Eksperter kritiserer sladreordning i Roskilde Kommune

Roskilde kommune ansætter en offentlig whistleblower Foto: Per Jensen
Roskilde Kommune ansætter en offentlig whistleblower
Foto: Per Jensen

Til juni kan de offentligt ansatte gå til Roskilde Kommunes whistleblower, hvis de anonymt vil indgive en klage. Formålet er, at man skal kunne klage uden at bekymre sig om eventuelle personlige konsekvenser. For at sikre whistlebloweren størst mulig uafhængighed står byrådet for ansættelsen. Ordningen møder dog hård kritik blandt flere eksperter.

– Jeg synes, at der er noget meget modsætningsfyldt i, at en whistleblower er ansat, siger Aase Høgsbro Lading, lektor på Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning på Roskilde Universitet.

Aase Høgsbro Lading har blandt andet forsket i grupper og fællesskaber i arbejdslivet.

Læs også: Voxpop: Skepsis over Roskildes sladreordning

Whistleblowerordningen
– En ordning hvor ansatte og andre med tilknytning til kommunen, kan anmelde ulovligheder internt til videre undersøgelse.
– Whistleblower-funktionen er en del af stillingsbeskrivelsen ‘borgerrådgiver’. Vedkommende skal derfor både behandle henvendelser fra borgere og kommunalt ansatte.
– Ordningen er vedtaget af alle partier i Roskilde Kommune.

Anonymiteten er i fare
Whistleblowerens fysiske placering bliver i kommunens administration. Dermed skal whistlebloweren dele arbejdslokaler med de personer, som henvendelserne måske drejer sig om.

Det lyder urealistisk, mener Annie Høgh, professor i psykologi på Københavns Universitet og medforfatter til forskningsartiklen: whistleblowing

– Et af problemerne er jo, at det så ikke er ret anonymt. Man ved jo, at når de ansatte kommer, så er det for at klage, siger hun.

Kommunaldirektøren som den uvildige
Whistlebloweren skal referere direkte til kommunaldirektøren.

Byrådsmedlem, Susanne Lysholm fra Enhedslisten, har skrevet i et debatindlæg, at netop dét kan have konsekvenser. Det bliver hun bakket op i:

– Jeg forstår godt, hvis de synes, at det er problematisk, siger Annie Høgh.

Aase Høgsbro Lading peger på, at der er forskel på, hvor tætte relationer man har på en arbejdsplads. Der kan derfor være en konflikt i, at kommunaldirektøren, som sidder blandt de ansatte, skal tage stilling til deres sager, da han ikke er uvildig.

Whistleblowerkommuner
København
Frederiksberg
Gladsaxe

Ingen garanti for succes
Aase Høgsbro Lading mener ikke, at man både kan være borgerrådgiver og whistleblower på én og samme tid.

– Det er en dobbeltrolle, at man både er medarbejder og kollega, og så en, som skal spionere.

I værste fald mener hun, at der ikke er tillid til personen, hverken fra kollegaer eller de, der skal ‘sladre’. Kritikken er ifølge Carsten Wickmann, byrådsmedlem for Konservative, ikke uden grund.

– Jeg er faktisk lidt i tvivl om, om vi gør det rigtigt. Men nu har vi valgt at gøre det på den her måde. Det må komme an på en prøve. Det er nok lidt uhensigtsmæssigt, men lad os nu se. Så må vi tage stilling til det, når det bliver evalueret, siger han

Evalueringen af whistleblowerfunktionen vil finde sted et halvt til et helt år efter, at den er trådt i kraft.