1. Julefrokost med raw food
Det lyder utopisk. Rå julefrokost. Hele firmaet mæsker sig i råkostsalat og skyller herlighederne ned med postevand og grøn te. Det er måske ikke så langt væk. Firmaet Simple Raw på Vesterbro i København lavede sidste år rå julemad til privatpersoner. Firmaet leverer også catering til op til 100 personer, så rå julefrokost kan være lige på trapperne.
2. Julefrokost og strip
Så er der lidt til husarerne. Julefrokost og strip er helt sikkert et hit, hvis kollegaerne stadig ikke ser godt ud efter otte øl og en halv flaske snaps. Ifølge dansk showservices hjemmeside vil et: ”dobbeltshow med to frække nisser altid pifte enhver julefrokost op.” Og man kan både bestille mandlige og kvindelige strippere.
http://www.danskshowservice.dk/Forsalg/firmafest.htm
3. Julefrokost a la James Bond
Selvom James Bond aldrig kommer til at gnaske sig igennem karrysild og æg, samtidig med at han satser alt på sort, betyder det jo ikke, at du ikke kan komme til det. Qakk.dk lejer kasinotemaer ud i hele landet, og de giver mulighed for, at du kan slippe den indre spillefugl løs i sikre omgivelser. "Man spiller om fiktive penge i halvanden time. Den der har flest penge tilbage til sidst vinder så en præmie," siger Kasper Joon Vahlgren, der er direktør i Qakk.dk.
http://www.qakk.dk/arrangement/julefrokost_casino.php
4. Julefrokost og rollespil
Skal du igen i år bare sidde med de samme gamle kollegaer, i det samme gamle tøj, til endnu en julefrokost, hvor I bliver lidt for fulde og får lidt for meget risalamande? Så er Julefrokost og rollespil nok noget for jer. På Midgård Event kan man tage firmaet med ud til en aften med mord og mysterier, hvor alle får en ny rolle og lækker forklædning. Det kunne jo være, at Jens fra regnskab blev lidt flottere af at have slået Arne fra HR ihjel.
http://mev.dk/mordmysterier.asp
5. Julefrokost og stand-up
Hvis du er træt af at høre på din sidemands sjofle vittigheder og ‘det sagde hun også i går’-jokes? Så skulle du måske foreslå dit firma at tage til julefrokost med stand-up på Comedy Zoo. Her underholder Klassens tykke dreng, og det kan forhåbentligt lukke arret på firmaets selvudnævnte vittighedskonge.
http://www.fbi.dk/Comedy-Kalender/Danmarks-sjoveste-julefrokost4
Læs mere her på Berlingskes netavis: Sidespring – et julehit
Læs mere her på Ekstra Bladets netavis: Så skævt kan det gå i julen