Først hed det sukkersyge, så var der to typer diabetes…og nu er der faktiske hele fem slags diabetes.
En ny rapport fra diabetescentret på Lunds Universitet, viser, at der findes helt op til fem forskellige typer af diabetes. Det kan være med til at gøre behandlingen af diabetes patienter mere effektiv, det forudsætter, dog at patienterne bliver diagnosticeret korrekt.
Hos Diabetesforeningen er de godt klar over, at der findes mere end blot to typer af diabetes.
– I dag taler vi om diabetes i folkemunde, for blot 10 år siden blev det omtalt som sukkersyge. Vi har i dag fokus på type 1 og type 2-diabetes, selvom vi godt ved, at der er flere undergrupperinger, men der er også en kommunikativ udfordring i ikke at forvirre for meget, siger direktør for Diabetesforeningen, Henrik Nedergaard.
Diabetespatienter behandles i dag forskelligt, alt efter om de bliver diagnosticeret med type 1 eller type 2-diabetes. Bliver man diagnosticeret med type 1, er det nødvendigt med insulinbehandling.
De fem nye typer af diabetes:
Gruppe 1: Svarer til type 1-diabetes, der rammer tilsyneladende raske unge mennesker. En sygdom i immunforsvaret gør det umuligt for dem at producere insulin.
Gruppe 2: Lider af alvorlig mangel på insulin, rammer sunde og raske unge, men det er ikke en sygdom i immunforsvaret, der er skyld i deres diabetes.
Gruppe 3: Insulin resistente patienter, fælles for denne gruppe, er at patienterne generelt lider af overvægt, de producerer insulin, men deres krop vil ikke optage det.
Gruppe 4: Mild fedme-relateret diabetes, der hovedsageligt ses hos overvægtige patienter, der dog har et mere normalt stofskifte end dem i gruppe 3.
Gruppe 5: Mild alders-relateret diabetes, hos patienter, der har udviklet symptomerne senere livet end hos patienter i de andre grupper.
Kilde: http://www.thelancet.com/journals/landia/article/PIIS2213-8587(18)30051-2/abstract
Fejldiagnosticering kan i værste fald føre til dødsfald
Hvis diabetespatienter ikke får stillet den rigtige diagnose, kan det have alvorlige konsekvenser. Ulla Liebmann Andersen er en af de patienter, der har oplevet at få stillet den forkerte diagnose.
En aften i december 1999 ser Ulla Liebmann Andersen tv med sin mand. Hun undrer sig over, at billedet står uskarpt og spørger sin mand, om underteksterne ikke står dobbelt. Næste dag spørger Ulla Liebmann Andersens kollegaer, om ikke hun drikker enormt meget vand, og senere da hun kommer hjem, kan hun godt mærke, at noget ikke er, som det bør være.
– Jeg ringer til vagtlægen og får at vide, at jeg nok har fået blærebetændelse, men jeg nævner, at min far har diabetes, og at jeg ikke tror, at det er blærebetændelse, siger hun.
Hos vagtlægen, bliver den dengang 38-årige Ulla Liebmann Andersen henvist til skadestuen, hvor lægerne mener, på baggrund af hendes alder, at hun lider af type 2-diabetes, og at hun skal spise fornuftigt.
– Jeg fik tildelt metformin-piller og fik at vide, at jeg skulle fylde min tallerken halvt op med grøntsager, ellers måtte jeg selv stå for at finde information om min sygdom på biblioteket, siger hun og forklarer, at disse piller gives til type 2-diabetikere, men at hun havde type 1.
Syreforgiftning og hjertestop
Et halvt år efter Ulla Liebmann Andersens første møde med lægerne går det helt galt. Hun har fået det, man i fagsprog kalder en syreforgiftning, hendes krop har akut behov for insulin.
– Jeg har aldrig været så syg i mit liv, så jeg får ringet til vagtlægen, der bestiller en ambulance, siger hun.
I ambulancen får hun hjertestop to gange, inden hun kommer på hospitalet, hvor lægerne får stabiliseret hende.
– I al den tid, der gik fra, at jeg fik min diagnose til, at jeg fik syreforgiftningen, var der ingen, der målte mit insulinniveau, siger hun.
Læs også: Diabetikere skal fremover behandles hos egen læge
Ingen tal på hvor mange der er fejldiagnosticeret
Henrik Nedergaard er udmærket klar over, fejldiagnosticeringerne sker, men heldigvis ikke så ofte, siger han:
– Vi ved ikke præcist, hvor mange der fejldiagnosticeres, men bare det, at nogle enkeltpersoner kan risikere at dø af sin fejldiagnose, gør, at man skal være opmærksom på en problematik, som åbenlyst er der, siger han.
Strategien for at komme fejldiagnosticeringerne til livs, handler ifølge Henrik Nedergaard om at gøre op med fordommen om, at det udelukkende er unge, der får type 1-diabetes, mens det er de ældre, der får type 2-diabetes.
– Vi skal have fundet ud af, hvor stort problemet er. I dag er billedet mere mudret, for type 1-diabetikere bliver ældre, samtidig med at type 2-diabetikere bliver yngre, siger han.
Selvom fejldiagnosticeringen var et stort chok for Ulla Liebmann Andersen, så lever hun i dag et nogenlunde normalt liv med sin rigtige diagnose.
Sådan gjorde vi: Idéen stammer fra en artikel på BBC, der omhandler rapporten om de nye typer af diabetes. Diabetesforeningen påtalte, at det var vigtigt at stille de rigtige diagnoser, derfra kom ideen med casen om Ulla Liebmann Andersen, der fik en forkert diagnose.