Ny tendens: Butikskæders ansatte er en del af brandet

Joe and The Juice, Abercrombie and Fitch, Hooters og Cult. Det er blot et par af en række eksempler på virksomheder, der arbejder ud fra et specifikt koncept, hvor de ansattes udseende og type er en afgørende faktor i brandingen af virksomhedens image.

I denne måned åbner den nye danske burgerkæde Hot Buns endnu en butik, denne gang i København. De har i forvejen en i Århus og Skagen. En del af konceptet er, at kvindelige værtinder tager imod kunderne iført korte cowboyshorts og sorte tanktops.

Fortællingen er ikke alene, at maden, juicen eller blusen, er af høj kvalitet. Det kræver noget mere – et miljø, en stemning og en særlig idé, som de ansatte er med til at bære.
Johan Adam Linneballe, adminstrerende direktør i Scandinavian Branding A/S

Administrerende direktør i Scandinavian Branding A/S, Johan Adam Linneballe, peger på, at tendensen skyldes, at forbrugerne i højere grad efterspørger identifikation med de produkter, de investerer i.

– For virksomhederne handler det om at fortælle nogle historier, som passer med det, de står for. Det er det indsatserne, eventsene, og måden man opfører sig på handler om. Også når de vælger udelukkende at ansætte bestemte typer af ansatte, som skal bære specielle arbejdsuniformer, fortæller Johan Adam Linneballe.

Udvælgelsen er obligatorisk

Bevæger man sig ind i en af Joe and The Juices barer, er det tydeligt, at det udelukkende er unge mænd, der håndterer blenderne.

– Joe and The Juice er et rigtigt godt eksempel på, hvordan udvælgelsen af de ansatte er blevet en del af konceptet. De har et ungt team af mandlige ansatte, og det styrker fortællingen om, at det er et ungt, tjekket og hurtigt produkt, som virksomheden leverer til kunderne, forklarer Johan Adam Linneballe.

Hos Abercrombie and Fitch ansætter man muskuløse unge mænd, der viser deres overkrop i butikkernes døråbning og inviterer kunderne inden for som værter.

Fortællingen skal være speciel

Spørger man Johan Adam Linneballe, hvorfor kæder som Hot Buns vælger at være mere kropsfikserede end andre butikker blandt andet i forbindelse med deres valg af uniform, svarer han:

– Det er nok, fordi det tiltrækker de unge, som man gerne vil tiltrække. Det hænger sammen med et øget krav til virksomhederne om at fortælle historier, som er mere specielle. Fortællingen er ikke alene, at maden, juicen eller blusen, er af høj kvalitet. Det kræver noget mere – et miljø, en stemning og en særlig idé, som de ansatte er med til at bære.

3F: Ingen saglig grund

Hos Fagforbundet 3F påpeger advokat Rune Asmussen, at der skal være en saglig grund til det, hvis virksomheder skal fastsætte de ansattes beklædning, uden at man kan kalde det diskriminerende.

Og det vurderer han ikke er tilfældet, når en burgerrestaurant kræver, at de ansatte bærer hotpants som del af arbejdsuniformen.

– Jeg mener ikke, at der er en saglig grund til, at de skal se ud, som de gør på de billeder, jeg har set, for at sælge fast food, siger Rune Asmussen, som fastslår, at det er i strid med ligebehandlingsloven, hvis ikke der er en saglig grund til, at kæden i høj grad ansætter kvinder.

Men det kan være svært at bevise, hvis kæden kønsdiskriminerer, forklarer han. Det kræver blandt andet, at en mand søger og får afslag og kan bevise, at han havde erfaring og var villig til at gå til samme løn, som den unge pige der fik jobbet.

– Man skal kunne sandsynliggøre, at det er kønnet, der er blevet lagt vægt på. Jo flere kvinder de ansætter og kun kvinder, og jo flere mandlige kvalificerede der får afslag, jo mere sandsynligt er det, at der er blevet diskrimineret, forklarer Rune Asmussen.

Derudover forklarer han, at han har forstået det sådan, at det er relativt unge kvinder, som Hot Buns ansætter. Hvis det er tilfældet, kan der, ifølge Rune Asmussen, være tale om aldersdiskrimination.

Der er ingen diskriminationsregler, som angår, hvorvidt det er i orden, at virksomheder ansætter medarbejdere ud fra en vurdering af, om de personer, der ansættes, er attraktive eller ej, forklarer Rune Asmussen.

Medejer afviser kønskritik

Hos Hot Buns afviser medejer, Mathias Kær, at der er tale om diskriminering af mænd, når kæden ansætter tjenere, det fortæller han til P4 København. Han vil gerne ansætte mandlige tjenere, de skal blot bære arbejdsuniformen.

– Man vil fremskynde en debat, der allerede har været der mange gange med Joe and the Juice og Abercrombie & Fitch, og det har jeg egentlig ikke så meget at sige til, siger Mathias Kær til DR.

Mathias Kær fortæller, at 98 procent af de ansøgninger kæden har modtaget er kommet fra kvinder. Avisen.dk mener, at det skyldes, at arbejdsuniformen er nævnt i jobannoncen.

  3F, branding, Butiksansatte, diskrimination, tendenser