Her kæmper de for andet end øremærket barsel

Annelise Witek byder velkommen til en fuld sal på Kapelvej 44.

Kvindernes Internationale Kampdag indeholder langt mere end debatter om ligeløn og flere bestyrelsesposter til kvinder.

På Nørrebro i København har Folkets Hus i samarbejde med Støberiet og Kapelvej 44 derfor bl.a. disket op med digtoplæsning om samfundets snævre kønskasser og oplæg om racistiske strukturer denne torsdag aften, hvor vi igen markerer 8. marts.

En af arrangørerne bag eventet er Annelise Witek fra Folkets Hus.

– Vi vil gerne have et mere aktivistisk fokus på 8. marts. Vi vil gerne holde arrangementer, som er anderledes end f.eks. det, Kvinfo holder inde i Vega. De tager sig bl.a. af at sætte fokus på ligeløn, barsel og sexisme, hvilket også er meget vigtigt. Men vi synes, at der mangler fokus på minoritetskampe, fortæller Annelise Witek.

Man må ikke glemme minoritetskampene

Mange af dem, der kommer inde i Folkets Hus er, ifølge Annelise Witek, minoriteter som f.eks. transpersoner og personer med etnisk minoritetsbaggrund. Det er derfor mennesker, som oplever andre former for undertrykkelse i samfundet, og derfor føler, at 8. marts på Kapelvej på Nørrebro bedre giver plads til deres kampe.

Man kan spore engagementet i den fyldte sal på Kapelvej 44

Folkets Hus har også gjort meget ud af, at deres arrangement inkluderer queer- og transpersoner. Loftet i den hvide hal er ligeledes prydet med sloganet ”Fuck the cistem”, der refererer til den yderligere venstrefløjs ’Fuck Systemet ’-slogan. Annelise Witek forklarer, at ’cistem’ henviser til, at vores kultur kun accepterer kvinder og mænd.

‘Fuck the cistem’ står der på banneret, der hænger i loftet i salen på Kapelvej 44.

Fakta: Queer

  • Queer betyder skæv eller mærkelig og er blevet brugt som skældsord om især homo- og biseksuelle mænd i engelsktalende lande. LGBT+ bevægelsen verden over har dog taget queer-begrebet til sig, og det bliver nu brugt positivt om dem, der bryder med normer for køn og seksualitet.
  • Queerbevægelsen sætter fokus på normer for bl.a. køn og seksualitet og udfordrer gængse samfundsnormer, som f.eks. at man antager, at alle er heteroseksuelle og identificerer sig med det køn, de blev tildelt ved fødslen.
  • Transkønnede er personer, der ikke identificerer sig med det køn, de blev tildelt ved fødslen. Transpersoner kan både identificere sig som kvinder og mænd, men også som ingen af delene eller en blanding.

Kilde: Modkraft.dk, Sexlinien.dk og LGBT Danmark

Vores kultur usynliggør dem, der ikke er kvinder eller mænd

– Sloganet er en kritik af, at vores system er bygget omkring at være ciskønnet, og at samfundet ikke inkluderer dem, der ikke er kvinder eller mænd. Samtidigt er det en kritik af, at samfundet er enormt kønsstereotypt, hvilket bl.a. leder til ulighed. Derudover er det en måde at skildre på, at det er et rum for alle queer-personer, forklarer Annelise Witek.

Andet end øremærket barsel

Midt i stemningen af folkekøkken og kolde øl ulmer vreden og frustrationen over ikke at blive accepteret af en samfund, der opdeler alle i kvinder og mænd, sorte og hvide og i heteroseksuelle og homoseksuelle. Her er der nogle eksistenser, som kæmper for andet end flere bestyrelsesposter og øremærket barsel. Derimod er det retten til at eksistere og blive accepteret af samfundet, der betyder noget.

En af dem er Christina Svensson på 26 år, der har valgt arrangementet på Kapelvej for at høre om forskellige former for kampe på 8. marts.

– Jeg er her i dag for at høre nogle andre oplæg end normalt. Det handler ikke kun om ligestilling mellem kvinder og mænd, men også for queerpersoner og folk med etnisk minoritetsbaggrund. Jeg er selv adopteret, så jeg interesserer mig også meget for de fordomme og stereotyper, der bliver lagt over på f.eks. asiatiske kvinder, fortæller Christina Svensson.

Christina Svensson (th.) med sin kæreste Pernille Dahl.

Også Jonas Lykke Larsen på 26 år har fundet frem til Kapelvej 44, som han synes samler de forskellige fraktioner i det feministiske miljø.

– Det er ikke kun hvide, heteroseksuelle, midaldrende kvinder, der er her i dag, og det er vigtigt. Her er der forskellige mennesker, der snakker om forskellige emner. Der er ikke den samme lukkethed. Folk skaber alliancer og har forståelser for hinandens kampe, fortæller Jonas Lykke Larsen.

Jonas Lykke Larsen (th.) med sin ven Kathrine Meyer.

Sådan gjorde vi: Idéen til denne artikel stammer fra journalistens interesse i at afdække andre former for ligestillingskampe end dem, medierne normalt skriver om i forbindelse med 8. marts. Vi har været i kontakt med arrangøren Annelise Witek over telefon, efter at journalisten efterspurgte et telefonnummer på begivenheden på Facebook. Alle andre kilder har journalisten interviewet direkte til arrangementet på Kapelvej 44.