Feminismen lever i dag højt på de sociale medier. Historisk set har feminismen eksisteret som en favnende bevægelse, men alligevel synes kritikken ofte at falde, så snart nogen forsøger at definere, hvad debatten reelt set skal dreje sig om – eller ikke dreje sig om.
Ifølge Hilda Rømer Christensen, som er lektor i køn og ligestilling på Københavns Universitet, lever feminismen højest, når den bliver mødt af kritik
Læs også: Dannerhuset inviterer kontroversiel Twerk Queen til kvindekamp: »Hun løfter debatten om feminisme«
– Der er mange stemmer og uenigheder i dagens feministiske debat, og det er der mange, som har ondt af. Jeg ser det som det er tegn på, at debatten lever. Uenighederne har også historisk set været en drivkraft for det feministiske projekt, siger Hilda Rømer Christensen
Rammerne for debatten udvides
Hilda Rømer Christensen ser fordele i, at man i dag rykker debatten over på de sociale medier og udvikler rammerne for, hvad der politisk er muligt
– En af de positive sider ved de sociale medier er, at de bidrager til at udvikle demokratiet – her udvikles nye ideer og ny moral fra neden af. Det er en ny måde at udvikle politik på, som politikere og magthavere ikke kan. Stemmerne bliver laboratorium for udviklingen af nye rettigheder for blandt andet homo- og transseksuelle, understreger Hilda Rømer Christensen.
Tonen er hård
Kommunikationschef hos Dansk Kvindesamfund Christina Alfthan er enig i, at kritik er godt for debatten, men hun mener dog også, at den interne kritik blandt feminister kan blive lidt for hård.
– Nogle tror, at der er en slags junta, som sidder og bestemmer, hvad der er in, og hvad der er no go i feminismens navn, og her er der brug for nogle mere modne måder at håndtere uenigheder på.
Hilda Rømer Christensen, lektor i køn og ligestilling ved Københavns Universitet
– En tendens viser sig inden for feminismedebatten online i dag, som er dér, hvor den fjerde bølge i høj grad lever. Den er ofte meget velformuleret. Det er debattører, som bruger et meget akademisk sprog og teorier, som mange udenfor de feministiske miljøer ikke kender. Alle må gerne være med, men hvis man ikke er godt inde i stoffet, så er det nemt at komme til at sige noget, der er forkert, og så kan tonen godt blive lidt hård, siger Christina Alfthan
Hilda Rømer Christensen kan nikke genkendende til dette. Hun mener dog, at vi skal finde mere konstruktive måder at håndtere uenighederne på.
– Nogle tror, at der er en slags junta, som sidder og bestemmer, hvad der er in, og hvad der er no go i feminismens navn, og her er der brug for nogle mere modne måder at håndtere uenigheder på. Feminismen er ikke en lille lejr for de frelste, tilføjer Hilda Rømer Christensen