Foto: Netavisen
Dunk. Dunk-dunk-dunk. Bassen fra de store anlæg oppe på scenen mærkes ligeså meget i maven som i trommehinderne. Luften er tyk af musik og røg fra cigaretterne mellem kolde fingre. Himlen er som malet med penselstrøg af 40 grå nuancer, men folk har farve i kinderne. Tænder blottes bag smil på ansigter i alle nuancer. Vinteren har fundet vej til Vesterbro for en dag, selvom det er marts måned, men ansigtsudtrykkene på demonstrationens deltagere skaber kontrast til vejret.
Et politisk modsvar
Det er den 21. marts og dagen for antiracisme-demonstrationen ”Flygtninge og muslimer er velkomne”. Arrangementet startede kl. 13.00 på Vesterbro Torv. Det er personer fra flere organisationer, der står bag demonstrationen. Én af dem er Christine Bergen fra den politiske organisation Racismefri By, som forklarer, at det er vigtigt, at man afholder demonstrationen netop nu.
Læs også: »Hvis du siger ordet ’Danmark’, skærer vi din tunge ud«
– Vi mener, at racismen det sidste stykke tid er steget til vanvittige højder. Vi kan se, at vi står over for en valgkamp nu, hvor racisme kommer til at spille en fremtrædende rolle. Både partier fra højre- og vestrefløjen har kørt med på løgnen om, at det er asylansøgere, der er byrden for vores velfærdsstat, og at muslimer er en trussel for vores samfund. De vil hellere skabe syndebukke end at tale om deres egne nedskæringer. Derfor mener vi, at der er brug for at bygge et modsvar mod den racisme, der bliver stærkere hele tiden, fortæller hun.
Fællesskab, tolerance og antiracisme
Ti mennesker bliver til tyve, som bliver til to hundrede. Der ville være sort af mennesker, hvis det ikke var for flag, bannere og regnponchoer i alle regnbuens farver. Budskaber som ”REFUGEES WELCOME” og ”LOVE IS MY RELIGION” er skrevet med sort sprittusch i blokbogstaver hen over ponchoerne. Politibetjente i gule neonveste bidrager til farvepaletten. Én af betjentene har klistret pink gaffatape med ordet ”KÆRLIGHED” fast til sin vest ved siden af badges med glade smileyer og antiracistiske symboler. Stemmer og bas fletter sig ind i hinanden og smyger sig ud i krogene af Københavns gader. Solidaritetens adrenalin pumper bag dynejakker på kroppe i alle aldre, for i dag er der kun én ting på dagsordenen:
Læs også: 1.200 til demonstration mod racisme
– Fællesskab, tolerance og antiracisme. Store, flotte ord, men det er vel det, vi er her for, siger en deltager ved demonstrationen Anne Sophie Laursen, som til daglig er studerende på Metropol.
Hos Racismefri By oplever de, at etniske og religiøse minoriteter i Danmark føler sig mere udsatte end tidligere. På arrangementets Facebookside skriver arrangørerne, at en del af baggrunden for demonstrationen er, at blandt andet flere muslimer har oplevet at blive overfaldet eller råbt efter på gaden som følge af den øgede racisme, som organisationerne bag arrangementet mærker, og at episoder som dem styrker højreekstremistiske gruppers selvtillid.
En stemme for alle
Én af deltagerne ved demonstrationen er Irfan Sahibzada, som til daglig er corporate business controller hos Egmont. Han er født og opvokset i Danmark og har, udover at være dansker, pakistanske rødder. Sahibzada har oplevet racistiske kommentarer på egen krop, men det er ikke derfor, han er kommet i dag.
– Man oplever lidt hér og dér hele tiden, men man ryster det af sig. Et eller andet sted skal man også passe på med hele tiden putte alle hverdagens smådiskussioner ned i dén pose, for sådan er det heller ikke. Det jeg oplever er den intellektuelle racisme, som findes i den måde, pressen og politikerne formulerer sig, og der er simpelthen ikke en stemme for alle. Etniske minoriteter, og særligt muslimer, har ikke nogen stemme i det politiske eller i pressen. Der er selvfølgelig flere i dag end tidligere, men hvis du ser på de sidste 20 år, så bliver det kvalt i Inger og Pia. Det, der støder mig allermest, er den dér generaliserende tendens. De fleste er jo ikke sådan. De fleste er ligesom jeg – arbejder hårdt for deres familie og for at skabe en god tilværelse. Alligevel bliver man sat i bås, og jeg er stærkt stødt over, at det kan blive ved med at være det gældende i et informationssamfund som Danmark.
Læs også: Racismefri By: Vi må være mere offensive
Christine Bergen har et helt klart ønske med demonstrationen.
– Vi håber på, at demonstrationen kan være med til at bringe flere forskellige miljøer sammen og bringe flere mennesker sammen, som er imod racisme. Vise, at det faktisk er muligt at lave et kollektivt modsvar, så man ikke står alene. Vi håber, at det kan styrke en bevidsthed og nogle netværk, som kan gøre, at vi står stærkere næste gang.