En pige i panda-heldragt springer med nød og næppe over en dyb vandpyt ude foran Valby Kulturhus. Når man kigger rundt, fornemmer man hurtigt, at det ikke er en helt normal fredag. Blå parykker, katteører, hestehoveder, pirater og folk i japanske tegneserie-inspirerede kostumer stimler sammen for at komme ind.
– Jeg er en lille prins, som skal redde prinsesse Zelda og den her verden, jeg kæmper i, forklarer 16-årige Emma Porsbjerg uden at fjerne det stift-rettede blik fra skærmen.
Fakta om Geekcore
- Geekcore er for alle med interesse for alle slags spil, rollespil og tegneseriefans.
- Geekcore blev for første gang afholdt i oktober 2013.
- I 2013 var der i alt 638 gæster.
- I år holdt Jakob Stegelmann, fra Troldspejlet, åbningstalen og gæstede et talkshow på festivallen.
- Se det store billede-galleri i bunden af artiklen.
Kilde: www.geekcore.dk
På anden sal i kulturhuset er der stillet cirka 15 fladskærme op med forskellige spillekonsoller til. Nogle sidder flere om en skærm og kigger på, at andre spiller, mens nogen bare spiller for sig selv. Det gør Emma Porsbjerg, fra Østerbro.
Rasnasolin er gud for de sejlende på vandet, og derfor også piraternes gud.
Richard Rødfjer, pirat og live-rollespiller.
Hendes kropssprog er afslappet. Kun fingrene kører i et hektisk tempo rundt på konsollen, mens den lille figur på skærmen troligt følger bevægelserne. Det er ikke første gang, at Emma Porsbjerg er til en gamer-konvention.
– Man får mange venner til de her ”cons”. Måske ses man ikke med dem til hverdag, men så snakker vi sammen online og mødes næste gang, der er ”con”.
”Con” er en forkotelse for det enegleske ”fan conventions”, hvor fans af forskellige tegneserier, film og spil mødes. Det er blandt andet populært at klæde sig ud og møde op som sin yndlingskarakter.
Læs også: »Jeg ville være pirat, og han ville spille dværg«
Lyden af Maroon 5’s ”Moves like Jagger” brager ud i lokalet, mens en dreng og en pige med troldmandshat ivrigt kopierer dansetrinnene, som en animeret figur viser på fjernsynet. De får point efter, hvor præcise deres bevægelser er.
– Argh shit, udbryder Emma Porsbjerg, da prinsen falder bagover, og banen er tabt. Hun sunder sig lidt, men kort efter er ansigtet igen lagt i alvorlige folder, og fingrene har genoptaget de hastige bevægelser.
Skumsprøjt og bramsejl
På tredje sal står fire pirater og kigger på sværd. Boderne her bugner af farvestrålende bamser og dukker med store øjne, som er inspireret af de japanske Manga-tegneserier. Men de fire pirater har kun øje for sværdene.
– Mit navn er Skibspræst Brunfjer. Må Rasnasolin være med dig, hilser den ene yderst høflige pirat, mens han let løfter den brune lærredshat.
– Rasnasolin er gud for de sejlende på vandet, og derfor også piraternes gud, uddyber Richard Rødfjer, samtidig med at han hviler sin hånd på sin pistol.
Richard Rødfjer, Skibspræst Brunfjer, Førstestyrmand Sortfjer og Alfred Strengfjer Skibsmusikant er en del af besætningen på skibet ”Den farvestrålende fjer.”
Imens går en mand forbi i jakkesæt. Da han vender sig om, kan man under den åbne skjorte se det velkendte blå, røde og gule S. Det er Clark Kent – også kendt som Supermand.
I dagens anledning er de kuldsejlet i Valby Kulturhus, hvor de hjælper med en masse praktiske ting omkring Geekcore. Og desuden er det også en måde at kapre nye medlemmer til besætningen på:
– Vi er faktisk begyndt at mangle farver til fjer-navnene. Derfor må vi snart være mere kreative, siger Førstestyrmand Sortfjer og fortæller, hvordan deres besætning snart har nået 32 personer.
Læs også: Web-TV: Zombie-dræberen Saeko indtager Valby Kulturhus
Hvis man troede pirateri kun var noget for drenge, så kan man godt tro om igen:
– Der er faktisk ret mange piger i vores besætning. I hvert fald en 6-7 stykker, siger Førstestyrmand Sortfjer og tilføjer:
– Man skal jo tænke på, at det er ret mange i forhold til andre rollespil.
Man forventer, at det samlede antal festivaldeltagere bliver omkring de 1000. Det er andet år, at Geekcore afholdes, og det er det rene slaraffenland for spillere af alle typer.
Køb en tryllestav eller et drageæg
Det bobler og syder fra den sorte jerngryde, mens dampen fra trylledrikken langsomt skifter farve. Små stenæg i mange farver ligger side om side, mens der rundt om på bordet ligger forskellige udgaver af tryllestave.
– Det er drageæg, fortæller Liselle Awall, hvis vigtigste kunder er troldmænd og hekse.
– Nogle rollespillere spiller også troldmænd og hekse. Og så er det jo praktisk med lidt Basilisk-gift, siger Liselle Awall og peger på en halskæde med en lille flaske som vedhæng.
Læs også: Computerspilsnørder doper sig
Imens går en mand forbi i jakkesæt. Da han vender sig om, kan man under den åbne skjorte se det velkendte blå, røde og gule S. Det er Clark Kent – også kendt som Supermand.
Til Geekcore kan man også deltage i paneldiskussioner, høre forskelige foredrag, også kan man møde og stille spørgsmål til de professionelle eller mere erfarne spillere.
Billeder fra Geekcore: