(Redigeret 3/7 2015: Kilde anonymiseret efter anmodning samt nyt billede)
Et stort sort kors møder hende, når hun træder ind på Vester Kirkegård. Korsets symbol følger Tine i hvert et skridt, når hun løber eller går tur inden for kirkegårdens mure. Men hverken gravsteder eller kors gør noget særligt indtryk på den 24-årige studerende.
Hun har været her mange gange før, men hun har kun været inde i en kirke to gange, siden hun meldte sig ud af folkekirken som 18-årig, og det var ikke af lyst.
– Jeg hader at være derinde. Jeg vil ikke tilbede Gud, når jeg ikke tror på det, og jeg vil ikke takke en gud, som ikke findes, fortæller Tine, og nikker hen imod den enorme bygning af røde mursten, som rager højt op og kigger ud over hele kirkegården. Også den er udsmykket med korssymbolet.
Jeg følte mig dum og latterlig. Der er sgu ikke nogen, der kan hjælpe mig her
Tine, studerende på Roskilde Universitet
Den Gud, vi alle sammen takker, får roser for noget, som han ikke har gjort, og det er frustrerende for Tine.
– I alle de sange vi synger i kirken, der takker vi Gud, og det er både spild af tid og en hån mod de mennesker, som faktisk skal takkes, forklarer hun. Hun løfter armene op i en forklarende gestus, og peger så ned mod et af gravstederne.
– Dét kan være en kvinde som har klaret et hårdt liv, fået 8 børn og er blevet banket af sin mand. Og så siger vi tak til Gud, når hun dør. Det giver ingen mening for mig, forklarer den unge ateist, som til dagligt læser EU-studier.
– Det er ikke Gud, alt skal handle om. Det er kontakten med andre mennesker.
Og der er mange andre, som heller ikke vil høre til i folkekirken længere, derfor er medlemstallene stærkt faldende. I 2012 var der en stigning i udmeldelser på 55 pct. viser tal fra Danmarks Statistik. Antallet af personer, der meldte sig ud gik dermed fra 13.587 personer i 2011 til 21.118 personer i 2012.
Læs også: Gartner: Folk holder picnic på gravene
- 79,5 pct. af befolkningen er medlem af folkekirken
- 2 pct. kommer ugentligt i kirke
- Danskerne betaler mellem 0,44-1,5 pct. i kirkeskat
- 21.118 meldte sig ud af folkekirken i 2012
- Det er muligt at melde sig ud pr. mail
- Man kan altid melde sig ind igen
Kilder: Danmarks Statistik, Berlingske Monday
Én stor skuffelse
Følelsen af ikke at kunne finde hjælp i kirken, og ikke at have noget at takke for, var grunden til at Tine meldte sig ud af den danske folkekirke, så snart hun fik chancen. Allerede som 14-årig startede opgøret. Dengang var hun en rod. Hun havde identitetskrise og var sur på hele verden.
Særligt én dag eskalerede det hele efter et møde med politiet i Holstebro, hvor hun er vokset op. Det fik hende intuitivt til at søge trøst i en af de lokale kirker. Men der var ingen hjælp at hente i den store røde kirke på torvet.
– Jeg følte mig dum og latterlig. Der er sgu ikke nogen, der kan hjælpe mig her. Det var første gang, Tine blev konfronteret med myterne om kirkens trøst, og det gjorde hende sur.
– Det er så frustrerende. Og jeg er ikke engang agnostiker. Jeg tror bare ikke på Gud, og jeg synes det er irriterende, at blive holdt for nar.
Læs også: Gravpladser uden kors en succes
De kristne værdier
Forestillingen om en kirkelig trøst stammer helt tilbage fra barndommen, hvor Tine engang imellem bad til Gud. Det havde hun lært som en del af de danske traditioner gennem sin opvækst i Vestjylland.
– Jeg var skide bange for at sige bønnen forkert, og tænkte altid over, om jeg skulle sige Amen først eller mit navn først. Jeg troede, at hvis jeg gjorde det forkert, så ville nogen fra min familie dø eller komme til skade. Det er hvad børn lærer af bibelen. Det tror jeg ikke er sundt, siger hun, mens hun går med raske skridt og hænderne i lommen mellem gravsten og træer, der popper op af jorden som muldvarpeskud.
Læs også: Fra i dag kan du hvile uden religiøse symboler
De kristne værdier går igen flere steder i samfundet, også hos de russiske filosoffer, som Tine ellers elsker at læse.
– Jeg bliver så skuffet hver gang. Sådan et kæmpe filosofisk værk, med smukke fortællinger og betragtninger af Tolstoy eller Dostovjeskij, og så slutter det bare med ’så fandt han Gud og alle svarene’. Så tænker jeg bare ’Åh! Du har spildt min tid’. Lad os nu bruge alt den energi på noget mere konstruktivt, foreslår hun, mens hun trasker hen ad den velkendte rute mod kirkegårdens udgang.