Ekspert: Synd at rive Sydhavnens graffitimur ned

Graffiti fra Sydhavnen Foto: Lene Green
Graffiti fra Sydhavnen
Foto: Lene Green

Lene Green er cand. pæd. i billedkunst fra Danmarks Pædagogiske Universitet. Hun har i sit speciale, Graffiti – mellem tags og pieces – Perifer legitim deltagelse i æstetiske læreprocesser, kaldt området omkring den lovlige graffitimur i Sydhavnen for gadens kunstakademi. Derfor mener hun, at det er synd at den forsvinder.

Lene Green har i sit speciale undersøgt graffiti som kunstform i forhold til et læringsperspektiv, hvor hun helt konkret har forsket i æstetisk læring i praktiske fællesskaber. Til det har hun brugt miljøet omkring den lovlige graffitimur i Sydhavnen som omdrejningspunkt for sin forskning.

– Den æstetiske erfaring med læring, som de får af at være i graffitimiljøet i Sydhavnen, tager de med sig ud i andre uddannelser og erhverv, forklarer Lene Green.

Under sit feltstudie i graffitimiljøet i Sydhavnen har Lene Green mødt unge mennesker, der har brugt de færdigheder, de har lært, på at få en karriere.

– Jeg har blandt andet mødt folk der er blevet arkitekter, grafiske designere, forfattere, og som er strøget direkte ind på kunstakademierne.

Læs mere: Lovlige graffitimure skaber mere ulovlig graffiti

Samtidig oplyser Lene Green, at de unge mennesker, der er kommet i miljøet i mange år, har en fordel, når de søger ind på de kreative uddannelser

– Hvis de først har besluttet sig for at tage en kreativ uddannelse på steder, hvor det normalt er svært at komme ind, så stryger de direkte ind, fordi de selv har fået lært sig de færdigheder, som er nødvendige for at få adgang til uddannelserne.

Lene Green fastslår, at de lovlige graffitimure giver malerne ro til at fordybe sig i deres kunst. Det ville de af oplagte grunde ikke have tid til ved at male ulovlig graffiti.

– Hvis man fjerner disse mure, vil de unge mennesker derfor miste denne uddannelsesplatform, påpeger Lene Green.

Danmarks eneste æstetiske ungdomsuddannelse

Lene Green mener ikke, at vi har nok undervisning i æstetisk læring i folkeskolen og gymnasiet i Danmark. Sammenligner vi os med blandt andet England, vurderer hun, at vi halter langt bagefter. Hun påpeger, at de lovlige graffitimure giver de unge mennesker en mulighed for at tilegne sig færdigheder, som de ellers ikke har mulighed for andre steder.

– Når man kigger på æstetisk læring, såsom performance og især billedekunst i folkeskolen og gymnasiet, så er den næsten ikke eksisterende i Danmark i modsætning til andre europæiske lande.

Læs også: TV: Københavnsk graffitiattraktion skal rives ned

Lene Green påpeger, at det er et problem, at vi ikke giver de unge mennesker disse færdigheder, fordi vores samfund forlanger, at de skal kunne tænke og arbejde kreativt.

-Hvordan kan vi som samfund forlange, at folk skal kunne arbejde kreativt, hvis de ikke lærer det nogen steder? lyder spørgsmålet fra Lene Green.

Hun vurderer at de lovlige graffitimure har været direkte årsag til, at mange unge mennesker har fundet et stå sted i deres liv.

– En vigtig pointe i forhold til graffitimalerne er, at vi har med folk at gøre, som brænder så meget for at udtrykke sig kreativt, at de har valgt at tage sagen i egen hånd.