Sascha Tanggård og hendes fire børn har alle diagnoser. Hun har selv kæmpet med at blive forstået af omverdenen og få den rette hjælp af kommunen. Derfor stiftede hun i august 2023 den frivillige organisation ‘JegTrorPåBørn’ sammen med sin datter- for at ændre en verden, hvor hun mener for mange børn og unge bliver overset.
Den 11. december kl. 18-21 i Festsalen på Mosedeskolen i Greve afholder organisationen sit første arrangement ’Julens Magiske Fundament – En aften til Fordel for Neurodivergente Børn’. Neurodivergent er den betegnelse Sascha Tanggård bruger og betyder, at man kvalificerer sig til en diagnose.
– Jeg vil rigtig gerne give forældrene en mulighed for at sænke deres skuldre og lade dem forstå, at der faktisk er rigtig mange, der sidder i samme situation. Alle skal føle sig velkomne, og jeg vil gerne give forældrene en oplevelse af, at de faktisk er rigtig gode, siger hun.
Arrangementet byder på lidt af hvert. Ifølge Sascha Tanggård kan man forvente både grin og gråd og at blive både oplyst og inspireret, når forskellige foredragsholdere træder ind på scenen, og flere festlige fornøjelser finder sted.
Aftenens forløb
Hvad du kan forvente:
🔹 Inspirerende oplæg: Indsigt i neurodiversitetens verden og de udfordringer, familier står overfor.
🔹 Personlige fortællinger: Oplæg med rørende og inspirerende historier, der sætter ord på erfaringer og håb.
🔹 Åben dialogrunde: Mulighed for at dele dine egne oplevelser, lytte til andre og lære af hinanden.
🔹 Et spændende lotteri: Vinde flotte præmier og samtidig støtte organisationen.
🔹 Komiker Olav Lundsgaard: Har selv kompleks autisme og derudover unik humor – han sørger for, at der også bliver noget at grine af.
Fællesskabet er altafgørende
Sascha Tanggård fortæller, at organisationen både vil arbejde i det store og i det små, når den støtter familier med neurodivergente børn. På JegTrorPåBørns hjemmeside står der, at de vil »være Danmarks førende platform, hvor fagpersoner står sammen som et stærkt talerør for at forbedre livsvilkårene for familier med neurodivergente børn og unge«
Men fællesskabet står også helt centralt.
– Jeg vil rigtig gerne få skabt nogle miljøer, noget netværk, noget fællesskab, hvor forældrene føler sig velkomne. Jeg vil gerne have fagfolk med, men det er i høj grad også forældrene, der skal føle et fællesskab, siger hun.
Sonny Thestrup har selv to børn med diagnoser og er blandt de deltagere, der støtter op om Sascha Tanggårds arrangement den 11. december. Han ved, hvor vigtigt fællesskabet er, når det hele ramler, og alt bliver for meget – uagtet om man er på kontanthjælp, er bankdirektør, mand eller kvinde.
– Man har brug for at lette hjertet. Man har brug for at blive trøstet og krammet. Det med at dele erfaringer og viden og føle sig mødt og set – det kan fællesskabet. Jeg har hele tiden fået at vide af systemet, at jeg er ressourcestærk og omstillingsparat. Det endte med, at min søn var otte uger på børnepsykiatrisk hospital i Århus, og blev konstateret omsorgssvigtet, siger han.
Han fortæller, at han og familien i dag har det godt, men at det har været en hård kamp og fortsat er det. Men fællesskabet, og det at mødes med andre ligesindede, reddede ham og hans søn.
De fleste plejer at sige, at jeg er underlig og kan ikke forstå, hvorfor jeg bruger alt min tid på at hjælpe andre uden at få penge for det. Men jeg er aldrig selv blevet mødt. Jeg har mistet hele min familie til misbrug.
Sascha Tanggård, stifter af den frivillige organisation JegTrorPåBørn
Kan ikke lade være med at hjælpe
Inden Sascha startede sin organisation, sad hun på Facebook fora for neurodivergente og besvarede spørgsmål om stort og småt. Hun har en gave og en evne, der er særligt behjælpelig – en særinteresse i jura.
– Jeg rakte ud til folk på Facebook, og lige pludselig sad jeg og lavede klager til Ankestyrelsen og kommunerne med juridiske henvisninger. Sig hej til autismen! siger hun og griner.
På den måde oplever Sascha Tanggård, at hendes diagnoser også kan være en fordel i nogle henseende. For eksempel gør hendes autisme, at hun kan nørde, fordybe sig, forstå og huske rigtig mange ting, der hjælper hende med den jura, man ofte skal håndtere for at kende sine rettigheder og få hjælp fra systemet.
Udover ADHD, PTSD og autisme, har Sascha Tanggård også aleksitymi, hvilket betyder, at hun har en nedsat evne til at mærke sine følelser. Derfor kan det undre, at hun bruger så meget tid på at hjælpe andre mennesker.
– Der skal meget til for, at jeg kan mærke mine følelser, men jeg har en retfærdighedssans på størrelse med Mount Everest. Jeg synes overhovedet ikke, det er i orden, at man ikke behandler mennesker ordentligt, og jeg tror faktisk, at det er min aleksitymi, der gør, at jeg kan gøre det her uden at blive gal, siger hun.
På trods af de udfordringer hendes diagnoser kan medføre, er Sascha Tanggård fast besluttet på at gøre en forskel. Med JegTrorPåBørn har hun skabt en platform, hvor hendes særinteresser og retfærdighedssans arbejder hånd i hånd for at hjælpe udsatte børn og deres familier.
– Jeg kan slet ikke rumme, at vi har et system, som svigter så grelt, som det gør. Så hvis jeg skulle hjælpe flere, er jeg nødt til at finde ud af, hvordan kan jeg udvide mit netværk
Derfor går Sascha Tanggård systematisk til værks for at sikre organisationens vækst. Hun banker på døre i lokalsamfundet for at engagere virksomheder og søger støtte fra fonde, så organisationen kan blive ved med at vokse og samtidig være frivillig. Der skal nemlig ikke tjenes penge på det.
Målet er klart: JegTrorPåBørn skal vokse sig så stærk, at der skabes et reelt pres for at ændre et system, som Sascha Tanggård mener svigter alt for ofte, så hun kan hjælpe flest muligt.
LÆS OGSÅ: Karate-hug til diagnoserne i Greve
Sådan gjorde vi…: Journalisten faldt over et opslag på Facebook, hvor Sascha Tanggård har postet en video, hvor hun fortæller om sit seneste møde hos kommunen. Efterfølgende bliver der researchet på Sascha Tanggård og JegTrorPåBørn, og der bliver lavet interviews med stifteren af foreningen, og Sonny Thestrup, der er aktiv på Facebook-opslagene.