En fiske, okse- eller vegetarburger. Hvad forventer man, når man hører ordet burger?
Der stod nemlig burger på menuen, da Miljørådet i Furesø Kommune inviterede til gratis aftensmads under det åbne borgermøde d. 10. april med temaet ”Vores mad og klimaet – nu og i fremtiden”.
Miljørådet er et politisk uafhængigt udvalg, der blandt andet holder arrangementer, hvor borgerne kan diskutere og blive klogere på klima- og miljø.
– Den mad, der er blevet serveret, er plantemad. Og det smager jo rent faktisk også godt, siger Miljørådets formand Charlotte Søllner Hernø i velkomsttalen til de fremmødte borgere, som i kor anerkender formandens ord.
Og i køen til buffeten komplimenterede borgerne hinandens tallerkner.
Den plantebaserede mad på tallerknerne satte scenen for aftens to oplæg, som handlede om danskernes madforbrug og madens klimaaftryk.
Vi forventer noget bestemt ved bestemte ord. Men når indholdet ikke er konkretiseret, er det måske ens egen manglende fantasi, der gør, at man kun tænker, det kan være den klassiske burger
Charlotte Søllner Hernø, Miljørådets formand
Ét tema under dagens borgermøde var priserne på madvarer. Michael Minter, programchef for CONCITO’s program om fødevarer og forbrug satte fokus på dette. CONCITO er en grøn tænketank, som formidler klimaløsninger.
Priserne er nemlig i stor grad med til at bestemme, hvad der havner i indkøbskurven, lød budskabet.
– Prisen på en pose spinat er 15 kroner, mens flæskesteg fås til 14,95 kroner, lød en af Michael Minters pointer.
Også landbrugets interesseorganisation Landbrug & Fødevarer var på programmet. Nina Preus, forbrugersociolog i organisationen, fortalte om, hvad danskerne prioriterer, når det gælder madlavning.
Tilberedningstiden må helst ligge under 30 minutter, smagen skal være god, og kød skal ofte indgå i menuen, forklarede hun.
– Ud fra den repræsentative undersøgelse fortaget i 2023, var det 53 procent af danskerne, som spiste kød 6 eller 7 dage ugentligt, fortalte Nina Preus fra Landbrug og Fødevarer med et slideshow af tal i baggrunden.
Fødevarer har forskellige klimaaftryk
Klimaaftryk måles som mængden af CO2 og andre drivhusgasser, der udledes.
Du kan sænke klimaaftrykket i hvert måltid med forskellige procenter:
– 85-90 % ved at ersatte alt kød med linser og planteolie
– 60-75 % ved at udskifte oksekød med halvt laks, kylling- eller grisekød og halvt grøntsager samt en smule planteolie
– 50-70 % ved at erstatte alt oksekød med fx laks, kylling- eller grisekød
– 40 % ved at halvere mængden af oksekød i forskellige retter og erstatte med flere grøntsager
Kilde: Fødevarestyrelsen
Hvad forventer man i en burger?
Kirsten Lander er tidligere daginstitutionsleder og har deltaget til de sidste tre af Miljørådets åbne borgermøder. I år er sønnen Rasmus Lander med. På grund af et klimabevidst valg om at spise mindre kød eller undgå det helt, glædede de sig derfor begge, da de så, at den klassiske burger var udskiftet med vegetarburgeren.
Det stod nemlig i modsætning til borgermødet for to år siden, hvor bøfferne var af oksekød, husker Kirsten Lander tilbage på.
– Selvfølgelig tænker jeg på kød, når jeg hører ordet ‘burger‘, men modsat kan man håbe, at nogle bliver inspireret til at prøve andet mad, fortæller Kirsten Lander, mens sønnen nikker.
Netop målet om at inspirere folk var formanden Charlotte Søllner Hernøs ønske med at servere vegetarburgere til borgermødet.
Læs også: Borgere leverer klimaløsninger i Furesø
En »aha-oplevelse«
Inden mødet fortæller Charlotte Søllner Hernø, at ordet burger bevidst er brugt som ”lokkemad” til alle dem, som måske kunne være mere skeptiske.
– Vi forventer noget bestemt ved bestemte ord. Men når indholdet ikke er konkretiseret, er det måske ens egen manglende fantasi, der gør, at man kun tænker, det kan være den klassiske burger. Det kan bruges som en aha-oplevelse til skeptikerne, fortæller Charlotte Søllner Hernø.
Skeptikerne brød dog ikke igennem på mødet, da der efter oplæggene var tid til spørgsmål og debat. I stedet kom der snak om reklamernes magt over forbrugernes adfærd og politikernes handling på klimaområdet – og manglen på samme.
Miljørådet får et årligt beløb fra Furesø Kommune, blandt andet honorarer til oplægsholdere. Det fremgår af rådets vedtægter.
Sådan gjorde vi: Journalisten så invitationen på kommunens hjemmeside, dagen inden borgermødet, og ringede til Miljørådets formand. Journalisten tog til borgermødet 10. april og interviewede forskellige fremmødte borgere.