‘Hvordan har du det?’. Det har Sundhedsstyrelsen og SDU siden 2010 spurgt danskerne om i en stor trivselsundersøgelse, der udkommer hvert andet til tredje år. Udviklingen viser, at dårligt mentalt helbred bliver mere og mere udbredt blandt danskerne, men i Furesø Kommune er forekomsten af psykiske lidelser betydelig mindre end landsgennemsnittet.
Sandsynligheden for, at borgerne har en langvarig psykisk sygdom, angst eller depression, er 36 procent lavere i Furesø Kommune end i resten af landet. Kører man 20 minutter i bil til Albertslund Kommune, er sandsynligheden for, at borgere har en psykisk lidelse, 33 procent højere end landsgennemsnittet.
Det viser udregninger fra nyhedsmediet NB Økonomi i en nyhed fra april 2022, hvor journalisterne har lavet en opgørelse over de mentale trivselsundersøgelser, som Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed har lavet i 2021. NB Økonomi har ud fra datasættet beregnet, om sandsynligheden for, at borgerne har en psykisk sygdom i en kommune, er lavere eller højere end landsgennemsnittet.
NB Økonomi er en del af nichemediehuset NB medier, som hver uge udkommer med politiske nyheder og analyser fra det danske samfund vedrørende emner som socialpolitik, velfærd og kommunal forvaltning.
Klik her for at læse om NB økonomis undersøgelse af psykiske lidelser i de danske kommuner
Undersøgelse fra NB Økonomi 2022
- Undersøgelsen er lavet ud fra Den Nationale Sundhedsprofil 2021, der har adspurgt 180.000 danskere om deres mentale og fysiske helbred
- NB Økonomi har lavet en indikator for forekomsten af tre psykiske lidelser i kommunerne: Angst, depression og psykiske lidelser af seks eller flere måneders varighed
- Undersøgelsen har taget højde for forskelle i alders- og kønsfordelingen i kommunerne, så tallene er repræsentative
- Kilde: NB Økonomi
Tallene afspejler de socioøkonomiske forhold i Furesø
Kurt Houlberg er professor i Statskundskab og har forsket i kommunernes rolle i velfærdspolitikken. Han genkender det billede, som undersøgelsen tegner af Furesø og kommuner med lignende befolkningssammensætning:
– Det gælder for Furesø Kommune, som det gælder for en række af de nordsjællandske kommuner, at de har en befolkningssammensætning, som typisk består af relativt ressourcestærke familier og borgere, målt på en række socioøkonomiske faktorer. Derfor er sandsynligheden for, at der er en stor del af borgerne, som har en socialt udsat position, mindre end den er i andre dele af landet, siger Kurt Houlberg.
Psykiske sygdomme diskriminerer ikke. Furesø Kommune har i de senere år ligesom resten af landet oplevet øgede omkostninger på social- og sundhedsområdet, blandt andet fordi flere borgere får psykiske lidelser og har brug for flere og mere specialiserede sociale tilbud fra kommunen. Det skriver Furesø Kommune i en nyhed om øgede udgifter på socialområdet i 2024.
– Der er flere borgere, som får forskellige typer af psykiatriske diagnoser. Det er også tilfældet i Furesø Kommune og kommuner med lignende befolkningssammensætning. Diagnoser spreder sig lidt uafhængigt af, hvilken baggrund og kommune man er vokset op i, siger Kurt Houlberg.
“I Furesø er jeg ikke blot et sagsnummer”
32-årige Nuca Hansen er en af de borgere i Furesø, der har mærket, hvordan psykisk sygdom kan ramme og trække lange spor efter sig i livet. Efter at have uddannet sig som skibsassistent stod han pludselig overfor en fyring, som sendte ham ud en svær depression.
Den støtte, han fik fra Furesø Kommune, til at komme i psykiatrisk behandling og i aktivering på arbejdsmarkedet, har haft stor betydning for hans mentale bedring:
– Her i Furesø føler jeg, at jeg er blevet mødt som et menneske, selvom jeg har de udfordringer, jeg har. Der bliver ikke skiftet sagsbehandler hele tiden, og kommunen har gode sociale tilbud. De ansatte i kommunen er effektive, imødekommende og forstående, siger Nuca Hansen.
Læs også: Danskernes mentale helbred har aldrig været ringere: »Folk der overtænker bliver handlingslammede«
Ledighed og dårlig mental trivsel hænger sammen
Nabanita Datta Gupta er professor i arbejdsmarkedsøkonomi og folkesundhedsvidenskab ved Århus Universitet. Som den geografiske skævvridning mellem kommunerne viser i undersøgelsen, påpeger Nabanita Datta Gupta, at Furesø Kommune ikke er repræsentativ for, hvordan de socioøkonomiske forhold i den generelle befolkning tager sig ud i Danmark.
– De her kommuner er ret selekterede. Den befolkningsmasse, der er i Furesø og lignende kommuner, er ikke repræsentative i forhold til landsgennemsnittet. De kommer fra bedre socioøkonomiske baggrund, har høje indkomster og kommer fra ressourcestærke familier, siger Nabanita Datta Gupta.
Men Nabanita Datta Gupta nævner én ting, som kommuner med høj forekomst af psykiske lidelser kan lære af Furesø Kommune.
– Mental helbred hos de voksne hænger meget sammen med, om man er i beskæftigelse. Der er en stærk forbindelse mellem ledighed og dårlig mental trivsel. Hvis man kan lære noget fra Furesø og lignende kommuner, er det, at ledigheden er lav, hvilket mindsker antallet af borgere med psykiske sygdomme, siger Nabanita Datta Gupta.
Ledigheden i Furesø Kommune er på 1,7 procent ud af den samlede arbejdsstyrke, hvilket er et meget lavt tal. Det viser tal fra Beskæftigelse og Erhverv i Furesø Kommune i 2021.
Sådan gjorde vi: Journalist har set undersøgelse fra NB social, og undersøgt, hvorfor forekomsten af psykiske lidelser er så lav i Furesø. Her har journalist fundet forskere, som kan sætte tallene i perspektiv. Udover det har journalist snakket med en borger, som har oplevet gode vilkår for social hjælp i kommunen. Journalist har tjekket med NB økonomi, at tallene er formuleret korrekt.