Hvornår har du sidst fået tjekket dine lunger?
I mange år har Gentofte Hospital i anledningen af den internationale lungedag ommøbleret gangen til lungeafdelingen og sat forskellige stande op, hvor alle borgere uden aftale og helt uforpligtende kan dukke op fra gaden og få tjekket blandt andet vejrtrækning og lunger.
I onsdags kunne hospitalet så igen åbne dørene på lungedag d. 15. november. Det blev til et et historisk højt antal besøgende – 136 besøgende blev det sidst på dagen talt op til.
Ifølge oversygeplejeske på Lungemedicinsk Klinik og leder for projektet Merete Bendixen er det et betydeligt højere antal end de tidligere år.
– Normalt plejer vi kun at have omkring 80-90 besøgende, så vi er meget glæde for, at så mange dukkede op til Lungedag i år, siger hun.
Mange dansker går rundt med symptomer på en lungesygdom uden at vide det
Jeppe Krag, public affairs-chef i Lungeforeningen
De aktiviteter som Gentofte Hospital tilbød borgerne på lungedag i år
- Få målt din lungefunktion.
- Tal med sygeplejersker om dine lunger og om lungesygdomme generelt.
- Få en snak om rygning og rygestop.
- Mød en Fysioterapeut, som hjælper med hoste og vejrtrækning.
- Få målt din muskelmasse af en diætist og få vejledning i ernæringsrigtig kost
Kilde: Herlev og Gentofte Hospital
Hos Lungeforeningen er de ikke overraskende også glade for udviklingen.
– Det er vigtigt at sætte fokus på lungerne, fordi rigtigt mange dansker går rundt med symptomer på en lungesygdom uden at vide det. Derfor er vi selvfølgelig glade for den voksende interesse og lokale initiativer, som sætter fokus på det, siger Jeppe Krag som er public affairs-chef i Lungeforeningen.
Ifølge årsrapporten 2020 fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) har 400.000 danskere KOL, hvis også de lette tilfælde medregnes, mens kun 110.000-130.000 er i medicinsk behandling for sygdommen. Det betyder, at der er en meget stor gruppe, der går rundt med sygdommen KOL uden at vide det.
Læs også: Videosamtaler hjælper borgere med dårlige lunger
Afholdes igen efter corona
Gentofte Hospital har i en lang årrække haft tradition for at afholde årlige lungedage, men har holdt en pause siden 2019 på grund af Covid-19. I år husede hospitalet så igen, for første gang siden pandeminen, besøgende på mærkedagen.
Det var til stor glæde for Jaqueline Fredman, som har deltaget til lungedag på Gentofte Hospital adskillige gange tidligere.
– Det er et fantastisk tilbud. Det gør det meget nemmere, at man som borgere bare kan dumpe ind, i stedet for at bestille tid til en læge. Det kan man jo ikke altid lige tage sig sammen til. Så jeg synes, at det er fedt, at det er tilbage, siger hun.
Jaqueline Fredman opfodrer samtidig endnu flere til at benytte sig af initiativet.
– Det er godt at flere dukkede op i år. Men hvis man aldrig har fået undersøgt sine lunger, så synes jeg, at det er et meget godt og uforpligtende tilbud, som flere skal gøre brug af. Min veninde fandt noget én af gangene, vi tog afsted, og fik det tjekket efter, fortæller hun.
Hvis borgere til lungedag finder symptomer på en lungesygdom eller dårlig lungefunktion, har de mulighed for at blive sendt videre til egen læge og få en personlig snak.
Læs også: Symptomer på lungebetændelse
Lungedag afholdes næste år d. 13. november 2024.
Sådan gjorde vi: Journalisten blev gjort opmærksom på begivenheden igennem Facebook og kontaktede Gentofte Hospital. Herigennem blev kontakten til oversygeplejeske og projektleder Merete Bendixen etableret. Derefter kontaktede journalisten Lungeforeningen og kom i kontakt til en borgere igennem facebook.