Energitårnet i Roskilde er kronen på det store kraftværk, der drives af energifirmaet Kara/Noveren. Siden åbningen af kraftvarmeværket har der været stor interesse for projektet, og hvad der gemmer sig bag det arkitekttegnede ydre:
– Vi havde faktisk godt en forventning om, at der ville være stor interesse for vores åbne rundvisninger. Til åbenthus-arrangementet da vi åbnede, stod folk i kø i mange timer for at komme ind på rundvisning, fortæller Gitte Olsen, rundviser og kommunikationsmedarbejder hos Kara/Noveren.
Energitårnet er et meget markant byggeri, der i høj grad deler vandene.
Mette Holmgren, Vicedirektør i VisitRoskilde.
Energitårnet kan producere energi til 65.000 hustande og varme til 40.000. Det svare til en afbrændning af 125.000 tons kul om året, eller hvad 25-30 landvindmøller ville kunne producere.
Kilde: KaraNoveren.dk
Og med rundvisninger hver uge og ca. 300 gæster til rundvisning om måneden, så får Gitte Olsen og hendes kolleger nok at se til i det kommende stykke tid.
På rundvisningen ser man hele processen, lige fra hvor affaldet kommer ind i forbrændingen, til rensningen af den røg, som til sidst strømmer ud gennem skorstenen i det store tårn. Netop det enorme, jernbelagte skorstenstårn og det forunderlige lysshow, der om natten udspiller sig på kraftværkets facade, står bag en stor del af interessen:
– Folk bider mærke i det spektakulære udseende, og mange ved ikke hvad det er der foregår herinde. Så det er både en undren, der vækker interesse, men det er også arkitekturen, der er skyld i en stor del af opmærksomheden siger Gitte Olsen.
Læs også: Danmark er blandt de bedste når det gælder om at spare på energien
Energitårnet deler vandene
Mette Holmgren, vicedirektør hos VisitRoskilde, som har arrangeret de åbne rundvisninger i samarbejde med Kara/Noveren, er enig i, at det i særdeleshed også er Energitårnets ydre, der står bag en stor del af interessen.
Men Mette Holmgren fremhæver også en anden del af Energitårnets virkning på Roskilde by:
– Energitårnet er et meget markant byggeri, der i høj grad deler vandene. Nogen elsker det, nogen hader det og nogen har et lidt tvedelt forhold til det, men jeg tror generelt bare at der er en stor nysgerrighed for at komme tæt på og blive lidt klogere på, hvad det egentligt er for et varetegn som byen har fået.
Læs også: Arkitekt: Valby mister sit varetegn
En del af interessen kan også skyldes, at det er et varetegn som mange kaster et blik i retning af, men som folk normalt ikke har mulighed for at få adgang til:
– Det hænger nok også sammen med, at Energitårnet til dagligt ikke sådan er åbent for offentligheden, så det her med ekslusivt at komme lidt ind bag facaden, et sted man normalt ikke har mulighed for at komme ind, det trækker lidt i folk, fortæller Mette Holmgren.
Energitårnet som turistattraktion
Faktisk så har Energitårnet, med dets 98 meter høje skorsten, arkitektdesignede ydre og opsigtsvækkende lysshow om natten, også formået at få en plads i Visit Roskildes årlige turistmagasin, side om side med Roskilde Domkirke, de to giganter som ellers kæmper om hver deres plads i skylinen:
– Vi har faktisk valgt at have en featureartikel om netop Energitårnet i vores turistmagasin 2015, for i udlandet går tårnet faktisk verden rundt, og Roskilde bliver tilkendt et stort mod for at lade den her bygning blive en del af Roskildes bybillede og varetegn, og derfor har vi valgt at tage det med i det nye turistmagasin, siger Mette Holmgren.