Foto: Coop Crew
Op til 3.700 udsatte unge i 25 af landets kommuner vil de næste seks år deltage i et træningsforløb i supermarkedskæden Fakta. Forløbet skal mindske risikoen for, at de bliver kriminelle eller på anden vis kommer ud på kanten af samfundet. Træningen skal give dem kompetencer og viden, der vil kunne hjælpe dem til at få et fritidsjob bagefter. Tanken bag projektet er, at et fritidsjob vil ruste dem til arbejdsmarkedet og give dem en større tilknytning til uddannelsessystemet.
De unge bliver ifølge Ungdomsskoleforeningens projektkoordinator Cecilie Lehn Rasmussen ikke kun trænet i bestemte arbejdsopgaver, men også i at begå sig på en arbejdsplads.
– De unge får praktisk erfaring med, hvad det vil sige at arbejde i et supermarked. Det er helt grundlæggende træning i service, træning i at sætte varer på plads, træning i at sidde i kassen, og hvordan man eksempelvis gør i frugt-og-grønt-afdelingen. Men det er også træning i, hvordan man opfører sig, eksempelvis at det har konsekvenser, hvis man ikke kommer til tiden, fortæller Cecilie Lehn Rasmussen.
Læs også: Jobkørekort skal skaffe fritidsjob til unge som Sohail
Projektet kaldet ”Coop Crew – når fritid bli’r til fremtid” er resultatet af et samarbejde mellem Ungdomsskoleforeningen og Fakta, der har fået en bevilling på 27,6 millioner kroner af Den A. P. Møllerske Støttefond. Dette efterår er projektet startet i 11 af de i alt 25 kommuner.
Et af de steder, der er startet, er Pilehaveskolen i Vallensbæk. Her deltager 16-årige Cecilie Stub Riedel, der går i 10.x. Selvom de unge kun er halvvejs i forløbet, oplever Cecilie Stub Riedel allerede, at hun har fået ændret sin opfattelse af folk, der arbejder i et supermarked.
– De fordomme vi har haft om, at medarbejderne i supermarkedet lidt er nogle slackere, der ikke rigtig går op i noget og kun har sådan et job for at tjene penge, er blevet afkræftet. Mange af dem går rigtig meget op i deres job, siger Cecilie Stub Riedel.
En anden af de unge, der går i samme klasse som Cecilie Stub Riedel og også deltager i samme træningsforløb, er 16-årige Isabella Barreta Olufsen. Hun har på samme måde fået afkræftet nogle fordomme omkring dem, der arbejder i supermarkeder.
– Vi vidste begge godt, hvordan det er at have et arbejde, men jeg har lært, at det er hårdere, end jeg lige troede at arbejde i et supermarked, og man skal lægge en del energi i det. Jeg troede, at man enten sidder i kassen eller går rundt og sætter varer på plads. Så det er fedt at lære, at det også handler om at holde orden, og at det tager længere tid, end man lige forventer, men at man skal gøre tingene ordentligt, siger Isabella Barreta Olufsen.
En langsigtet forskel
Træningsforløbet strækker sig over seks uger, hvor 16 unge undervises sammen i en lokal Fakta fire timer om ugen. Ungdomsskoleforeningen har udarbejdet undervisningsmaterialet, mens to butikschefer i den lokale Fakta står for undervisningen. Der er også en medarbejder fra ungdomsskolen med til undervisningen for at støtte de unge.
De udsatte unge kan stå i vidt forskellige situationer men fælles for dem er, at de har nogle udfordringer i hverdagen og derfor har brug for en hjælpende hånd til at få et fritidsjob, da de ikke selv ville kunne søge.
– Der er eksempelvis en, der har været med i forløbet i Helsingør, som har et fysisk handicap, der gør, at han har svært ved at binde sine sko, men han har intet problem med for eksempel at sætte varer på plads. Han har forsøgt selv at søge job, men han er blevet afvist på grund af dette handicap. I træningsforløbet får han mulighed for at vise, at det ikke nødvendigvis er noget, der skal begrænse ham i at have et fritidsjob, siger Cecilie Lehn Rasmussen.
Cecilie Lehn Rasmussen fortæller, at baggrunden for projektet er, at forskning viser, at det at have et fritidsjob kan have stor positiv indflydelse på mange aspekter af de unges liv. Der ses blandt andet en sammenhæng imellem unges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet og deres risiko for at komme på kant med samfundet.
Mange får job, andre får vejledning
Eftersom at projektet netop er igangsat, er der endnu ingen konkrete tal på, hvor mange der indtil videre er kommet i arbejde efter træningsforløbet. Men ambitionen er, at mindst halvdelen af alle de unge efterfølgende finder et fritidsjob i Fakta eller et andet sted. Cecilie Lehn Rasmussen har en oplevelse af, at dette mål er realistisk, da tilbagemeldingerne fra Fakta indtil videre har været meget positive.
– Vi i projektteamet har været ude og besøge to af stederne, der er startet på træningsforløbet, og der kunne vi høre, at de lokale Fakta-butikker er meget positive overfor at tilbyde flere af de unge et job efter træningsforløbet, fortæller Cecilie Lehn Rasmussen.
Læs også: Fem ting du skal vide, når dit barn starter i et fritidsjob
Det vil dog ikke være alle, der får tilbudt et job efterfølgende. Cecilie Lehn Rasmussen slår dog fast, at disse unge ikke kommer til at stå alene, når de kommer ud på den anden side af forløbet, da der er lavet en plan, som skal sikre, at der bliver fulgt op på alle de unge.
– I ungdomsskolen bliver der fulgt op på de unge efter to måneder og efter seks måneder. Der oprettes et hold, der kan følge dem efterfølgende og bistå med ansøgninger, tage med til en jobsamtale eller snakke med dem om, hvad man gør til jobsamtale, og hvad man kan blive spurgt om. Sådan så der er basis for, at langt de fleste kan søge og få et fritidsjob, hvis ikke de får det tilbudt lige efter træningsforløbet, siger Cecilie Lehn Rasmussen.
Se, hvilke kommuner der er med i Coop Crew, og hvornår de starter på træningsforløbet, i nedenstående
Sådan gjorde vi: Journalisten fik viden om projektet fra en kollega og valgte derefter at tage kontakt til projektkoordinatoren, som journalisten interviewede telefonisk. Igennem projektkoordinatoren fik journalisten kontakt til en lærer på Vallensbæk Ungdomsskole, som satte journalisten i kontakt med eleven, der også blev interviewet telefonisk.