Før påsken gik op i chokoladeæg pakket ind i glitret papir, handlede den om at fejre Jesu opstandelse. Carsten Korsholm, cand.theol. og undervisningskonsulent i Indre Mission mener, at kirkens traditioner ikke længere præger påsken.
– Det der er blevet centrum for langt de fleste danskeres påske, er påskeferien og familietræf. Påsken præges utrolig lidt af kirkens syn, så påsken er blevet et forbrugerpeak, siger Carsten Korsholm.
Læs også: Ti ting, du ikke vidste om danske påsketraditioner
Ifølge Carsten Korsholm, er påskens forbrugerpeak og familiehygge naturligt, fordi der med påsken følger nogle ekstra feriedage og foråret samtidig er på vej.
– Man kunne sagtens forestille sig, at man købte lige så meget ind, men så alligevel satte en halv time af hver dag til at tænke over de større ting i livet. Det ville være en god luthersk måde at gøre det på, forklarer Carsten Korsholm, om hvordan man kan holde fasten og de efterfølgende påsketraditioner i hævd.
Salg af påskevarer
Og købes ind, skal der da også, når påskefrokosten skal forbedredes.
Pressechef ved Dansk Supermarked Mads Hvitved Grand peger på, at det er naturligt at forbruget stiger op til påske, hvilket blandt andet skyldes lukkedage i forbindelse med påskens helligdage, men også fordi vi samles med familien og at der skal hygges.
– Vi bruger lang tid på, at sidde ved middagsbordet og spise lam, æg, sild og fisk i øvrigt til frokostbordet, og når vi så skal fordøje al den gode mad, så skal også nogen gange have påskeæg til kaffen, fortæller Mads Hvitved Grand, om de varer de sælger flest af op til påske.
Fasten
Men fasten kommer som bekendt før påsken. Oprindeligt starter fasten ved fastelavn, hvor man med et karneval siger farvel til kødet og fasten varer derefter frem til påsken, som er kristendommens største begivenhed. I gamle dage var kød sjældent en del af kosten og i det hele taget spiste man meget mere enkelt i fasteperioden, forklarer Carsten Korsholm. De danskere der i dag tager den kristne faste alvorligt, gør det ikke ved at undvære kød, spise enkelt eller ændre ved deres materielle forbrug, men derimod ved at skrue ned for deres forbrug af tid, så de kan bruge tiden til eftertanke og selvransagelse.
Læs også: Er det sundt at faste?
Og for dem der ikke gider ride med på forbrugerræset har Carsten Korsholm da også et andet forslag til, hvordan man kan faste anno 2013.
– Man kan også tænke på dem der ikke har så meget og måske giver noget mere til dem, der har brug for det, siger Carsten Korsholm, og fortæller på, at man i stedet for at øge sit forbrug, kunne øge sit gavebidrag til de fattige.