Ekspert: Sådan markedsfører du via Facebook

Det er snart ved at være en tendens, at de danske virksomheder stormer sig til Facebook. Et socialt medie med mere end 2.8 millioner danske brugere er en god platform for en virksomhed at markedsføre sig på. Men Ifølge Facebook eksperten Thomas Bigum er det ikke så simpelt som det lyder.

 
Inddrag Facebook brugerne
 
Thomas Bigum vurderer, at kommunikationen mellem virksomhed og brugere er  noget af det vigtigste på en virksomheds Facebook-side:
 
”Man bliver nødt til at gå ind og gøre en forskel for folk”.
 
Ifølge Thomas Bigum  bliver virksomhederne nødt til at sætte sig ind i kunderne og lære dem at kende.
 
Et eksempel er forfatteren Lars Ap, der har skrevet bogen: Fucking Flink. Efter udgivelsen af bogen oprettede Lars en Facebook side ved navn Fucking Flink, der i dag har mere end 140.000 fans. Lars Ap inddrager sine Fans, ved at de fortæller flinke historier på Facebook siden, som så bliver delt rundt på Facebook:
 
”Tiden er kommet til at teknologien tillader os at lave movements. Fucking Flink siden er et movement. Han fremmer en fælles holdning blandt Facebook brugere,” fortæller Thomas Bigum.
 
Konkurrencer er ikke sagen
 
Mange virksomheder starter en konkurrence op, i håbet om at tiltrække likes på deres Facebook side og dermed tiltrække flere kunder. Men Thomas Bigum er uenig:
 
”Det dummeste man kan gøre er at udlodde en præmie, for at tiltrække folk på sin Facebook side. De fleste vil kun deltage i selve konkurrencen. De er ligeglade med resten af indholdet”.
 
Thomas Bigum vurderer, at man ved sådan en konkurrence rammer den forkerte målgruppe:
 
”Der er meget, der tyder på, at der er en bestemt målgruppe, som kun er interesseret i konkurrencer. De hopper blot rundt fra konkurrence til konkurrence,” afslutter Thomas Bigum.