Der kommer ikke flere hænder, når ukrainske børn skal integreres

Det vil få konsekvenser for børnene i danske daginstitutioner, hvis mange ukrainske børn kommer til landet. Foto: Tanaphong Toochinda
Det vil få konsekvenser for børnene i danske daginstitutioner, hvis mange ukrainske børn kommer til landet. Foto: Tanaphong Toochinda

Lyngby-Taarbæk kommune kommer ikke til at få flere hænder eller mere plads, hvis der skal integreres mange ukrainske børn i kommunen. Kommunen anerkender, at det bliver en stor opgave.

Mange børn, der er flygtet fra det krigsramte Ukraine, vil i den kommende tid blive budt velkomne i de danske dagtilbud. Også i Lyngby-Taarbæk.

Men det bliver en svær opgave, erkender Sigurd Agersnap (SF), der er formand for dagtilbudsudvalget og viceborgmester i kommunen. Lyngby-Taarbæk har nemlig i forvejen mange børn, og der er samtidigt mangel på pædagoger, som gør situationen ekstraordinær, siger han.

– Vi har i forvejen rigtig mange børn i kommunen i år, og vi kan se, at vi år efter år får flere børnefamilier, siger Sigurd Agersnap.

I starten af april oplyste Udlændingestyrelsen, at der var kommet omkring 12.000 børn til Danmark, og man forventer, at dette tal vil stige. Ifølge tal fra Kommunernes Landsforening regner man med, at Lyngby-Taarbæk vil modtage 103 ukrainske flygtninge, hvis der kommer 10.000 til Danmark, som svarer til 1 %.

Ukrainske flygtninge i Region Hovedstaden

Ifølge Kommunernes Landsforening skal Hovedstaden og kommuner tæt på Lyngby-Taarbæk modtage følgende antal ukrainske flygtninge, hvis 10.000 ukrainske flygtninge søger opholdstilladelse i Danmark.

Region Hovedstaden: 557
Lyngby-Taarbæk: 103
Glostrup: 12
Hvidovre: 32

Kilde: Kommunernes Landsforening

Færre pædagoger og mindre plads vil spille rolle for danske børn

Forældre og børn må forvente, at hverdagen i vuggestuer og børnehaver bliver mere presset, lyder det fra Sigurd Agersnap (SF).

– Det kommer til at få betydning for danske børn, når de mange ukrainske børn skal integreres i kommunens daginstitutioner. Og det handler jo desværre om, at der bliver færre pædagoger og mindre plads for børnene. Det må vi erkende, fordi krigen presser på, siger han.

Læs også: Borgere vil hjælpe ukrainske flygtninge, men kommune er ikke til at samarbejde med

Kommunen vil iværksætte flere tiltag for at imødekomme udfordringen.

– Vi er fra kommunens side blandt andet ved at finde mere plads til daginstitutioner, siger Sigurd Agersnap (SF).

Forældre mener, at dagtilbuddene ikke er gearede til flygtningebørnene

Marie Blønd, der er national talsperson for forældrebevægelsen “Hvor er der en voksen?”, er bekymret for, hvordan dagtilbud, der i forvejen er under pres, skal tage imod flygtningebørn:

– Børnenes trivsel i dagtilbuddene er i forvejen rigtig presset. I Lyngby-Taarbæk har de allerede lavet barakker og telte til helt almindelige børn, fordi der ikke er plads til dem. Og vi synes ikke, man skal tage imod børn i dagtilbuddene, hvis det ikke er forsvarligt for børnenes trivsel, siger hun.

Både de ukrainske og de danske børn har brug for bedre vilkår, siger Marie Blønd.

– Vi har ikke superfede daginstitutioner i forvejen. Det er et problem for de danske børn, men i den grad også for de ukrainske børn, der kommer herop, som har brug for ekstra omsorg og støtte. Der er ikke overskud til de øgede behov børnene har, medmindre man sætter ekstra støtte ind med ekstra pædagogisk personale og flere kvadratmeter, mener hun.

Organisationen forstår godt, at det er en svær politisk opgave, men Marie Blønd synes ikke, det skal gå ud over børnene.

– Vi har sympati med, at det er en svær politisk opgave at både støtte de danske og de ukrainske børn fra politisk side, men vi synes virkelig ikke, at det er børnene, der skal betale prisen for, at kommunen ikke har haft en bedre indsats, siger hun.

Pasningsgarantien kan blive suspenderet

Den nye særlov vedtaget i Folketinget giver kommunerne mulighed for at udskyde pasningsgarantien i kommunerne i op til to måneder. Kommunerne blev før særloven straffet økonomisk, hvis de ikke overholdte, at børn skal tilbydes pasning 26 uger efter fødslen.

For at imødekomme i forvejen overbelagte dagtilbud og pædagogmangel giver Folketinget nu mulighed for, at kommunerne ikke straffes økonomisk for at udskyde pasningsgarantien i to måneder. Den mulighed overvejer man at gøre brug af i Lyngby-Taarbæk.

Læs også: Ukraine-værter får 500 kr. i døgnet i Ishøj: »Ikke uden omkostninger at have flygtninge boende«

– Vi kommer højst sandsynligt til at suspendere pasningsgarantien i Lyngby-Taarbæk Kommune, siger Sigurd Agersnap (SF).

Sådan gjorde vi: På flere lokale Facebook-sider har forældre og pædagoger ytret deres bekymring for, hvordan dagtilbud i Lyngby-Taarbæk skal klare opgaven med at tage imod flygtningebørn. Med udgangspunkt i en DR-artikel om særlovens indflydelse på kommuner med mange børn, tog skribenten fat i kommunen og forældreorganisationen ’Hvor er der en voksen?’ for at undersøge sagen. Kilderne er interviewet over telefon.