Det er vores fødsel, ikke hospitalets

11009757_10152533047996503_1058465761_o
Anna Fischer ligger i bassinet, mens veerne galoperer.

Anna Fischer vågner af et ’klonk’, der lyder fra hendes bækken. Klokken er fire om natten. Lidt besværet som man er med en stor mave og nogle kilo tungere, får hun bakset sig ud af sengen og ud mod toilettet. På badeværelsesfliserne bliver der pludseligt vådt. Hendes vand er gået. I stedet for at vække kæresten, pakke sammen og komme af sted mod hospitalet, har hun ikke travlt med at komme nogen vegne. For datteren Iris, der er på vej mod verden, skal fødes i parrets egen stue.

Den situation, man bliver kastet ud i, er så uvant og så grænseoverskridende, at det bare giver enorm tryghed at vide, at alt andet er, som det plejer. At vi er, hvor vi plejer at være.
Anna Fisher, fødte hjemme

I deres eget hjem i den nordvestlige del af København føder 25-årige Anna Fischer sin og kæresten Simon Andersens datter fjorten dage før terminen. Ved at vælge sige nej tak til en tur på hospitalet udgør de den ene af knap to procent , der vælger en hjemmefødsel.

Læs også: Kvinder tager kurser i smertefri fødsel

For parret var trygheden ved hjemmet altafgørende. Simon Andersen satte især pris på de kendte omgivelser:

– Det er sjældent, at man kommer ind på et hospital og tænker: Hold kæft, her er fedt at være, forklarer han.

Forberedte sig godt
Iris ser for første gang lejlighedens hvide vægge og lysebrune trægulv den 29. januar 2014. Lidt mere end et år efter sidder Anna Fischer og Simon Andersen nu i sofaen i selv samme stue, hvor der dengang stod et stort, blåt bassin midt på gulvet.

Et par dage inden fødslen havde de pustet bassinet op og fyldt vand i for at tjekke, at det hele virkede, og at der ikke var hul i.

11002771_10152532981116503_1506327258_o

– Der var damp i hele stuen. Så sad vi der og hørte musik, fortæller Anna Fischer.

Fra det sekund vandet er gået, går det stærkt. Veerne kommer med det samme, og mens Anna Fischer laver indåndingsøvelser på sofaen kommer Simon Andersen hurtigt i gang med at puste bassinet op, varme håndklæder og koge ingefær.

– Jeg skulle sørge for, at alt var i orden. Hvis jordemoderen har brug for noget, er det mig hun spørger. På den måde er det også min opgave at sørge for, at Anna Fischer har det godt og at Iris kommer godt til verden, fortæller Simon Andersen.

Fordi parret har taget et aktivt valg med at føde hjemme, føler de et stort ansvar for selv at sørge for, at fødslen går vellykket.

– Vi satte os ind i, hvad vi selv kunne gøre før, under og efter fødslen. I stedet for at køre ned på et hospital og sige ’fød os’, og køre hjem igen bagefter, fortæller Simon Andersen.

Det er dem, der kommer til os
Det kommende forældrepar har en app på telefonen, som de bruger til at time veerne. Den afslører, at tingene går stærkt, og de må ringe til hospitalet og fortælle, at nu er det altså nu. Da jordmoderen ankommer, får Anna Fischer lov at komme op i bassinet. Det vækker ro hos hende at vide, at hun ikke skal længere end op i bassinet, fremfor at komme ud på en bumlende køretur, da fødslen tager fart.

– Det er dem, der kommer til os, fortæller Simon Andersen.

Under hele forløbet føler både Anna Fischer og Simon Andersen, at de har jordmoderens fulde opmærksomhed.

Læs også: Sådan føder du uden smerte

– Hun rendte ikke ind og ud af rummet, og hvis der var noget der skulle siges, var det os hun sagde det til os, fortæller Anna Fischer.

Efter at gå fra at være tre til fire mennesker i rummet, kommer Iris op til sin far i sofaen, mens Anna Fischer bliver syet. Da jordmoderen er gået, tømmer Simon Andersen karret for vand og propper håndklæder, lagener og bassin ned i en skraldesæk.

– En halv time efter lignede stuen sig selv igen, siger Simon Andersen.