Flere studerende trækker i præstekraven

– Jeg vil gerne være landsognspræst.

Sådan lyder det fra 21-årige Christian Wendelboe, der læser teologi på 3. semester på Århus Universitet.

Og han er langt fra alene. Det er populært som aldrig før at læse teologi. På bachelorstudiet i teologi på Københavns Universitet er der sket en markant stigning i antallet af ansøgninger til teologistudiet i løbet af de sidste par år.

Fra 95 ansøgninger i 2008 og 160 ansøgninger i 2010 til 215 ansøgninger i 2015 er antallet af ansøgninger til bacheloruddannelsen i teologi mere end fordoblet i løbet af de seneste syv år. En udvikling, der ellers taler imod støt faldende medlemmer af den danske folkekirke.

For Christian Wendelboe handler valget af teolologistudiet om at være med til at gøre en forskel for andre mennesker.

– Jeg vil gerne være præst, fordi jeg er troende. Jeg synes, det er et vildt interessant job, fordi man kan gøre en forskel for mennesker. Det er ikke fordi, jeg har set lyset. Det ligger bare naturligt til mig at ville være præst, fortæller han.

LÆS OGSÅ: Den katolske kirke: Nej tak til kvindelige præster

Christian Wendelboe vil gerne være med til at nytænke og videreudvikle den danske folkekirke. Han vil gerne bruge kreative elementer i sit arbejde.

– Jeg spiller meget teater og musik selv. Det kunne være sjovt at få skuespillere ind i kirken. Eller at få musikerne til fortolke salmerne, siger han.

Christian Wendelboe oplever, at kirken allerede er ved at ændre sig. Han peger på konceptet ‘minikonfirmander’, hvor børn bliver introduceret til kirke og kristendom gennem historier, musik og kreative elementer som drama, dukketeater og tegning.

– Jeg vil gøre meget for at nytænke, hvordan man kan gøre i kirken. Tiltag som spaghetti-gudstjenester og ‘minikonformander’ er allerede blevet meget populære. Jeg vil gerne lave nogle nye ting, der kan få folk til at gå i kirke, siger han.

»Det er det dybere, det handler om«
Pernille Østrem, der er sognepræst i Stefanskirken på Nørrebro mener, at studerende oplever et stigende behov for at kigge dybere ind i sig selv.

– Det er det dybere, det handler om. Det, at teologi er et gammelt studie, virker tiltrækkende for de studerende, fordi studiet handler om klassisk dannelse, siger hun.

Der sker rigtig mange ting i folkekirken. Tag bare og besøg fem forskellige natkirker. Så vil du se fem forskellige slags kristendom praktiseret
Hans Raun Iversen, Lektor i Teologi, Københavns Universitet

Pernille Østrem peger på, at flere studerende søger ind på teologi, fordi de søger efter vejen til et dybere liv.

– Det er vejen til et dybere liv. Det tror jeg, at der er mange unge mennesker, som godt kan forstå i dag og har fået øjnene op for, siger hun.

Hun oplever, at mange unge opsøger hende for at få vejledning. De unge vil gerne have samtaler om sjælesorg og sparring i forhold til deres spirituelle udvikling. De prøver finde svar på, hvad meningen med livet er, og hvilken rolle Gud skal spille i deres liv. Det kan være en del af grunden til, de søger ind på teologistudiet, mener hun.

– Min oplevelse er, at de unge meget hurtigt tænker: ’hvad fanden er meningen med det hele?’, og så går de til mig – eller søger ind på teologistudiet, siger hun.

Kirken er blevet et åbent hus 
Hans Raun Iversen, der er lektor i teologi på Københavns Universitet mener, at uddannelsen er blevet mere populær, fordi kristendommen er blevet åbnet op for fortolkninger.

Han forklarer, at muligheden for forskellige fortolkninger af kristendommen adskiller sig fra den mere klassiske opfattelse af præst og kirke, som kunne ses i 70’erne og 80’erne.

– Der sker rigtigt mange ting i folkekirken. Tag bare og besøg fem forskellige natkirker. Så vil du se fem forskellige slags kristendom praktiseret. Men alligevel med en teologisk og kristen substans i det, siger Hans Raun Iversen.

LÆS OGSÅ: »Fællesskabet gør vores kirke stærk«

Han mener, at kirken har været nødt til at nytænke sig selv. Det er netop muligheden for at eksperimentere, der gør det attraktivt at uddanne sig til teolog i dag. Det lægger de nye studerende mærke til, mener han.

– Tidligere var det mere stereotypt med en gudstjeneste og en prædiken. I dag er der en kolossal kreativitet. Det opdager de unge mennesker, fordi kirken er blevet et åbent hus. Der findes for eksempel både filosofiske saloner og pilgrimsvandringer. Der er ingen grænser for, hvad der kan ske, forklarer Hans Raun Iversen.

Tempelriddere og hekseafbrændinger
For teologistuderende Christian Wendelboe kom beslutningen om at vælge uddannelsen, da da han læste de første tre linjer om teologi på universitetets hjemmeside.

– Der stod, at hvis jeg var interesseret i historie og kristendom og syntes, at tempelriddere og hekseafbrændinger var spændende, så var teologi det rigtige studie. Der gik det op for mig, at det var det, jeg skulle, siger han.

Han glæder sig til at være med til at påvirke folkekirken i fremtiden og oplever, at folkekirken er klar til nytænkning.

– Der er selvfølgelig også nogle, der vil stå fast i de gamle traditioner og ikke lave noget om. Men jeg tror, at størstedelen gerne vil gøre noget nyt, siger Christian Wendelboe.

  folkekirken, Kirke, kristendom, præst, teologi