Når køer bøvser og prutter udleder de den klimabelastende gas metan. Derfor var det en sejr for klimaet, da kravet om at bruge det meatanreducerende stof Bovaer trådte i kraft ved årsskiftet.
Men ude i staldene har virkeligheden vist sig mere kompliceret.
På sociale medier raser debatten om det kemiske stof og flere landmænd beretter om køer, der er blevet syge efter at have spist foder tilsat Bovaer. Det har gjort flere usikre på at bruge det omstridte stof i deres foder.
En af dem er Carsten Vestergaard. Han tøvede ikke med at skære ned på dosissen af Bovaer, da han med det samme kunne se, at tilsætningsstoffet påvirkede hans køers spiselyst.
– Vi oplevede fra dag ét, at køerne ikke kunne spise den samme mængde foder, som de plejede. Selvom vi trappede langsomt op, var der mere og mere restfoder tilbage, og derfor reducerede vi hurtigt mængden af Bovaer. Vores køer kan ikke tåle at få den mængde, som de efter kravet skal have, og derfor tør vi simpelthen ikke at gå op i fuld dosis, siger han.
Fakta om Bovaer
Bovaer er et fodertilsætningsstof, som skal nedsætte køers klimaaftryk ved at reducere deres udledning af metan.
Bovaer virker ved at hæmme enzymers aktivitet i koens vom, så der bliver dannet mindre metan under fordøjelsen.
Bovaer er pt. det eneste godkendte fodertilsætningsstof på markedet.
Kravet om give køerne metanreducerende foder gælder alle konventionelle landmænd, som driver mere end 50 malkekøer.
Reglerne betyder helt konkret, at landmændene enten skal fodre med ekstra store mængder fedt hele året eller tilsætte stoffet Bovaer til foderet mindst 80 dage om året.
Kilder: Fødevarestyrelsen, Landbrug&Fødevarer
Allerede før Carsten Vestergaard selv gik i gang med at bruge Bovaer, havde han hørt skrækhistorier om syge køer. Han var derfor opmærksom fra start og tog hurtigt en beslutning, da han kunne se, at stoffet påvirkede hans køer.
– Mit udgangspunkt har hele tiden været, at brugen af Bovaer ikke må gå ud over køerne eller mælkeproduktionen. Det er vi blevet lovet, at det ikke ville gøre. Derfor reagerede vi lige så snart, vi oplevede en negativ reaktion fra køerne, siger han.
Hvis en ko pludselig spiser mindre eller producerer mindre mælk, kan det være et tegn på, at dens velfærd er påvirket. Det skriver Landbrug og Fødevare på deres hjemmeside.
Ret til at sige fra
Bovaer er testet og godkendt af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet EFSA.
På deres hjemmeside skriver Fødevarestyrelsen:
”EFSA har blandt andet vurderet stoffet i forhold til dyresundhed, fødevaresikkerhed, miljø og arbejdsmiljø. De videnskabelige undersøgelser viser, at Bovaer bliver nedbrudt i koens mave. Forbrugerne, der køber mælk og kød, bliver dermed ikke udsat for Bovaer.”
Carsten Vestergaard er dog alligevel bekymret for, at brugen af Bovaer kan påvirke forbrugernes tillid til mælkeprodukter.
– Selvom stoffet er blevet testet, så florerer der nu historier, som kan skabe bekymring blandt forbrugerne. Og hvis det giver usikkerhed hos forbrugeren, så skal det væk, og det skal være nu. Vi kan ikke leve med, at vi fodrer vores køer med noget, som vi hverken selv kan stå indenfor, eller som forbrugerne ikke har lyst til at købe, siger han.
Ifølge Carsten Vestergaard bør kravet om at bruge Bovaer derfor trækkes tilbage, indtil stoffet er sikkert for både dyr og forbruger.
– Efter min mening bør vi som mejeri have ret til at sige fra, når der er tvivl om både dyrenes velfærd og forbrugernes tryghed. At hælde kemi, som Bovaer jo er, i køerne – det er et no-go. Derfor synes jeg, at ordningen skal sættes på pause, indtil man er blevet klogere på processen, siger han.
Læs også: Politikere arbejder for at droppe turbokyllinger i Allerød Kommune
50 procent oplever problemer
Hos Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter er man også bekymret for brugen af Bovaer.
Landmændene skal ifølge loven bruge Bovaer mindst 80 dage om året. Mange har først taget stoffet i brug fra oktober, hvor køerne står i stald, og foderet lettere kan kontrolleres.
Det har skabt en pludselig og massiv reaktion fra foreningens medlemmer. Flere er bange for køernes velvære, og i alt har ca. 50 procent af medlemmerne indrapporteret problemer.
Det bekymrer formand for foreningen Kjartan Poulsen.
– Når omkring halvdelen af vores medlemmer melder om problemer med Bovaer, er det et alvorligt tegn. Der kan selvfølgelig være andre forklaringer – forskerne og producenten peger blandt andet på, at man typisk skifter foder om efteråret – men reaktionerne fra landmændene er så omfattende og kommer så pludseligt, at et foderskifte ikke alene kan forklare problemerne.
Landmændene har dog ret til at stoppe brugen af Bovaer, hvis de vurderer, at foderet gør køerne syge. Det skriver Fødevarestyrelsen i deres vejledning til dosering af Bovaer.
Kjartan Poulsen er dog fortsat skeptisk overfor lovkravet. Han bemærker, at retten til at stoppe brugen af Bovaer kun er midlertidig – og der er ifølge formanden et problem.
Derfor har foreningen anmodet Jacob Jensen, minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om en midlertidig pause i ordningen.
– Landmændene har mulighed for at stoppe brugen af Bovaer, hvis deres køer bliver syge – det giver bekendtgørelsen faktisk lov til. Problemet er bare, at når køerne bliver raske igen – som de typisk gør, når man stopper med at bruge stoffet – så skal man ifølge loven begynde at bruge det igen. Derfor har vi også presset ministeren for at få en time-out, så vi kan få undersøgt, hvad der egentlig sker, før landmændene tvinges til at starte forfra med brugen af Bovaer.
En pause i brugen af Bovaer skal give foreningen tid til at komme til bunds i sagen. For selvom stoffet er testet og godkendt, mener Kjartan Poulsen, at de mange tilfælde med ændret adfærd hos køerne giver grund til bekymring.
Derfor har foreningen sat gang i en undersøgelse, som skal klargøre, hvad der er på spil.
– Vi har i fællesskab med resten af branchen lavet en spørgeundersøgelse blandt landmændene, som snart lukker. Når vi får resultaterne, kan vi begynde at se, om der er en fællesnævner. Det handler jo om at finde ud af, hvad der faktisk sker ude i staldene – for vi kan jo se, at der er noget, der ikke stemmer overens med de mange undersøgelser, der ellers er lavet om Bovaer.
I Danmark er der ca. 470.000 konventionelle malkekøer. 1.435 landmænd (som tilsammen har 446.650 køer) har valgt at bruge Bovaer i køernes foder, mens 17 landmænd (som tilsammen har 12.018 køer) har valgt at fodre med fedt hele året. Dets skriver Landbrug og Fødevarer på deres hjemmeside.
Sådan gjorden jeg: Debatten om Bovaer har gennem den seneste tid fyldt meget i medierne. Journalisten synes dog, at debatten manglede en historie som belyste landmændenes perspektiv i sagen. Journalisten har bemærket at mange landmænd på sociale medier, giver udtryk for dårlige oplevelser med brugen af Bovaer – bl.a. på facebookgrupperne ”Malkekvæg” og ”Bovaer.dk”. Derfor satte journalisten sig for at skrive netop denne historie. Begge kilder er fundet via googlesøgninger og begge interviews er fortaget telefonisk.