Den 1. april 2016 stod 921.061 nulevende i donorregistret. Det vil sige at kun 1/5 af den danske befolkning har registreret sig som organdonorer, men i virkeligheden er langt flere donorer registreret, end hvad der officielt er angivet, fortæller Maria Olejaz som har forsket i organdonation.
– I Danmark har vi tre muligheder for at registrere os. 921.061 danskere havde i april registreret sig via nettet, men rigtig mange taler også bare med deres pårørende og tager stilling sammen med dem, og andre, typisk ældre, udfylder bare deres donorkort i hånden og putter det i pungen. Disse registreringer er lige så gyldige, men de fremgår ikke i statistikken, som derfor er misvisende.
Maria Olejaz uddyber, at der stadig er et vist antal mennesker, der ikke har registreret sig, og det kan have forskellige personlige og praktiske årsager.
Nogle har faktisk lyst til at blive organdonorer, men vælger at udskyde den endelige registrering grundet de pårørendes ønsker
Maria Olejaz fra Afdeling for Sundhedstjenesteforskning ved Københavns Universitet
De pårørende har stor indflydelse
I danskernes beslutning om organdonation har deres nærmeste stor betydning, og flere har på grund af dem ikke registreret sig, fortæller Maria Olejaz om sin forskning.
– Nogle har faktisk lyst til at blive organdonorer, men vælger at udskyde den endelige registrering grundet de pårørendes ønsker.
– Andre har også registreret sig, indtil de har fået børn, hvorefter de afmelder sig. Det gør de, fordi de synes, det må føles svært for deres partnere at forklare deres børn, hvad der sker med dem, hvis de dør. Når børnene så bliver ældre og kan forstå beslutningen, så registrerer forældrene sig igen, fortæller Maria Olejaz.
Læs også: For få kampagner om organdonation kan koste liv
Mange tror, de ikke kan bruges
Organdonationer i tal
- Nøgletal pr. 1. kvartal 2016
- Antal organdonorer: 23
- Antal transplantationer fra afdøde donorer: 56
- Antal nyretransplantationer fra levende donorer: 26
- Antal nye patienter på venteliste: 130
- Antal patienter aktive på venteliste: 444
- Antal personer registreret i Donorregisteret: 921.061
De opgivne tal er for år til dato.
Kilde: Scandiatransplant, Donorregisteret
Maria Olejaz fortæller også, at hendes undersøgelser viser, at nogle har undladt at registrere sig på grund af praktiske helbredsårsager.
– Der er også mange, som tror, at de ikke kan bruges som organdonor på grund af deres dårlige hjerte eller fremskredne alder. I mine undersøgelser har flere sagt ”jeg er jo 80 år gammel” eller ”jeg har jo en dødelig sygdom, så jeg kan jo ikke bruges alligevel”, fortæller hun.
– Sådan er det ikke nødvendigvis. Det er forkert at udelukke sig selv på det grundlag. Det er jo ikke kun gode hjerter, men også hornhinder og bugspytkirtler, der kan bruges.
Maria Olejaz fortæller, at der kan være mange grunde til danskernes udeblevne donorregistrering, men at hendes forskning har peget på endnu en fremtrædende årsag.
– En sidste væsentlig grund til den forholdsvist lave donorregistrering kan være, at ens egen død er tabu, og det er svært for nogle at forholde sig til deres egen krop og beslutninger om, hvad der skal ske, efter man er død.
Oplysning og kampagner stadig vigtigt
Selvom danskernes donorregistrering er højere, end tallene viser, så er kampagner og den politiske diskurs om danskernes fornødne stillingstagen stadig central.
– Man skal stadig gøre opmærksom på og informere om organdonation. Det er vigtigt, at den enkelte tager stilling til sin egen krop, da det er svært for de pårørende at tage beslutninger på vegne af den afdøde.
– Det er også relevant at oplyse om, hvad organdonation egentlig er, og hvordan kroppen bliver brugt, så danskerne ikke fejlagtigt tror, at de ikke kan bruges.