Hvis du passerer krydset ved Gyldenløvesgade og Søgaderne i København, skal du være ekstra opmærksom. Selvom dette kryds ikke længere anses som det farligste kryds i Danmark, er det stadig et stort og uoverskueligt kryds.
Jesper Wass, der er 23 år gammel og til dagligt er studerende, passere tit krydset. Han kalder lyskrydset “livsfarligt”.
– Ja, specielt for cyklister. Det kræver ikke kørekort for at være cyklist, så der er ingen forudsætninger for at kunne gebærde sig i sådan et stor og anderledes kryds, og det er bestemt livsfarligt.
Læs også: Politi om mobilsnak:Klip i kørekortet vil ikke hjælpe
Forandringer med stor succes
Teknik- og Miljøudvalget i Københavns kommune lavede i 2006 ændringer ved krydset, der har vist sig at have stor succes. Resultaterne viste, at der efter ændringer var sket et fald på 40 % i antallet af ulykker.
– Der er sket et drastisk fald i ulykkerne og personskaderne i krydset. Især de mange venstresvingsuheld og cyklistuheldene er faldet – så det har været en succes, siger Claus Rosenkilde der er civilingenør fra Trafik- og Miljøudvalget i Københavns kommune.
Selvom disse forbedringer har haft succes, har man dog ingen intentioner om at stoppe her.
– Vi har ombygget krydset i 2006 for at forbedre trafiksikkerheden. Vi forsøger hele tiden at være opmærksomme på, om der er steder i København, hvor vi kan lave forbedringer for sikkerheden, siger Claus Rosenkilde.
Det kræver ikke kørekort for at være cyklist, så der er ingen forudsætninger for at kunne gebærde sig i sådan et stor og anderledes kryds, og det er bestemt livsfarligt
Jesper Wass, 23-årig trafikant
Læs også: Her har du størst chance for at bestå køreprøven
Krydset er farligt for børn
Trods fald i uheldsantallet, mener Jesper Wass slet ikke det er nok. Han er langt fra tilfreds og mener stadig, at der er problemer ved krydset.
– Krydset er enormt med adskillige vejbaner i hver retning, og specielt for cyklister kan det være meget forvirrende. Cykelstiernes måde at krydse vejbanen er ikke altid logisk og kan være ret uoverskuelig. Der kan derfor nemt opstå usikkerhed hos cyklisten og dermed farlige situationer.
Han fortsætter:
– Jeg har cyklet hele mit liv, og alligevel opstår der ofte uforudsete situationer som potentielt kan være farlige. Jeg frygter derfor for de personer – især børn – som ikke har ligeså mange års erfaring som cyklist, som jeg har. Jeg ville bestemt ikke føle mig tryg ved at sende mit barn igennem sådan et kryds.