Hvis Susanne skal have gode forudsætninger for at få mere i løn, er det vigtigt, at hun ved, hvad Bjarne i samme stilling tjener. Men den mulighed vil regeringen nu fjerne for en gruppe danske virksomheder.
V-regeringen vil nemlig ændre ligelønsloven, så færre virksomheder er forpligtet til at lave en kønsopdelt lønstatistik. Her er især kvinderne taberne ved lønforhandlingsbordet, da kvinderne i forvejen har svært ved at forhandle en lige så høj løn hjem som de mandlige kollegaer.
At løntallene nu bliver holdt hemmelige, rammer derfor kvinderne, vurderer Karen Sjørup, ligestillingsforsker på Roskilde Universitet.
Virksomheder med mindst 35 ansatte har siden 2007 været forpligtet til at lave en kønsopdelt lønstatistik. Folketinget vedtog i 2014, at dette også skulle gælde de mindre virksomheder med mindst 10 ansatte. Loven trådte i kraft 1. januar i år, men regeringen vil nu trække lovgivningen tilbage, så de mindre virksomheder igen bliver fritaget for at lave den kønsopdelte lønstatistik.
– Formålet med den kønsopdelte statistik var, at især kvinder skulle kende lønniveauet på den virksomhed, hvor de bliver ansat, så de ikke snyder sig selv, for det ved vi, at kvinder gør. De opdager ikke altid, at nogle, især mænd, er gode til at sælge sig selv til en højere pris. Det er jo det, man gerne ville til livs, siger Karen Sjørup.
Læs også: Uligeløn i ministerier: 140.000 kr. mere til mænd
“Kvinder er et usikkert kort på arbejdspladsen”
Hun pointerer, at det især er i den private sektor og på en del mindre virksomheder, at lønnen blandt mænd og kvinder ikke er lige. Derfor hæmmer det ligestillingen, at regeringen vil tilbagerulle kravene til de mindre virksomheder, når det kommer til udarbejdelse af lønstatistik fordelt på mænd og kvinder.
Formålet med den kønsopdelte statistik var, at især kvinder skulle kende lønniveauet på den virksomhed, hvor de bliver ansat, så de ikke snyder sig selv, for det ved vi, at kvinder gør. De opdager ikke altid, at nogle, især mænd, er gode til at sælge sig selv til en højere pris. Det er jo det, man gerne ville til livs.
Karen Sjørup, ligestillingsforsker på Roskilde Universitet
Der er ingen til at kigge arbejdsgiveren over skulderen og kontrollere lønforskellene, og det betyder, at arbejdspladsen ikke er så bevidst om problemet, siger Karen Sjørup.
Hun forklarer, at man har bestemte forventninger til kvinder i forhold til for eksempel hentning af børn og barsel, og det gør, at arbejdsgiveren betragter kvinder som et mere usikkert kort end mændene. Og det er det, der er forklaringen på, at de risikerer at få en lavere løn end deres mandlige kollegaer.
– Der ligger alle de her uudtalte og velkendte forestillinger om, hvor produktive mænd og kvinder er på arbejdspladsen, og uanset om det er rigtigt eller ej, så risikerer nogle kvinder at blive sorteret fra i forhold til at få karrierestillinger og få en højere løn, forklarer Karen Sjørup.
Karen Sjørup gør også klart, at den ulige løn i Danmark skyldes andre forhold på arbejdsmarkedet. Blandt andet har vi et meget kønsopdelt arbejdsmarked, hvor bestemte jobs varetages af kvinder og andre af mænd. Mænd får som regel en højere løn i deres erhverv, end kvinder gør.
Mangler fokus på ulighed i løn
Hos fagforeningen Djøf vurderer arbejdslivspolitisk chef Edith Jakobsen, at kvinder betragtes som en sekundær arbejdskraft, fordi de har den lange barsel.
Hun repræsenterer blandt andet jurister og folk med samfundsfaglige uddannelser og peger på, at lønnen nu i høj grad bliver et individuelt problem, eftersom tillidsrepræsentanterne ikke kan få indsigt i lønforholdene på arbejdspladsen.
– Hvis det er hemmeligt, hvad de forskellige ansatte på arbejdspladsen tjener, så er det jo svært at vide, om man får den rigtige løn, siger Edith Jakobsen.
Det er derfor uhensigtsmæssigt, at der ikke er et større fokus på at undgå ulighed i løn.
Man skal ikke have en ringere løn, bare på grund af sit køn. Derfor er vi nødt til at have viden om, hvad lønningerne er på arbejdspladserne, også fordelt på køn, så vi kan sikre den bedst mulige rådgivning, men også være i stand til at gribe fat i de arbejdspladser, hvor der er en skævvridning.
Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening
– Når vi nu har haft en ligelønslov i mange år og set, at det ikke har sikret ligeløn, så er der jo brug for, at man tænker anderledes og har et regulært fokus på problemet. Jeg synes ikke ligefrem, at det vidner om et sådant fokus, når man ruller lovgivning tilbage og dermed indskrænker dokumentationen og åbenheden, siger Edith Jakobsen.
Artiklen fortsætter under tidslinjen.
Sværere at rådgive om løn
Camilla Gregersen, formand for fagforeningen Dansk Magisterforening, påpeger, at den nye lovgivning gør det sværere at gribe ind over for de arbejdspladser, hvor der er stor lønforskel mellem mænd og kvinder, da man ikke kan få viden om lønforholdene på arbejdspladserne.
– Man skal ikke have en ringere løn bare på grund af sit køn. Derfor er vi nødt til at have viden om, hvad lønningerne er på arbejdspladserne, også fordelt på køn, så vi kan sikre den bedst mulige rådgivning, men også være i stand til at gribe fat i de arbejdspladser, hvor der er en skævvridning, siger Camilla Gregersen.
Læs også: Kønsforsker: Dansk liberalisme spænder ben for ligestilling
Camilla Gregersen mener derfor, at det er en forringelse af lovgivningen og en forkert vej at gå. Det er især en udfordring i den private sektor, hvor der er individuelle lønforhandlinger.
– Al viden, vi kan tilegne os om lønnen på arbejdspladsen, er afgørende for den rådgivning, vi kan give medlemmerne. Åbenhed om løn er afgørende for ligelønnen, siger hun.
Det er ikke lykkedes NetAvisen at få en kommentar fra Venstres ligestillingsordfører Jane Heitmann. Hun har ifølge Ritzau tidligere forklaret, hvorfor det giver mening, at mindre virksomheder ikke skal opdele lønstatistikkerne efter køn.
– For de små virksomheder er det et unødvendigt stort administrativt arbejde. Men når vi sender lønstatistikker ud til de danske arbejdspladser, så synliggør vi forskellen i lønnen, og det skal vi blive ved med, sagde hun ifølge Ritzau d. 4. november.