Foto: Pixabay
Nyt forskningsprojekt rejser nu en hård kritik af den måde som aktiveringssystemet på landets asylcentre, er skruet sammen på. Det er især praktikforløbene i aktiveringsprogrammet, der er under luppen. Der bruges alt for lang tid på kontrol og for lidt tid på at finde meningsfyldte praktikpladser udenfor asylcentrene.
Det er forsker Katrine Syppli Kohl, der har undersøgt asylsystemet i sin ph.d-afhandling, som hun netop har forsvaret.
– Det er et administrativt tung system, hvor der er lagt vægt på pisk. Vægten ligger mindre på at skabe et indhold, som rent faktisk er kompetencebevarende og udviklende for asylansøgeren. Det er et negativt økonomisk insitament, der skal få asylansøgerne til at deltage i praktikken, siger Katrine Syppli Kohl.
Læs også: Flere syriske asylansøgere finder vej til Danmark
Røde Kors, der står for den daglige gang på landets asylcentre, er lydhør overfor Katrine Syppli Kohls kritik, men de mener ikke, at aktiveringssytemet er bygget op omkring et negativt økonomisk insitament.
– Der er tale om en mulighed for at optjene og ikke en straf for ikke at overholde den indgåede aftale. Der indgås en kontrakt mellem asylansøgeren og centeret om, hvilke aktiviteter asylansøgeren skal indgå i for at optjene tillægsydelser, forklarer Susan Hoffmann, presse- og kommunikationsmedarbejder for Røde Kors.
Aktiveringen skal styrke faglige kompetencer, men praktikken er for mangelfuld
Aktiveringen skal skabe en meningsfuld hverdag for asylansøgerne, så de har noget aktivt at tage sig til. Aktiveringen skal modvirke den nedbrydelse, der kan ske, hvis asylansøgerne ikke har noget meningsfuldt at tage sig til. Derudover skal aktiveringen forbedre asylansøgernes faglige kompetencer.
Det er et problem, at den måde, man har fået designet aktiveringsprogrammet på, gør, at en del af aktiveringen ikke er meningsfuld
Katrine Syppli Kohl, forsker, der har undersøgt de danske asylcentre
Asylansøgere over 17 år har mulighed for at deltage i praktik uden for asylcenteret som en del af aktiveringen. For at få lov til dette skal praktikopholdet have “et betydeligt læringselement” for asylansøgeren.
Katrine Syppli Kohl mener, at de gode intentioner, der ligger bag aktiveringsprogrammet, drukner, fordi systemet ikke lægger nok vægt på at gøre aktiveringen meningsfyldt.
– Det er et problem, at den måde, man har fået designet aktiveringsprogrammet på, gør, at en del af aktiveringen ikke er meningsfuld. Den mindre meningsfulde aktivering kan risikere at bidrage til den nedbrydelse, som den egentligt skulle forhindre, siger Katrine Syppli Kohl.
Katrine Syppli Kohl argumenterer videre for, at hvis man ikke behandler asylansøgerne, som om man kan stole på dem, men i stedet for bruger uanede mængder af kontrol, kan det skade mere, end det gavner.
– Hvis man behandler folk, som om man ikke kan stole på dem, og som om deres arbejde ikke er meget værd, risikerer man at bidrage til den her nedbrydelse, og det er det, jeg argumenterer for.
Kald en spade for en spade
Det er fair nok, at asylansøgerne skal gøre rent på asylcentrene, men så skal man bare kalde det noget andet end praktik.
Katrine Syppli Kohl.
Katrine Syppli Kohl er ikke i tvivl om, hvad hun vil anbefale, hvis aktiveringsprogrammet skal gøres bedre på på asylcentrene:
– Asylansøgerne skal kun i praktik, hvis det er en meningsfuld praktikplads. Der skulle være større fokus på praktik, der reelt er kompetenceudvidende for asylansøgerne, siger Katrine Syppli Kohl.
Hun ved dog ikke, om det vil være realistisk økonomisk set.
Men alle praktikpladser er nødvendige for at opretholde asylcentrenes daglige gang.
– Praktikforløbene er delt op i interne og eksterne praktikker, og de interne praktikker er en væsentlig del af grundlaget for centrenes daglige vedligeholdelse, både af bygninger og udenomsarealer, siger Susan Hoffmann presse- og kommunikationsmedarbejder for Røde Kors.
Katrine Syppli Kohl er enig i, at asylansøgerne skal medvirke til driften på centeret, men så skal man kalde en spade for en spade.
– Det er fair nok, at asylansøgerne skal gøre rent på asylcentrene, men så skal man bare kalde det noget andet end praktik, siger Katrine Syppli Kohl.
Læs også: Bedsteforældre for Asyl: Børnene bliver ladt i stikken
Katrine Syppli Kohl fra Københavns Universitet forsvarede i fredags sin ph.d-afhandling omhandlende aktiveringssystemet på landets asylcentre. Den er baseret på observationer fra danske asylcentre og deres jobcentre. Derudover er der foretaget interviews med medarbejdere og asylansøgere.
Katrine Syppli Kohls ph.d.-afhandling bærer titlen “Asylaktivering og Ambivalens: Forvaltningen af asylansøgere på asylcentre”.
Røde Kors er lydhøre overfor Katrine Syppli Kohls kritik, og prøver hele tiden at udvikle systemet, så det kan blive bedre og mere individuelt for asylansøgeren. Røde Kors asyl har efterfølgende inviteret Katrine Syppli Kohl ind til et møde for at diskutere kritikken.