Hypokondri koster millioner

Stadig alt for få patienter får stillet diagnosen hypokondri, selvom det i dag er en anerkendt sygdom og det er et problem, der koster samfundet store summer penge på unødvendige lægebesøg, medikamenter og scanninger. For få patienter med lidelsen bliver henvist til behandling af deres praktiserende læge, lyder det fra Danmarks største behandlingssted for patienter med hypokondri, Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik på Aarhus Universitetshospital. 

 

 

Patienter, der lider af helbredsangst, som hypokondri i dag kaldes, går markant mere til lægen og tager mere medicin end gennemsnitsbefolkningen, og er dermed dyre for sundhedssystemet. Faktisk koster de anslåede 200.000 danskere med helbredsangst 40 til 80 procent mere i sundhedsydelser, end de fysisk syge patienter som går til lægen, fastslog en undersøgelse sidste år foretaget af Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik. 

 

 

 

 

Man kender ikke det præcise antal af danskere med helbredsangst, men gruppen eksisterer, og den er hverken lille eller billig.

 

»Et løseligt anslag vil være, at man kan spare samfundet for op mod 1 milliard kroner ved at behandle patienter med helbredsangst, frem for at lade stå til,« vurderer Per Fink, forskningsleder og administrerende overlæge på Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik på Aarhus Universitetshospital.

 

De praktiserende lægers organisation (PLO) erkender, at patienter med helbredsangst koster samfundet store summer penge i ekstra sundhedsydelser og at det er en gruppe som ikke prioriteres i samme grad som fysisk syge patienter. Men lægerne vurderer dog ikke at antallet af patienter med lidelsen er helt så højt.

 

»Der er ingen tvivl om, at disse patienter er omkostningstunge i sundhedsydelser. Men jeg tror nærmere, at antallet af patienter med hypokondri er det halve,« lyder vurderingen fra Flemming Skovsgaard, praktiserende læge og bestyrelsesmedlem ved PLO.

 

 

Det kan på alle måder betale sig, at patienterne kommer i behandling for helbredsangst. Selvom behandlingen er dyr, er der nemlig ingen tvivl om, at det er dyrere, at lade patienterne forsætte deres overforbrug af lægekonsultation og medicin. Patienterne selv vil også få det bedre, når helbredsangsten ikke længere dominerer deres hverdag. 

 

»Både på det økonomisk plan og på det menneskelige, kan man spare mange ressourcer ved at behandle helbredsangst. Der er ingen tvivl om, at det er penge, som er godt givet ud,« lyder det fra Lisbeth Frostholm, psykolog ved Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik. 

 

Flemming Skovsgaard er enig i, at det vil være at foretrække, at flere patienter med helbredsangst kom i behandling, men efterlyser flere og billigere løsninger. 

 

»Min vurdering er, at der på nuværende tidspunkt er for få behandlingssteder, og at dem vi har, er for dyre. Vi savner et formaliseret, struktureret behandlingssystem, hvor vi ved præcis, hvor disse patienter skal sendes hen, ligesom med skizofreni«, lyder det fra Flemming Skovsgaard.