Lyden af sagte bølgeskvulp og glimtende sol i vandoverfladen møder de mange, der året rundt benytter Charlottenlund Søbad eller nyder en gåtur langs kysten i Gentofte Kommune. Men hvad man ikke kan se, høre eller mærke ved en frisk svømmetur er de mange miljøfarlige stoffer, der skjuler sig i vandet.
Stoffer, som borgmester Michael Fenger (C) nu ønsker, kommunen skal overvåge ved selvstændige prøvetagninger. Det fremgår af en pressemeddelelse udsendt den 5. november af Gentofte Kommune.
Her fremgår det også, at kommunen fra ”efteråret 2025” overvåger overordnede forhold som f.eks. iltforhold, lysforhold og saltindhold.
Gentoftes ønske om egne målinger et udtryk for bekymring, fortæller borgmesteren.
– Vi, som borgere i Gentofte, er bekymrede for, om der er styr på, hvad der bliver udledt, siger Michael Fenger (C). Han har et ønske om, at Miljøstyrelsen og Københavns Kommune holder skarpere øje med By og Havn og Lynetteprojektet.
Normalt står Styrelsen for Grøn Omstilling og Arealomlægning (SGAV) for den nationale overvågning af tilstanden af havmiljøet. Gentofte Kommune vælger altså at lave egne målinger udover de statslige.
Det må ikke blive en sovepude
Hos Danmarks Naturfredningsforening (DN) Gentofte anerkender man kommunens indsats og initiativ, men formand Jacob Munk tvivler på, at en enkelt målestation kan give et retvisende billede af Øresunds kemiske tilstand.
– De kan jo ikke foretage målinger i et omfang, som er nødvendigt for at få både koncentrationer og antal stoffer med. Det kan de slet ikke måle med den ene station. Så det bliver lidt en sovepude eller en falsk tryghed, kan man sige, siger Jacob Munk (DN).
Alligevel ser DN kommunens tiltag som et vigtigt signal om lokal vilje til at beskytte kystmiljøet, og som et signal til staten om at tage udfordringerne i Øresund mere alvorligt. I DN frygter man nemlig, at for få statslige målinger gør det svært at få et retvisende billede af, hvordan Øresund egentlig har det.
– Det er Miljøstyrelsen og ikke kommunerne, der skal sørge for de rigtige målinger af den økologiske og kemiske tilstand i havet, siger formand Jacob Munk (DN) og understreger, at ansvaret ligger hos staten.
Men giver lokale målinger overhovedet mening?
Forsker bakker op: Flere målinger giver god mening
Ifølge Henriette Selck, professor ved Roskilde Universitet og seniorkonsulent ved tænketanken Hav, giver det god mening, at Gentofte Kommune vil øge overvågningen af den kemiske tilstand i vandmiljøet.
På den måde kan kommunen følge om, udvidelsen af Nordhavn og Lynetteholm ved tilførsel af forurenet jord vil påvirke miljøet ved Gentofte Søbad.
Fakta om miljøfarlige stoffer
Miljøfarlige stoffer omfatter bl.a.:
- Kviksølv
- Arsen
- PCB (evighedskemikalie)
Miljøfarlige stoffer er problematiske, fordi:
- De kan øge dødeligheden for havmiljøet
- De kan være hormonforstyrrende for havmiljøet
- De med tiden kan ophobe sig i fødekæden
– Hvis man skal udvise rettidig omhu, skal man for det første undersøge hvilke stoffer, der er i den tilførte forurenede jord, og for det andet undersøge de her kemikalier, der er i havmiljøet. Derfor bør man gå ud og måle for de her stoffer i havmiljøet.
De stoffer, der tales om, er blandt andet kviksølv og arsen. Foruden at være svært- eller ikke-nedbrydelige har de ifølge analysen ‘Kemisk forurening af det danske havmiljø’ fra tænketanken Hav fatale konsekvenser for havmiljøet.
Henriette Selck understreger, at der er to dimensioner, når man taler om miljøfarlige stoffer i Øresund. På den ene side vandmiljøet – hvad påvirker forholdene for fisk, muslinger, snegle osv. – og på den anden side påvirkning af mennesker. På nuværende tidspunkt er mængden af miljøfarlige stoffer på et niveau, hvor vi må forvente, det påvirker vandmiljøet.
– De dyr, der lever i det, de kan ikke stikke af fra det. Grænseværdierne for de dyr, der lever i vandet, er lavere, end den er for os mennesker, for vi hopper lige i vandet, svømmer en tur og så hopper vi op igen.
For nu forventes de miljøfarlige stoffer ikke at påvirke mennesker, men det kan ændre sig på sigt.
– Giftstofferne kommer ind i fødekæden, og kan transporteres op igennem fødekæden, siger Henriette Selck, der peger på, at sundhedsmyndighederne i Danmark allerede fraråder gravide at spise fede fisk, fordi der netop er kviksølv i dem.
Så selvom mennesker ikke bliver påvirket her og nu, betyder det altså ikke, at vi går fri på sigt – de miljøfarlige stoffer bevæger sig op gennem fødekæden og her til dels allerede.
Kritikken i denne artikel er blevet forelagt SGAV, der ikke har haft mulighed for at vende tilbage inden deadline. Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune holder miljøtilsyn med Lynetteholm og har ansvar for at grænseværdier overholdes, men kan ikke udtale sig politisk om sagen og henviser derfor til Miljøstyrelsen.
Miljøstyrelsen oplyser:
“SGAV har det generelle ansvar for revision af overvågningsprogrammet. Dog er Miljøstyrelsen ansvarlig for den del der vedrører miljøfarlige forurenende stoffer. I forbindelse med udarbejdelsen af det kommende NOVANA-overvågningsprogram (2028-2032) vil Miljøstyrelsen frem mod 2027 gennemgå den nuværende overvågning for miljøfarlige forurenende stoffer i regi af vandplanlægningen og vurdere, om der er behov for justeringer. I den forbindelse vil der blive taget stilling til en eventuel udvidelse af listen over stoffer der måles for.”
NOVANA er Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur, der ud fra politisk fastsatte økonomiske rammer overvåger vandmiljøets og naturens tilstand inden for bestemte områder.
Jeg fandt en pressemeddelelse om Gentofte Kommunes indsats og initiativer inden for overvågning af vandmiljøet. Derefter rakte jeg ud til forskellige kilder, telefonisk, via mail og Facebook. Derudover har jeg kigget på lovgivning vedrørende Lynetteholm og orienteret mig en rapport fra tænketanken Hav.