Foto: morguefile
Ansatte skal have bedre mulighed for at anmelde snyd og dårlige forhold på arbejdspladsen. Både Fødevareforbundet og Dansk Magisterforening anbefaler nu, at man får en whistleblower-ordning, så de ansatte kan anmelde, de virksomheder de selv arbejder for, uden de risikerer at blive fyret.
Fødevareforbundet er en fagforening for blandt andet kokke og slagtere, mens Dansk Magisterforening organiserer forskere og andre ansatte med lang videregående uddannelse.
Vi er det eneste land i Norden, der ikke har formelle retningslinjer i loven til beskyttelse af whistleblowers
Erik Mygind Du Plessis, forsker i ytringsfrihed på arbejdspladsen
Erik Mygind Du Plessis, der skriver en ph.d. om ytringsfrihed på arbejdspladsen ved Roskilde Universitet, er ikke ubetinget begejstret for forslagene. Han kan se en fordel ved det, men han understreger, at en eventuel whistleblowerordning bør være fuldkommen uafhængig fra den enkelte virksomhed.
At gøre opmærksom på hemmeligheder, der bør komme offentligheden til kendskab. Det kan for eksempel være lovovertrædelser i en virksomhed eller organisation.Kilde: whistleblowers.dk
Læs også: Juraprofessor: Regeringens udvalg løser ikke whistlebloweres problemer
– Mange af de nye whistleblowerordninger har en tendens til, at beskytte organisationen mere, end de beskytter whistlebloweren. De har til formål at holde den problematiske information, som den ansatte kommer med, inden for organisationens fire vægge. I virkeligheden skulle whistleblowing jo være oplysning til offentligheden om ulovlige handlinger, siger Erik Mygind Du Plessis.
Lovgivning vil være bedst
Han forklarer, at man skal sikre, at ordningen er ekstern og fælles for mange firmaer, hvis det skal være sikkert, at den ansatte ikke efterfølgende møder konsekvenser af sit opråb. Hvis hver enkelt virksomhed har sin egen ordning, som for eksempel Arla og Dansk Supermarked har, bliver det nærmere en virksomhedsbranding end en egentlig hjælp til ansatte, der opdager snyd.
– Den allerbedste løsning ville være en forbedring af lovgivningen, så den havde en mere formel og reel beskyttelse af whistleblowers. Vi er det eneste land i Norden, der ikke har formelle retningslinjer i loven til beskyttelse af whistleblowers, siger Erik Mygind Du Plessis.
Englænderne har skrevet ind i loven, at det er arbejdsgiver, der skal bevise, at den ansatte ikke bliver fyret, fordi vedkommende har slået alarm. Netop den lovændring foreslår Fødevareforbundet i deres artikel.
Datatilsynet skal kvalitetstjekke
Anne-Louise Thon Schur, der arbejder med udvikling af whistleblowerordninger i revisionsfirmaet PwC, er ikke begejstret for ideen om lovgivning. Hun siger, at det vil være enormt svært for arbejdsgiver at bevise det, hvis en medarbejder faktisk fyres på grund af dårlig arbejdsindsats eller lignende.
Læs også: Når konspirationer bliver til virkelighed
Desuden pointerer hun, at der er en vis sikkerhed i de private danske whistleblowerordninger:
– I Danmark skal en whistleblowerordning godkendes af Datatilsynet. De har en række kriterier, som skal opfyldes, før man kan registrere ordningen. Så på den måde er der stor sikkerhed for den ansatte, siger Anne-Louise Thon Schur.
Hun er dog positiv overfor ordninger, som er gældende for flere firmaer på samme tid, så den enkelte virksomhed ikke har sin egen ordning.