Kvinderne er for længst kommet på arbejdsmarkedet, og har tilmed overhalet mændene på uddannelsesniveau. Alligevel bliver kvinder stadig ikke betalt det samme i løn som mænd. Seks store fagforeninger ønsker at sætte fokus på løngabet mellem mænd og kvinder i Danmark med kampagnen “Kvindernes sidste arbejdsdag”. Kampagnens budskab til kvinderne er klart: Jo mindre du tjener, jo mindre skal du arbejde. Derfor er den 16. november – i teorien – kvindernes sidste arbejdsdag.
I 2019 lå den gennemsnitlige timelønsforskel mellem mænd og kvinder på 14,4 procent, viser tal fra Danmarks Statistik.
Lønforskellen betyder, at når en mand tjener 100 kroner, tjener en kvinde kun 85 kroner og 60 øre.
– Det går ud på, at man trækker de 14,4 procent fra hele arbejdsåret. Så er det den 16. november, at kvinder skal stoppe med at arbejde, forklarer Martin Rasmussen, næstformand i HK Danmark, der blandt andre står bag kampagnen om ligeløn.
Mænd og kvinder på arbejdsmarkedet
- Mænd har generelt højere beskæftigelses- og erhvervsfrekvens end kvinder. For efterkommere fra ikke-vestlige lande har kvinder dog højere beskæftigelses- og erhvervsfrekvens end mænd.
- Kvinder har generelt et højere uddannelsesniveau end mænd. Hidtil har der været flest mænd med lange videregående uddannelser, men det ændrede sig i 2019, hvor kvinderne overhalede mændene.
- Mænd har lavere ledighed end kvinder og kommer hurtigere tilbage i job.
- Den standardberegnede timefortjeneste var 15 pct. lavere for kvinder (241,5 kr.) end for mænd (276,9 kr.) i 2018.
Kilde: Beskæftigelsesministeriet
Lønforskellen mellem kønnene er et problem, som Martin Rasmussen håber, der vil komme mere fokus på med kampagnen “Kvindernes sidste arbejdsdag”.
– Vi håber, at især kvinderne vil blive gjort opmærksom på, at der stadig er en lønforskel, og dermed vil bede om en lønforhandling med deres arbejdsgiver, siger Martin Rasmussen.
Udover HK står også 3F, DJØF, Dansk Magisterforening, Socialpædagogerne og Teknisk Landsforbund bag kampagnen.
Læs også: Forsker: Børn og husarbejde skaber uligeløn
En kompleks sag
Ifølge Martin Rasmussen skyldes årsagerne til lønforskellen den ulige barselsfordeling og det faktum, at der stadig er bestemte job, som særligt mænd og kvinder vælger.
– Kulturforskelle, mænds lederstillinger og barselsfordelingen er de primære årsager, forklarer han.
Astrid Elkjær Sørensen, ph.d. i historie og arbejdsmarkedsforsker ved Aarhus Universitet, er enig i de generelle årsager til løngabet, men kalder det en kompleks sag.
Ifølge Astrid Elkjær Sørensen er der dog særligt én årsag til lønforskellen i Danmark:
Den største enkeltårsag til løngabet mellem mænd og kvinder, er det kønsopdelte arbejdsmarked.
Astrid Elkjær Sørensen, ph.d. i historie og arbejdsmarkedsforsker
– Den største enkeltårsag til løngabet mellem mænd og kvinder, er det kønsopdelte arbejdsmarked. Fag med mange kvinder og kønsblandede fag får mindre i løn end fag, hvor der er flest mænd, siger Astrid Elkjær Sørensen.
Læs også: Kvindelig jobsøgende: Barsel er ikke gavnligt, hvis man vil have en karriere
Åbenhed skaber mere lighed
Kampagnen sætter især fokus på åbenhed omkring lønniveauet på arbejdspladserne.
Fagforeningerne bag kampagnen opfordrer til at tale om løn med ens kollegaer, arbejdsgivere og medarbejdere.
Tal viser, at timelønnen i den private sektor generelt er højere end i den offentlige sektor. Lønforskellen mellem mænd og kvinder er til gengæld også større i det private. Arbejdsmarkedsforsker Astrid Elkjær Sørensen mener derfor ikke, at de samme løsninger på lønforskellen gælder for alle kvinder.
– Hvis man taler om det private arbejdsmarked, vil løngennemsigtighed være et stort skridt frem. Men det er noget andet, hvis man taler om sygeplejerskernes løn. Kvinder er jo ikke bare kvinder. Det afhænger meget af, om det er i den offentlige eller private sektor. Det ene er ikke mere vigtigt end det andet, siger Astrid Elkjær Sørensen.
Man skal tvinge firmaerne til at lave en lønstatistik, der klart viser, hvad lønforskellen er mellem mænd og kvinder
Martin Rasmussen, næstformand i HK Danmark
Udover åbenhed om løn, peger Martin Rasmussen, næstformand i HK Danmark, på politiske løsninger.
– Man har brug for en meget bedre lønstatistik, end man har i dag. Man skal tvinge firmaerne til at lave en lønstatistik, der klart viser, hvad lønforskellen er mellem mænd og kvinder, siger Martin Rasmussen.
Se også: Overblik: Kampen for ligeløn gennem et halvt århundrede
Sådan gjorde vi: Skribenten lagde mærke kampagnen “Kvindernes sidste arbejdsdag” på flere sociale medier, hvilket vækkede interessen for at undersøge emnet nærmere. Alle interviews er foretaget over telefonen.