Cecilie Agertoft og Jeppe Jul Garnak
Til sommer vil krydderurter skyde frem mellem boligblokkene i det sociale boligbyggeri Voldparken. Det sker som en del af et helt nyt socialt projekt, som startede i denne måned. Her kan Voldparkens beboere få deres helt egen have, som de selv skal stå for at passe gennem året.
Voldparken ligger i udkanten af det nordvestlige København, og projektet skal være med til at styrke området.
– Det handler først og fremmest om at skabe noget liv mellem husene, siger Jens Christian Elle, der er projektleder for initiativet ’Haver til Alle’.
Projektet er et samarbejde mellem de lokale boligforeninger og Københavns Kommunes områdefornyelse.
Fællesskab i fælleshaverne
Voldparkens beboere kan hver få et stykke jord i en fælleshave, som de kan dyrke. De kommer dog ikke til at stå alene med opgaven, for hver uge vil en gartner komme forbi og hjælpe til, fortæller Jens Christian Elle.
På længere sigt er det dog meningen, at beboerne selv skal tage al ansvaret for haverne.
I Voldparken bor mange etniske minoriteter, men ofte er det mest etniske danskere, der deltager i lokale projekter og bestyrelsesarbejde. Her er haver et godt alternativ, fortæller Jens Christian Elle.
– I modsætning til andre aktiviteter, er det at passe en have et konkret projekt med en stor nytteværdi, siger han.
Det er også konklusionen fra et forsøgsprojekt med haverne, som foregik i Voldparken i 2012. Her viste en blandet skare stor interesse for at være med.
Ingen laver hærværk ved haverne, fordi man ved, at det er ens fætters mor, som har passet den
Christian Elle, projektleder, Haver for Alle
Ph.d.-studerende, Jesper Pagh, som forsker i bystudier og boligformer ved Roskilde Universitet, mener, at haver kan noget interessant.
– Haver kan tilbyde noget på tværs af køn, alder og meget andet. I haven kan man både samles om madlavning, såning og lugning. Men samtidig er der også nogle hårde fysiske opgaver, siger Jesper Pagh.
Flere byhaver er på vej
Projektet i Voldparken er inspireret af et lignende projekt i Sverige, hvor byhaver allerede er udbredt. Erfaringer fra Malmø viser, at man ved Rosengården , som er et plaget boligområde i Sverige, har oplevet stor respekt for de anlagte haver, fortæller projektlederen i Voldparken, Jens Christian Elle, »Ingen laver hærværk ved haverne, fordi man ved, at det er ens fætters mor, som har passet den,« siger han.
Læs også: Altan-haver skal gøre byboere til bønder
Rygterne om de vellykkede haveprojekter i det svenske er ikke kun nået til Voldparken. I et andet udsat boligområde, Gellerupparken ved Aarhus, har man også ladet sig inspirere af Svenskerne, fortæller Helle Hansen, som har boet Gellerupparken, siden hun var otte år.
Hun er aktiv i Gellerups lokale haveforening og har været med til at starte initiativet ’Verdens Haver’.
– Vores haveforening har givet os et godt kammeratskab. For nylig skulle vi lave et hegn, og det gjorde, at vi pludselig kom til at snakke sammen på en anden måde, end vi havde gjort før. Man får nogle andre historier at vide, når man er sammen på den måde, siger Helle Hansen.