Foto: John Kalhøj, Dansk Røde Kors
Når krisen rammer, har det afgørende betydning for en nødhjælpsindsamling, hvilken form for krise der er tale om. Danskerne foretrækker nemlig at punge ud til flodbølger og jordskælv frem for interne politiske, religiøse kampe og ebolaepidemien, der i øjeblikket hærger i Vestafrika.
Det fortæller Læger uden Grænser og Dansk Røde Kors.
– Hjælpearbejdet i forbindelse med humanitære katastrofer som for eksempel Syrien og Irak skabt af interne politiske eller religiøse kampe er sværere at rejse penge til i forhold til naturkatastrofer, siger kampagneleder Malene Berland Grauslund fra Røde Kors.
Læs også: Dansk sygeplejerske om ebola-epidemi: Vi kan ikke følge med
Læger uden Grænser har samme oplevelse, nemlig at danskernes bidrag til nødhjælpsindsamlinger er præget af, hvilken type krise der er tale om.
Det siger Anne Larsen, der er fundraisingdirektør hos Læger uden Grænser, og hun fortsætter:
– Det er ret klart, at det er naturkatastrofer og i langt mindre grad sygdomme og krig, som danskerne foretrækker at donere penge til.
Skåret helt ind til benet kan man sige, at jo mere uskyldige de berørte i en humanitær katastrofe er, jo større er lysten hos danskerne til at støtte dem.
Siger Malene Berland Grauslund fra Røde Kors.
Ebolaepidemien påvirker ikke donationerne
Når det handler om den aktuelle situation med ebola i Vestafrika, var det heller ikke ekstra mange penge, der lå i de røde indsamlingsbøsser i søndags, da Dansk Røde Kors opgjorde dagens indsamling.
Der blev i alt indsamlet 20 millioner kroner, hvilket ifølge Malene Berland Grauslund ikke er særlig meget sammenlignet med den tidligere indsamling, som endte på 18 millioner kroner.
Danskerne har altså ikke været ihærdige givere i denne omgang til trods for, at ebola allerede har kostet mere end 3.700 menneskeliv.
– Vi fik samlet en smule mere end sidst, men ikke så meget, som hvis det havde været en stor naturkatastrofe, der havde chokeret verden, siger hun.
Læs også: Dansk hospitalspersonale er ikke bekymret for ebola
Læger uden Grænser oplever heller ikke, at ebolaudbruddet har fået folk til at donere meget mere, end hvad de normalt ville have gjort.
Anne Larsen fortæller, at Læger uden Grænser kun har indsamlet omkring en million kroner mere.
– Det er langt, langt mindre end ved for eksempel naturkatastrofer som jordskælvet, der ramte Haiti i 2010 eller sultkatastrofen, der ramte Somalia og de tilstødende lande i 2011, siger hun.
Mediernes rolle
Mediedækningen spiller ligeledes en væsentlig rolle i forhold til, hvor meget der bliver doneret til en nødhjælpsindsamling.
– Der er mange parametre, der er med til at påvirke folks giverlyst – ikke mindst mediedækning, siger Malene Berland Grauslund.
Det bruger organisationerne blandt andet dine penge til, i kampen mod ebola.
Læger uden Grænser:
Dragter, masker, handsker og medicin.
Røde Kors:
Spande, sæbe, klorin og hjælp til pårørende.
Læger uden Grænser er enige i, at mediedækningen har en betydning.
– Årsagerne til at nogle kriser er sværere at samle ind til, er faktorer som mediedækning men også typen af mediedækning. Viser man for eksempel menneskene og behovet eller beskriver man i stedet krisens politiske elementer. Mediernes vinkling har meget stor indflydelse på kampagnen, siger fundraisingdirektør Anne Larsen fra Læger uden Grænser.
Danskerne støtter helst naturkatastrofer
Om krisen i et pågældende land kan siges at være selvforskyldt eller ej har også stor betydning for, hvor meget danskerne vil bidrage med.
– Skåret helt ind til benet kan man sige, at jo mere uskyldige, de berørte i en humanitær katastrofe er, jo større er lysten hos danskerne til at støtte dem, konstaterer Malene Berland Grauslund fra Røde Kors.