Foto: Justitsministeriet
Der er ingen optimisme at finde hos juraprofessor eller whistleblower, efter at regeringen har besluttet at nedsætte et udvalg, der skal vurdere offentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblowerordninger. Udvalget blev præsenteret i en pressemeddelelsen, Justitsministeriet udsendte i fredags.
– Regeringens agenda med udvalget er at lade som om, de gør noget. Jeg tror ikke, at udvalget fører til noget. Det der fører til noget er, at pressen sætter fokus på whistleblowerne, så vælgerne kan tage stilling. Danskere tror, at alting kan løses gennem retsregler, men det kan det ikke, siger Ole Hasselblach, professor ved Juridisk Institut ved Aarhus Universitet, på baggrund af pressemeddelelsen. Hasselblach har bl.a. forsket i ytringsfrihed, ansættelser og retssystemets grænser.
Regeringens agenda med udvalget er at lade som om, de gør noget. Jeg tror ikke, at udvalget fører til noget
Ole Hasselblach, professor ved Juridisk Institut ved Aarhus Universitet
I pressemeddelelsen forklarer justitsminister Morten Bødskov, hvad formålet med udvalget er:
– Det er vigtigt, at offentligt ansatte føler, de kan gøre brug af deres ytringsfrihed og ikke holder sig tilbage af frygt for eksempelvis deres karriere. En vigtig del af udvalgets arbejde bliver også at se på de såkaldte ”whistleblowerordninger”, der er et forholdsvis nyt fænomen i den offentlige forvaltning.
En whistleblowerordningern indebærer, at offentligt ansatte kan henvende sig til en ekstern enhed i kommunen, hvis de har mistanke om svindel eller uregelmæssigheder, som efter deres opfattelse bør komme til offentlighedens kendskab. Den første whistleblowerordning blev oprettet i Frederiksberg Kommune i 2011.
Men vil whistleblowere komme til at føle sig mere trygge, hvis der kommer flere retslige regler? Det mener whistleblower Oluf Husted ikke:
Læs også: Regeringen vil styrke insider-kritik i det offentlige
– Det er vigtigere at blive lyttet til end at blive beskyttet. Hvis udvalget ikke kigger på omvendt bevisførelse, så synes jeg, at udvalgets arbejde er totalt ligegyldigt. Derudover forstår jeg ikke, hvorfor de ikke har fået en whistleblower til at sidde med i udvalget, som rent faktisk vil kunne udtale sig om, hvilket behov whistleblowere har, siger stifteren af hjemmesiden whistleblowers.dk. Oluf Husted blev afskediget som luftkaptajn fra SAS, kort efter han afslørede, at medarbejderne slækkede på sikkerheden.
- Repræsentanter fra universiteterne
- Danske Mediers Forum
- Danmarks Journalistforbund
- Kommunernes Landsforening
- Danske Regioner
- Dansk hovedorganisation for offentligt og privat ansatte (FTF)
- Landsorganisationen i Danmark (LO)
- Akademikerne (AC)
- Folketingets Ombudsmand
- Datatilsynet
Fra politisk side er der allerede et ønske om, at whistleblowere skal beskyttes bedre. I juli fremsatte Enhedslisten bl.a. et lovforslag om, at der bør føres omvendt bevisbyrde overfor whistleblowere. Et lovforslag som rød blok også fremsatte i 2009.
Læs også: EU’s opfording til kommisonen her
Omvendt bevisbyrde betyder, at ledelsen skal forklare sin uskyld i sager, hvor ansatte bliver fyret kort efter, at de offentligt har udtalt sig om deres arbejdsplads.
Også i EU bliver whistlebloweres sikkerhed diskuteret. Den 23. oktober opfordrede EU Kommisionen til, at de ved udgangen af 2013 skal have et lovforslag klar om, hvordan man kan beskytte whistleblowers i det private og det offentlige.