Cykelstierne i Taastrup får kritik: »Det er ligesom at køre på et vaskebræt«

Der er ikke penge til at gøre niveauet på cykelstierne bedre, forklarer Lars Prier (DF). Foto: Supercykelstisamarbejdet, Region Hovedstaden.

På cykelstierne i og omkring Taastrup er der i dén grad plads til forbedring. Det mener i hvert fald Kåre Rudi Nygård, som bor i Taastrup og ofte selv bruger cykelstierne i kommunen.

Han kritiserer cykelstierne for flere steder at være for smalle. Han påpeger også, at belægningen på flere stier er for ujævn og hældningen for stejl. Og det kan give udfordringer for de tohjulede:

– I gamle dage var det måske ikke så slemt, fordi der kørte man med brede dæk, og mange gange var det med lidt for lidt luft i. I dag kører man med hårdtpumpede, smallere hjul. Det bliver ligesom at køre på et vaskebræt, lige så snart der er de mindste buler eller bump i vejen, siger han.

Kåre Rudi Nygård mener heller ikke, at cykelstierne bliver vedligeholdt lige så godt som vejene. Og det kan føre til, at det bliver mere attraktivt at køre på vejen i stedet for cykelstien:

– Jeg har også løbet på rulleskøjter, og der er det selvfølgelig lækkert at køre ude på asfalten på vejen men knap så lækkert inde på cykelstierne. Fordi det er så bulet, men også fordi hældningen er for stor på mange af cykelstierne. Så ét ben bliver belastet meget.

Danskernes cykelvaner

  • I perioden 2016-2019 cykler danskere i alderen fra 6 år og opefter i gennemsnit 0,42 ture pr. dag, med en gennemsnitslængde på 3,2 km, svarende til 1,44 km pr. person pr. dag.
  • Danskerne cykler mest i juni og september, mens det laveste antal cykelister ses i december og januar.
  • I gennemsnit er det de unge mellem 18 og 29 år, som cykler mest.
  • Der er mest cykelaktivitet i de større byer, især København. Den daglige cykeltransport for små og mellemstore byer er under halvdelen af den i København.

Kilde: Transport DTU

Læs også: Cykelhandler gennem 50 år: »Der var aldrig nogen, som kunne forestille sig at mangle cykler og reservedele i vores levetid«

Lars Prier (DF), som er formand for Teknisk Udvalg i Høje-Taastrup Kommune, erkender, at der kan være udfordringer med belægningen, særligt når der står træer i nærheden af stierne, da deres rødder kan løfte belægningen. Men det giver et dilemma, da man også gerne vil have grønne områder:

– Man vil gerne have det grønne, og man vil gerne have træerne. Men det giver også nogle ulemper. Efterhånden som der er færre penge at gøre godt med, så vil der være steder, hvor man ikke kan være så meget oppe på beatet, som man var før i tiden, siger Lars Prier (DF).

Niveauet bliver ikke højere

Der er dog ikke udsigt til, at forholdene bliver bedre for jernhestene. Og det er udelukkende et spørgsmål om kroner og ører, forklarer Lars Prier (DF):

– Niveauet bliver ikke højere. Det er den triste udgave af det. Det er et spørgsmål om penge i sidste ende, og dem har vi ikke mange af i øjeblikket. Vi står til at skulle spare 10o millioner til næste budgetlægning, forklarer han og tilføjer, at pengene prioriteres på børn, unge og de ældre.

Alligevel mener han, at niveauet i kommunen er bedre i forhold til nabokommunernes:

– Den gode ting er så, at når vi sammenligner med vores nabokommuner, så er vi ikke så dårligt stillet. Vi har været fremme i skoene gennem mange år, da der var væsenligt flere penge til vedligehold og lagt nye belægninger mange steder, siger han.

Graver nyanlagt sti op efter 3 måneder: »Fuldstændig idiotisk«

Når der endelig bliver lagt ny asfalt på cykelstien, er det dog ikke sikkert, den bliver der længe. Nogle af de nyanlagte stier bliver nemlig gravet op igen, blot få måneder efter de bliver lagt.

– Nogle af stierne har fået ny asfalt, og det er selvfølgelig lækkert. Jeg er bare bange for, det kun varer et øjeblik, for så skal man grave det op, fordi man skal lægge nogle varmerør eller noget andet indover, siger Kåre Rudi Nygård.

Læs også: Brokollaps presser butikslivet i Trekroner: »De har glemt os«

Ifølge Lars Prier (DF) er det en frustration, som kommunen deler med borgerne:

– Vi kan ikke slå hælen ned. Hvis der kommer et forsyningsselskab, der for eksempel skal lægge fibernet ned, og de graver op, så har de ret til det. Der står ikke nogen steder, at de nødvendigvis skal koordinere med andre, desværre. Så går der måske 3-4 måneder, så kommer der nogle andre og graver det op. Det er fuldstændig idiotisk, medgiver han.

Sådan gjorde vi: Idéen opstod efter journalistens egen erfaring på cykelstierne. Kilderne er interviewet telefonisk.

Leave a Reply

Your email address will not be published.