»Folk får stadig at vide, at de er nogle idioter«

En af havnearbejderne bliver kaldt "kussen". »Jeg ved ikke om der var skægget eller en særlig interesse for piger, der gav ham navnet«, griner Søren Nygaard. Foto: Freja Sofie Madsen
En af havnearbejderne bliver kaldt “kussen”. »Jeg ved ikke, om det var skægget eller en særlig interesse for piger, der gav ham navnet«, griner Henrik Madsen.
Foto: Freja Sofie Madsen

– Her sidder gravballeholdet, siger Henrik Madsen kækt, da vi går hen til tre mænd i 50-års alderen.

De tre havnearbejdere sidder i deres neongule arbejdsjakker og drikker kaffe ved et bord i kantinen. Tonen er ikke så hård, som den var for 33 år siden, da Henrik Madsen startede som havnearbejder. Tidligere var jargonen ofte grov og vulgær, men i dag er det mest drillerier. Hans kollega Lars Bjørnebo Jensen nikker,

– For 20 år siden blev jeg truet med røvfuld, hvis jeg gjorde noget forkert. Det bliver jeg ikke mere.

Søren Nygaard, der har arbejdet som havnearbejder i 37 år, er enig i, at sproget ikke er så groft, som det var engang. Men tonen er stadig rå,

– Folk får stadig at vide, at de er nogle idioter. Også selv om de ikke er idioter, siger han med et smil.

Navisen.dk tog fredag formiddag til Nordhavn for at undersøge, om klichéen om havnearbejderes grove sprog holder stik.

Forbud mod druk har udryddet de groveste gloser

En del af forklaringen på, at havnearbejdernes sprog har forandret sig, er, ifølge 62-årige Søren Nygaard, at det er blevet forbudt at drikke alkohol på i arbejdstiden.

– Folk bliver grovere, når de drikker, siger Søren Nygaard.

For 20 år siden blev jeg truet med røvfuld, hvis jeg gjorde noget forkert.
Havnearbejder, Lars Bjørnebo Jensen

Da han startede med at arbejde som havnearbejder, stod der altid en Gammel Dansk ved morgenmødet, og folk drak i pauserne mellem det hårde arbejde. Tidligere gik meget af arbejdet ud på at løfte tungt gods. I dag foregår det meste med kraner og andet udstyr.

– Det fysisk hårde arbejde var en af grundende til, at folk drak så meget. De drak for at holde sig i gang, siger Søren Nygaard.

– I hvert fald halvdelen af havnearbejderne drak, så de ville have fået taget kørekortet på vej hjem, hvis det havde foregået i dag, tilføjer Kim Stolt, der har arbejdet som havnearbejder i 19 år.

Læs også: Groft sprog er et problem på de danske skoler

»Nogle har overhørt jargonen på havnen, og sådan er talemåden opstået«

Arbejdet som havnearbejder bliver af mange forbundet med et typisk arbejderjob. I starten var det ufaglærte, der besad jobbet, og havnearbejderne blev ansat som daglejere, og var dermed kun sikret arbejde fra dag til dag. Ole Lauridsen, der er sprogforsker og vært på Sproghjørnet på P4, mener, det er en af forklaringerne på, hvorfor talemåden »at snakke som en havnearbejder« er opstået.

Han tilføjer, at talemåden højst sandsynligt er skabt af det gode borgerskab, for at tage afstand til datidens arbejdere. 

De fire “gravballemænd” kan godt nikke genkendende til, at jobbet som havnearbejder ikke var særlig højt rangeret i datidens Danmark.

– Da jeg startede som havnearbejder for 37 år siden, var der en større lagdeling i befolkningen, og vi havnearbejdere var helt sikkert nogle af dem, der var nederst i hierarkiet, siger Søren Nygaard.

»Guldkorn i røven«

Siden de fire ”gravballemænd” første gang begyndte at arbejde på havnen er mange ting blevet ændret. Men ikke alt er forandret. Deres bramfrie jargon har de stadig.

Søren Nygaard fortæller om en episode, hvor en af deres kolleger skulle opereres for prostatakræft:

– Han fortalte, at han havde fået opereret guldkorn i røven. Det er noget med, at man får opereret guld i røven, som skulle gøre det nemmere at se kræften på røntgenbilleder, fortæller Søren Nygaard med et grin.

Selv om flere ting har ændret sig for havnearbejderne, og de kolde øl er skiftet ud med varm kaffe, så er der stadig bramfri tone på havnen.