sat blomster endnu, som gør smagen dårlig. Plantens blade har en kraftig hvidløgssmag og kan for eksempel bruges til pesto, i salater og marinader. Men pas på! Den må ikke forveksles med bladene fra den giftige liljekonval. Bladene ligner hinanden, men kun ramsløget lugter af løg, når man gnider bladet. Husk at være helt sikker, før du bruger bladene i din mad.
Her kan du finde den:
– Ramsløg gror typisk i bøgeskove med god muldbund, og findes altid i store plamager, fordi de spreder sig voldsomt.
Forstå hvad du spiser
Ifølge naturvejleder Karen-Louise Smidth er det ikke kun pengepungen, der gavnes af samlerturer i naturen.
– Man får meget bedre forståelse for, hvor tingene kommer fra. Alt er blevet så komplekst i dag, og så kan det føles så dejligt enkelt at gå ud og finde madvarerne i naturen i stedet for at købe dem i pakker, hvor man ikke kan se, hvor de kommer fra, siger hun.
Jeg håber, at der er flere, der får øjnene op for de lækre, gratis madplanter, der findes i naturen
Karen-Louise Smidth, naturvejleder.
Karen-Louise Smidth forklarer, at den populære rucola-salat faktisk er en slægtning til den knap så populære mælkebøtte, og kan fint bruges i stedet for. Spinat kan ifølge hende også sagtens erstattes af en blanding af brændenælder og skvalderkål.
Læs også: Dansk natur behøver dig og din smartphone
Som naturvejleder håber Karen-Louise Smidth, at flere vil benytte sig af muligheden for at komme ud i naturen og opdage alt det, som man helt bæredygtigt kan hente hjem til aftenbordet.
– Jeg håber, at der er flere, der får øjnene op for de lækre, gratis madplanter, der findes i naturen, for så følger fornemmelsen af, hvor maden kommer fra, også med, slutter hun.