– Maqaasilersarpagit, takorusuumerlutit, sininnaveerlunga. Petrine Jeremiassens lyse, næsten barnlige stemme strømmer ud af badeværelset fra de rolige lokaler i Naapiffik på Kofoeds skole på Amager.
Naapiffik betyder ”mødested” på grønlandsk. Her får en lille gruppe af de ca. 1.500 eller flere udsatte grønlændere i Danmark tilbudt et frirum fra hverdagens frustrationer og gadens fristelser.
Den her problematik er en helt særlig udfordring
Flemming Møller Mortensen, Grønlandsordfører, Socialdemokraterne
Et smilende ansigt med halvrunde briller titter ud af døren. Savner dig, vil se dig, svært ved at sove. Det er en grønlandsk kærlighedssang, fortæller Petrine Jeremiassen.
Petrine Jeremiassen er 46 år og fra Grønland. Hun har haft flere kærester, og så længe hun har haft en kæreste, har hun haft et sted at bo. Men siden hun slog op med sin sidste kæreste for knap et år siden, har hun været hjemløs. Ligesom de fleste andre udsatte grønlændere i Danmark.
Læs også: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport 2013
Nu sover hun hver nat på et kvindeherberg på Lyrskovsgade. Hun er stoppet i aktivering og lever af kontanthjælp.
De udenlandske danskere
Grønlændere, der kommer til Danmark, har stor risiko for at blive socialt udsatte. Det viser Rådet for Socialt Udsattes årsrapport 2013, som udkom for ca. tre uger siden. En flytning fra de grønlandske fangersamfund til Danmark kan være et lige så stort kulturchok, som hvis man kommer fra en lille landsby i Tyrkiet. Men grønlændere er med i det danske rigsfællesskab, og derfor får de ca. 18.000 grønlændere i Danmark ikke automatisk de samme tilbud som andre indvandrere om at lære det danske sprog, den danske kultur, og det svære offentlige system med nem-id, sygesikringsbevis og jobsøgning at kende.
Socialt udsatte grønlændere
- Det er ikke registreret hvor mange grønlændere, der bor i Danmark. Men ifølge en rapport udgivet af Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget i 2010, boede der dengang over 18.000 grønlændere i Danmark.
- Rådet for Social Udsattes årsrapport 2013 viser, at grønlændere, som kommer til Danmark, har stor risiko for at blive socialt udsatte.
- Det anslås, at 10-20 procent af grønlænderne i Danmark er socialt udsatte.
- De udsatte grønlændere i Danmark er ofte hjemløse.
Kilde: Socialstyrelsen og Rådet for Socialt Udsatte
– På papiret er de danske statsborgere, og derfor bliver de tvunget til at klare sig på samme vilkår som danskere, når de flytter hertil. De bliver ikke registreret nogen steder, så derfor modtager de ikke en hjælpepakke, ligesom andre indvandrere gør, og det er et problem, siger Mille Schiermacher, medlem af Rådet for Socialt Udsatte og projektleder i Det Grønlandske Hus.
Det svære kulturmøde
Den problemstilling kender Petrine Jeremiassen alt til. Hun er født i en lille grønlandsk bygd på østkysten og kom til Danmark i 2010. Selvom hun er taknemmelig for den hjælp, hun har fået fra både det offentlige og andre sider, har det været hårdt at prøve at finde rundt i det danske samfundssystem.
– Det var meget svært. Hvordan man søger bolig, hvordan man går i aktivering. At komme op til tiden og forstå sproget, fortæller Petrine Jeremiassen om det første møde med Danmark.
Hun håber, det snart lykkes at få sin egen bolig og komme i aktivering igen.
Den sociale skadestue
Naapiffik på Kofoeds skole er en ”social skadestue”, som Susanne Meyer, pædagog og eskimolog, kalder det. Hun er projektleder på værestedet og arbejder til daglig med de mest udsatte grønlændere.
– Det har jo lige været den 1. Så der er ikke så mange. Så har de lige fået kontanthjælp og har travlt med øl og hash rundt omkring i byen, siger Susanne Meyer og peger med øjnene rundt i de store hvide lokaler i Naapiffik, hvor en håndfuld grønlandske fyre i stilhed spiser varmt brød med kødpålæg til morgenmad. Der er tomt i TV-stuen og en enkelt fyr trisser rundt i gangen.
Vi har brug for mere forebyggende arbejde med grønlændere – i stedet for at vi venter med at sætte ind, til de er helt nede at ramme bunden
Mille Schiermacher, medlem af Rådet for Socialt Udsatte
De billige bajere
De udsatte grønlændere bruger ofte stoffer til at dæmpe deres smerter og angst. Mange grønlændere har haft en traumatisk opvækst med alkoholiserede forældre, incest og senere vold fra deres ægtefælle.
Det er traumer, som ikke er blevet behandlet på Grønland, og i modsætning til for eksempel asylansøgere får grønlændere ikke automatisk tilbudt gratis psykologhjælp, når de ankommer til Danmark.
Læs også: Indsatser for socialt udsatte grønlændere i Danmark
Så når de grønlandske indvandrere tjekker ud i Kastrup Lufthavn med traumer i bagagen og hurtigt finder knaldbillige bajere i kiosken og hash i Fristaden, kan et misbrug let eskalere, hvis de ikke straks bliver hjulpet på rette vej ind i samfundet.
S: Vi skal gøre det bedre
Flemming Møller Mortensen, Grønlandsordfører for Socialdemokraterne, er enig i, at vi på nuværende tidspunkt ikke gør en tilstrækkelig indsats for at integrere grønlænderne i det danske samfund.
– Den her problematik er en helt særlig udfordring. I nogle kommuner gør man en særlig indsats for grønlændere. Her tilbyder man velkomstpakker og har særlige ressourcepersoner, som tager sig af at byde grønlændere velkommen. Men overordnet set kunne vi godt gøre det meget bedre, siger Grønlandsordføreren.
Grønlænderstrategien
- Socialstyrelsens Grønlænderstrategi, som kører fra i år og de næste fire år frem, sætter fokus på mere integrationsarbejde og forebyggende arbejde med grønlændere. Strategien skal danne baggrund for, hvordan man fremadrettet kan arbejde med grønlændere i Danmark.
Kilde: Socialstyrelsen og Rådet for Socialt Udsatte
Han mener ikke, at løsningen er at lave lovændringer i Folketinget. Han ser hellere, at de kommuner, som er begyndt at få øjnene op for problemet, bliver bedre til at dele deres erfaringer med de mange kommuner, hvor integrationen af grønlændere stadig halter bagefter.
Den forsinkede indsats
Mille Schiermacher fra Rådet for Socialt Udsatte mener, at meget af problematikken med udsatte grønlændere kan forebygges med ganske få midler, hvis der bliver sat tidligere ind for at hjælpe de grønlandske indvandrere på plads i det danske samfund.
– Vi har brug for mere forebyggende arbejde med grønlændere, i stedet for at vi venter med at sætte ind, til de er helt nede at ramme bunden. Jeg har tidligere arbejdet med hjemløse grønlændere, og jeg kunne høre på mange af deres historier, at de ikke havde behøver at ende der, hvis de havde fået en tidligere hjælp, fortæller Mille Schiermacher.
Den glade giver
Klokken går mod tolv på det grønlandske værested Naapiffik. En ung grønlandsk fyr ser nyheder fra sofaen, og en kvindelig bruger sidder på et bord i hjørnet og kigger med i skjul. Petrine Jeremiassen trisser rundt i køkkenet i sin farvetrålende lilla skjorte. I et snuptag skærer hun en stor tunsandwich fra bageren over i seks stykker og langer den over på et fad.
– Jeg kan godt lidt at tage frokost med til de andre brugere. Så bliver de så glade, fortæller hun med et smil. Nogle dage bliver hjemløshed og jobløshed til håbløshed. Men i dag er en god dag.