Forældre er bekymrede: Er nødpasning en god nok erstatning for skoleindkøring?

Formålet med indkøringsforløbet for de kommende skolebørn er, at gøre skolestarten mere tryg. Foto: sonderborgdk

Til sommer starter de helt nye indskolingselever i 0. klasserne på de fem skoler i Ishøj Kommune. På grund af de nye nedlukningstiltag forårsaget af coronavirus tilbyder skolerne nu kun såkaldt nødundervisning i stedet for det normale indkøringsforløb, der laves af SFO’erne, og som skal hjælpe børnene i overgangen fra børnehave til skole. De fleste skoleelever er hjemsendt, og kommunen fraråder at børnene kommer fysisk i skole. Problemet for mange forældre er dog, at de ikke ved, om de er kvalificerede til nødpasning, når deres barn ikke engang er startet i skole endnu. Samtidig fylder bekymringer om risikoen for smitte også, siger Maria Ruepert, der har en 6-årig dreng, som starter i 0. klasse efter sommerferien.

– Det er virkelig et paradoks, for på den ene side vil jeg selvfølgelig have, at min søn får en god start, og at han bliver tryg ved overgangen fra børnehave til skolen. Men når vi nu bliver opfordret til ikke at gå i skole på grund af smittetallet, der bliver større, så føler jeg pludselig ikke, at min situation er presset nok til, at jeg kan tillade mig at sende ham af sted til nødpasning. Derudover risikerer man jo også, at ens barn bliver smittet, siger Maria Ruepert.

Skoler laver selv reglerne

Der er i alt 5 skoler i Ishøj Kommune

    • Ishøj Skole med 275 elever
    • Vibeholmskolen med 500 elever
    • Gildbroskolen med 490 elever
    • Strandgårdskolen med 457 elever
    • Vejlebroskolen med 431 elever

Kilde: Ishøj Kommune

På Strandgårdskolen er der i øjeblikket ni børn fra den kommende 0. klasse i nødpasning, siger skoleleder Jan Mindegaard. Han siger også, at der ikke er fastlagt nogle specifikke regler for, hvornår familier er berettiget til at sende deres børn i nødpasning.

– Hvis forældrene siger, at de har et behov for at sende deres børn af sted, så går vi ikke ind og spørger, om de har et arbejde. Der kan være mange grunde til, at børnene og familierne har behov for nødpasning på skolen. Det gælder for eksempel for nogle af vores børn, at de er sprogligt udfordrede og det er derfor vigtigt for dem, at de kommer i skole.

Læs også: 20 skole-robotter er på vej som hjælp til corona-udsatte børn

Formanden for Børne- og Undervisningsudvalget i Ishøj Kommune, Jeanette Merlin, siger, at det er forskelligt, hvordan skolerne vælger at håndtere de yngste skoleelever i denne periode.

– Jeg ved godt, at det er svært for eleverne. Det er forskelligt ude på skolerne, hvordan man gør det. Vi har ikke sat specielle rammer for, at alle skal gøre det på samme måde. Det er skolerne, der skal guide forældrene til at forstå, hvad nødpasning betyder.

Skolerne anbefaler nødpasning 

– Jeg har ikke være ude og anbefale nødpasning, fordi lige nu tænker vi, at vi lukker så markant ned her i Ishøj Kommune. Men hvis vi fortsætter, hvilket alt tyder på, så vil vi i næste uge begynde at kalde de her børn ind. Jeg kalder også de nuværende 0. klasser ind, som er dårligst sprogligt stillet, siger Jan Mindegaard.

For at komme i nødpasning på Strandgårdskolen skal børnene blot være tilmeldt SFO. Herefter skal forældrene skrive en besked til skolelederen om, at de har behov for nødpasning.

Sådan gjorde vi: Jeg stødte på et Facebook-opslag, hvor en gruppe forældre spurgte hinanden til råds om, hvorvidt de skulle vælge at sende deres kommende 0. klasser i nødpasning på forskellige skoler i Ishøj. Jeg interviewede to kvinder og en mand over telefonen, der havde kommenteret opslaget. Derefter interviewede jeg både formanden for Børne- og Uddannelsesudvalget og skolelederen fra Strandgårdskolen over telefon.

Leave a Reply

Your email address will not be published.